Islam i FN’s særklasse

Foto: Colourbox


Man troede, det var en aprilsnar. Men nej. FN har igen overgået sig selv i skandaler. Det begyndte, da de muslimske og muslimvenlige lande pludselig udgjorde flertallet af de 193 medlemslande. Så skulle Israel fordømmes, og nu fortsætter det så med direkte islamisk fremmarch og særkrav.

 

FN har ad åre udviklet sig i retninger, der ikke indgik i de oprindelige hensigter. Og ændringen skyldes, at vestlige landes normalt tænkende repræsentanter er begyndt at tage hensyn til den stigende islamiske indflydelse på dagsordenen. Vor egen Mogens Lykketoft var en af dem. Under dække af at være blevet ofre for racistisk forskelsbehandling, har muslimske lande formået at udfylde de kristne landes falmede næstekærlighed med imødekommenhed og krav om ’ja’ til alverdens fjernkulturelle mærkværdigheder.

 

Fra at være angribende mod den demokratiske stat Israel, er de muhamedanske lande nu gået tilbage i den offerrolle, som har bragt dem alt for langt frem på banen i samtlige vestlige demokratier. Og i takt med, at flere og flere lande har fået øjnene op for den muhamedanske verdensmission og behovet for en vis opbremsning af islamiseringen, har man nu fået plantet det synspunkt i FN, at de muslimske lande oplever en verdensomspændende undertrykkelse.

 

Og bestemt, om ikke man i FN’s 193 store kreds af medlemslande har været lydhøre over for, at det er synd for muslimerne. At menneskerettighederne ikke kommer dem nok til gode, at de i alverdens lande må lide den tort at være ilde set, nedgjort og ikke værdsat i deres liv og virke med at udbrede fredens religion og koranens krav. Ufatteligt, at de gamle kristne lande kan gå med til, at udtrykket ’islamofobi’ bliver et helligt begreb, man kan skjule sig bagved. I en fornyet og intellektualiseret offerrolle.

 

I FN har det længe været kutyme, at udnævne mærkedage, uger eller år til at være ’helliget’ bestemte ting. Alle årets 365 dage er snart brugt. Og rækken er lang: Poesidag, postdag, jazzdag, statistikdag, biologisk mangfoldighedsdag, havdag, bloddonerdag, antitobaksdag, Buddhas fødselsdag, rabiesdag, dag for ozonlagets bevarelse, solidaritetsdag for det palæstinensiske folk, miljødag, migrantdag, dag for civil luftfart og sågar en toiletdag. Så ingen skal komme og sige, at de ikke bestiller noget i FN.

 

Senest vedtagne mærkedag er 15 marts. Den er netop, ved enstemmighed, unævnt til at skulle være en ’International dag til bekæmpelse af islamofobi’. Ja, De læste rigtigt. ’International Day to Combat Islamophobia’. Også Danmark stemte for forslaget, der kom fra Pakistan og 55 andre islamiske lande, hvor menneskerettigheder og religionsfrihed ellers er en mangelvare. Det arabiske nyhedsmedie Al-Jazeera fra Qatar har oplyst, at forslaget er kommet fra ‘Organization of Islamic Cooperation’ (OIC).

 

Så jo, islamiseringen fortsætter med uformindsket styrke. Og nu også med dansk velsignelse. Man kunne passende foreslå, at alle de resterende 364 dage i året brugtes til at bekæmpe religiøs forfølgelse og drab på medlemmer af andre trossamfund. Det lyder helt forkert, at islamofobi nu skal ’bekæmpes’, samtidig med at yezidier, jøder, kristne, hinduer, shintoister og alle mulige andre religiøse retninger bliver forfulgt i netop islamiske lande.

https://www.aljazeera.com/news/2022/3/16/pakistan-pm-lauds-un-for-international-day-to-combat-islamophobia

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/saudi-arabiens-stormufti-destruer-alle-kirker

https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-kristendom/kristen-i-et-muslimsk-land

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…