Vort grænseløse land og næstekærlighed

Det er moderne at være grænseoverskridende. Og det lykkes for mange. Selv for voldsmænd. Nogle får udgangstilladelse fra fængsler og opholdssteder, og genoptager deres gamle håndværk. Og resultatet er flere døde, sårede og forulempede. Flere politiopgaver, ekstra ressourceforbrug og samfundsopløsning.

 

Begrebet næstekærlighed er en god ting. Men den kan overdrives, og så er der tale om tossegodhed, øllebrødsbarmhjertighed eller dumhed. Og det har aldrig været Vorherres mening. Der må være mening med galskaben og en grænse for alt. Og vi må passe på, at landets lovgivere ikke får kristendommens tale om tilgivelse og medmenneskelighed galt i halsen. 

 

Jo, for i takt med regeringens stigende hensyntagen til muslimsk kultur, afsløres det, at tidligere tiders rygmarvsoplagring af kristelig børnelærdom og konsekvens er fordampet, til fordel for en grænseløs og overhuman imødekommenhed over for den nye, hedenske kulturs krav.

 

Den nu afdøde salmedigter og biskop over Helsingør Stift, Johs. Johansen, var én af de største ånder i vor tid. Men en gang ramte han ikke skiven. I en kirkebøn bad han om, at vi aldrig måtte tage glæden fra noget menneske! 

 

Det lød nobelt, men det var en skævert. For der findes jo mennesker, som finder glæde i at forulempe andre og stikke folk ned med knive. Og dem bør kristne da af al magt søge at tage glæden fra. 

 

Nu nåede Johansen ikke at opleve storinvasionen af muslimer, som har ændret ved snart sagt alt her i landet. Men i så fald havde han nok omformuleret teksten før offentliggørelse. Også selvom glæden ikke er det værste, man har. Men søndagsteori for sig og livspraksis for sig. 

 

En gammel næstekærlig regel lød: ”Man bør tro det bedste om et menneske, indtil det modsatte er bevist!” Men den bør nok, i visse tilfælde, ændres til: ”Man bør tro det værste om et menneske, indtil det modsatte er bevist!” 

 

For år tilbage var folk i en jysk by trætte af en bygning, der husede en sexklinik, og hvorfra der også handledes narkotika. Byens borgere demonstrerede imod det,. Uden vold og brosten. Men ind imellem skilte og bannere sås enkelte humane folks skilte, der sagde, at man ikke skulle gøre livet vanskeligere for mennesker, end det var i forvejen. 

 

Nogle mener, at ‘De ti bud’ er snærende bånd, der forhindrer fri, menneskelig livsudfoldelse. Andre mener, man bør acceptere alt og alle. Flest mener dog, at færdselsregler er godt i al slags menneskelig trafik, og at minoriteter ikke bør sætte dagsorden for, hvad et flertal mener skal være grænse og norm i samfundet. For der må være en grænse, selv for grænseløsheden.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…