Europa er stadig afhængig af energiimport fra Rusland

Colourbox

 Efter invasionen af Ukraine har EU-ledere i kontante vendinger meldt ud, at man fuldstændig skal have udfaset importen af fossile brændsler fra Rusland. På trods af krigen i Ukraine slår den europæiske import af flydende russisk naturgas rekord.

 

Den russiske eksport af kul, olie og naturgas, der transporteres via rørledninger til Europa, er faktisk faldet kraftigt siden Moskvas invasion af Ukraine i slutningen af februar. Samtidig er tankskibsimporten af russisk LNG – nedkølet, flydende naturgas – steget med 50 pct.

 

Europa har forud for vinteren kæmpet for at genopbygge sine lagre af naturgas efter at forsyningerne fra Rusland af rørledningsgas i løbet af året er reduceret til omkring 20 pct. af niveauet fra før Ukraine-krigen.

 

Globale forsyninger af LNG, herunder fra Rusland, har vist sig at være et vigtigt alternativ.

 

Størstedelen af den russiske LNG-import kommer fra det privatejede selskab, NOVATEK, der er Ruslands næststørste naturgasproducent efter Gazprom. NOVATEK driver Yamal LNG-projektet i Sabetta på Yamal halvøen i det nordvestlige Sibirien. Udover LNG-anlægget omfatter projektet gasproduktionen fra Yuzhno-Tambeyskoye gasfeltet, og transportinfrastruktur inklusive Sabetta havn og lufthavn.

 

Rusland, der er verdens fjerdestørste LNG-producent (efter Australien, Qatar og USA), dækker i øjeblikket omkring 15 pct. af Europas samlede LNG-forsyning.

 

Sanktioner omfatter ikke naturgas 

Europæiske sanktioner mod Rusland er endnu ikke rettet mod nogen form for naturgas på grund af dens betydning for energiforsyningen i nogle lande – herunder EU’s største økonomi, Tyskland.

 

Ligesom Ruslands rørledningsgas gjorde Europa sårbar, vil pludselige forsyningsafbrydelser af LNG fra Moskva ligeledes skabe vanskeligheder. Stigningen i LNG-importen kan også siges at være i konflikt med ambitionen om helt at afbryde båndene til russisk energi og kvæle finansieringen af Kremls krigsindsats.

 

Indtil videre i år er den globale LNG-import til Europa steget med 47 pct. til omkring 86 millioner tons, hvor størstedelen kommer fra USA og Qatar, men en stigende andel altså også fra Rusland.

 

Transporten af LNG foregår ved hjælp af specialbyggede skibe, der opbevarer naturgassen i store tanke på dækket. LNG kan kun losses i havne med særlige anlæg, der kan omdanne den flydende gas til ”almindelig” gas, som pumpes ud i distributionsnettet og bruges i alt fra komfurer til kraftværker.

 

LNG-importen foregår til terminaler i Frankrig, Spanien, Portugal, Holland og Belgien, men det bemærkelsesværdige er, at der nu også importeres russisk LNG til lande som Spanien, Grækenland og Portugal, der ikke tidligere har været aftagere af russisk rørledningsgas.

 

Ingen dansk havn råder over en egentlig LNG-terminal, men i f.eks. Hirtshals Havn står et mindre anlæg. Det bruges til at tanke skibe, som sejler på LNG.

 

Tyskland har ikke i øjeblikket faciliteter, der tillader import af LNG, men en tysk gasoperatør, planlægger at bygge en terminal til modtagelse af LNG i Lubmin i det nordøstlige Tyskland.

 

I UK, Letland og Litauen er der LNG-terminaler, men i disse lande har man besluttet ikke at modtage russisk LNG.

 

I øjeblikket fyldte gaslagre, men…. 

I øjeblikket gasforsyningen i Europa sikret. De europæiske gaslagre er 95 pct. fyldte, og det betyder at snesevis af LNG-skibe i den sidste tid har ventet ud for Europas havne uden at kunne finde plads til at losse deres last. Det er også årsagen til, at gaspriserne i en periode faktisk faldt.

 

Men en større udfordring kan dukke op i foråret, når Europa forsøger at fylde sine lagre op efter vinteren.

 

Det Internationale Energiagentur (IEA) har vurderet, at EU står over for en mulig mangel på 30 milliarder kubikmeter gas næste sommer, hvis Rusland stopper alle resterende rørledningsstrømme, og hvis den kinesiske efterspørgsel efter LNG stiger.

 

Det vil svare til næsten halvdelen af den gas, der er nødvendig for at fylde vinterlagrene til samme niveau som i år, sagde energiagenturet.

 

EU-landene får næste år brug for al den LNG, den kan få, og russisk LNG vil derfor fortsat spille en vigtig rolle i genopfyldningen af de europæiske lagre inden vinteren 2023.

 

LNG-importen er sårbar 

Hvis Rusland som svar på sanktionerne beslutter at begrænse LNG-eksporten til EU kan situationen blive alvorlig.

 

Nogle analytikere har påpeget, at selvom NOVATEK er et privat firma, der deler ejerskabet af Yamal LNG-projektet med TotalEnergies, der ejer 20 pct., kan det ikke udelukkes, at Moskva på et tidspunkt kunne presse Novatek til at kræve betaling i rubler – ligesom det skete med det statsejede Gazproms rørledningsgas. Moskva kunne også tvinge selskabet til at sælge LNG til andre lande, eventuelt til lavere priser som modydelse for politisk støtte.

 

Andre mener, at selv i disse scenarier vil Europa kunne klare sig ved at øge importen fra USA og Qatar.

Det er uklart, hvor mange indtægter Rusland tjener på sit LNG-salg i Europa, men det er næsten helt sikkert meget mindre end det beløb, det typisk får for sin eksport af rørledningsgas. Selv med en forventet stigning i den europæiske LNG-import fra Rusland, kan ikke kompensere for tabene, som følge af den reducerede import af russisk rørledningsgas i samme periode.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…