Udenlandske fanger skal alligevel ikke til Kosovo – staten mangler penge til lejen, men har til dog råd til at bygge to nye fængsler.

Aftalerne med Kosovo om at leje et fængsel, der skulle aflaste de danske fængsler med tre hundrede udvisningsdømte kriminelle, er indtil videre stillet i bero.

 

Der mangler penge til huslejen.

 

Oprindeligt var det planen, at de 1,5 milliarder kroner, der over ti år var budgetteret til projektet, skulle skaffes via moms på kunst og kultur, men den løsning kunne regeringen ikke skaffe flertal for.

 

Problemerne med finansieringen betyder, at der mangler over 200 millioner kroner på Kriminalforsorgens budget for næste år, og det har blandt andet betyder, at aftalen med Kosovo om leje af fængslet i Gjilan nu er lagt i mølpose.

 

Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

 

Ingen ende på begejstringen over lejen af fængslet

Da traktaten om lejen af fængslet i Kosovo den 27. april i år blev underskrevet med den kosovariske regering, var der ellers ingen ende på begejstringen.

 

”Jeg er stolt over og glad for, at vi nu har underskrevet en banebrydende aftale, der sikrer bedre kapacitet i vores overfyldte fængsler og letter presset på vores fængselsbetjente,” lød det dengang fra daværende justitsminister Nick Hækkerup (S), som fortsatte:

 

”Med aftalen sender Danmark samtidig et klart signal til udvisningsdømte udlændinge fra tredjelande: Jeres fremtid ligger ikke i Danmark, og derfor skal I heller ikke afsone her.”

 

Men regeringen havde altså sammen med SF, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti gjort regning uden vært.

 

Til gengæld er der penge til nybygning af arresthus og fængsel

Medens Kriminalforsorgen manglede lidt over sølle 200 millioner kroner for at befri de danske fængsler fra hårde og udvisningsdømte udenlandske kriminelle, mangler der tilsyneladende ikke økonomi til nye fængselsprojekter i Danmark.

 

Da den nyudnævnte justitsminister Mattias Tesfaye (S) fredag den 30. september præsenterede regeringens 2030 plan for styrkelse af retsområdet, hed det sig, at ”der fra 2030 vil være 2,5 mia. kr. mere om året til tryghed.”

 

De 2,5 milliarder omfatter blandt andet opførelsen af et nyt arresthus i Slagelse med plads til 400 indsatte, og som forventes at stå klar i 2025.

 

”Lige nu kan vi ikke straffe voldsforbrydere så hårdt, som vi burde. Vi har ganske enkelt ikke plads til flere i vores fængsler og arrester,” lød det fra Mattias Tesfayen, som fortsatte:

 

”Derfor skal vi udvide antallet af pladser. Nu er vi kommet et skridt nærmere, og jeg glæder mig til, at vi kan tage første spadestik i Slagelse.”

 

Ud over det spritnye arresthus i Slagelse skal der også bygges et lukket fængsel med 200 pladser i forbindelse med det nuværende åbne fængsel i Sdr. Omme ved Billund, og som har plads til 222 indsatte.

 

Det er meningen, at det nye fængslet primært skal huse bandekriminelle.

 

Mere end hver fjerde er nu udlænding

Som situationen er i øjeblikket, er omkring hver fjerde indsat i danske fængsler og arresthuse udenlandske statsborgere.

 

Ifølge Kriminalforsorgens prognoser forudser man, at der i 2015 vil være en mangel på omkring et tusinde fængselspladser.

 

Som udviklingen er gået siden 2006, kan der kun være tale om udlændinge, da indsatte med dansk statsborgerskab siden da er faldet drastisk.

 

Af en statistik fra Kriminalforsorgen fremgår det således, at:

 

I 2006 var det gennemsnitlige belæg på 3.940 indsatte i danske fængsler og arresthuse. Af dem var de 89,9 procent eller i alt 3.542 danske statsborgere.

 

I 2021 var det gennemsnitlige belæg på 4.169 indsatte i danske fængsler og arresthuse. Af dem var de 73,1 procent eller i alt 3.048 danske statsborgere.

 

I denne periode er antallet af danske statsborgere bag tremmer således faldet med omkring 500 indsatte.

 

Blandt udlændingene er antallet steget fra 18,1 procent i 2006 eller 713 indsatte til 29,9 procent eller i alt 1.121 indsatte.

 

Blandt udlændingene var de 4,3 procent i 2006 eller i alt 169 indsatte udvisningsdømte kriminelle. Det antal var 2021 steget til 8,6 procent eller i alt 358 indsatte.

 

Det var dem, der skulle afsone i fængslet i Kosovo.

 

Koster 1.734 kroner per døgn i lukket fængsel

Af Kriminalforsorgens aktuelle statistik fremgår det desværre ikke, hvordan fordelingen af de indsatte er i henholdsvis lukkede fængsler, åbne fængsler og arresthuse.

 

Der er forskellige takster. En plads i et lukket og åbent fængsel koster henholdsvis 1.734 kroner og 1.294 kroner i døgnet, medens taksten i arresthuse er på 1.195 i døgnet.

 

Da udviste kriminelle sidder i lukkede fængsler, blandt andet i luksusfængslet på Stevns med eget bad, køleskab og TV i hver celle, og alene denne lille gruppe ud af over tusinde udlændinge kostede i 2021 de danske skatteborgere 7,4 millioner kroner.

 

Tilbage står, at mangel på stationær og effektiv grænsekontrol koster det danske samfund dyrt.

 

Ikke blot i fængselsophold, men også udgifter til politi og retsvæsen inklusive beskikkede advokater for slet ikke at tale om sygehusudgifter til ofre og tab for forsikringsselskaber.

 

Det løber samlet op i del mere end de 7,4 millioner kroner, det sidste år kostede at have dem i fængsel.

Kilder til denne artikel:

https://www.kriminalforsorgen.dk/wp-content/uploads/2022/09/etnicitet-og-statsborgerskab-2021-aa.pdf

https://www.kriminalforsorgen.dk/wp-content/uploads/2022/09/etnicitet-og-statsborgerskab-2021-aa.pdf

https://www.tvsyd.dk/billund/her-kommer-danmarks-stoerste-faengsel-til-at-ligge

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…