Voldelige palæstinensere viser, hvor lidt de respekterer det danske demokrati – De Radikale i højst tvivlsom rolle

Youtube

Fredag blev der afholdt en demonstration til støtte for palæstinenserne i den aktuelle konflikt med Israel. Den foregik foran den israelske ambassade.

 

Demonstrationen udartede. En gruppe deltagere i demonstrationen kastede sten og kanonslag mod ambassaden og mod politiet. Denne voldelige gruppe udgjorde ifølge politiet omkring 50-100 personer.

 

På dansk jord gentog de palæstinensiske demonstrationer noget af den adfærd, som de praktiserer i konflikten på Vestbredden.

 

Men dette var ikke Vestbredden. Dette var Danmark. Og i Danmark har vi demokrati. Dette demokrati giver vide muligheder for at demonstrere på fredelig vis.

 

Alligevel vare der altså et pænt antal demonstranter, der ønskede at overføre volden til Danmark.

 

Tre-fire betjente blev ramt af stenkast – heldigvis kom de dog ikke alvorligt til skade.

 

Skarpe fordømmelser fra politikere

Flere danske politikere har i skarpe vendinger fordømt den voldelige adfærd hos pro-palæstinensiske demonstranter.

 

Regeringspartiet Socialdemokratiets udlændingepolitiske ordfører, Rasmus Stoklund, skrev fredag aften på Twitter:

 

”Primitiv adfærd hos de voldelige demonstranter, der har angrebet Israels ambassade; de skal ikke importere Palæstinakonflikten til Danmark. Jeg håber, at alle ambassadens ansatte og betjentene – som vi skylder stor tak – er ok.”

 

Inger Støjberg, der i øjeblikket er løsgænger, skrev på nettet: ”Kære palæstinensere. Det ligner ganske enkelt ikke noget, at I tager jeres konflikt og jeres had til Israel med til Danmark. Det kan i godt lade blive hjemme!”

 

De Konservatives leder Søren Pape Poulsen fandt også de skarpe ord frem: ”Hvorfor er jeg ikke overrasket? Demonstrationen ender i vold. Herboende palæstinensere og deres sympatisører skal ikke tage Mellemøstens konflikt og adfærd til Danmark.”

 

En radikal palæstinenser

En politiker fra Det radikale Venstre havde dog en ganske anden tilgang til sagen.

 

Han hedder Kashif Ahmad, er palæstinenser, og han deltog i demonstrationen mod Israel.

 

Denne palæstinenser fra De Radikale fordømmer ligesom de andre danske politikere de demonstranter, der kastede sten. Men han fordømmer i lige så hårde vendinger, at dansk politi brugte tåregas for at beskytte ambassaden mod de stenkastende demonstranter:

 

”En skandale, at der bliver kastet med kanonslag mod ambassaden, og en skandale, at politiet skyder med tåregas i folkemængden fuld af børn og ældre mennesker”. (Jyllands-Posten)

 

Hvad lavede børnene dér?

Desværre glemmer den pågældende palæstinenser fra Det Radikale Venstre at fortælle, hvad politiet så skulle have gjort for at forsvare de danske demokratiske spilleregler mod voldelige demonstranter.

 

Skulle man have ladet disse elementer angribe ambassaden? Hvis det var sket, ville politiet være blevet hårdt kritiseret – og med rette. Politiet gjorde, hvad man anså for nødvendigt for at beskytte ambassaden.

 

Den radikale palæstinenser fortæller os desværre ikke, hvordan politiet kunne have stoppet de aggressive elementer uden at bruge magt. Han siger bare det hele på én gang: Politiet skulle beskytte ambassaden, men man skulle ikke bruge den tåregas, som kunne beskytte ambassaden.

 

Samtidig går han altså stærkt i rette med, at politiet brugte tåregas mod en forsamling, der var ”fuld af børn og ældre mennesker”.

 

Men hvad lavede børnene dér? Hvordan kunne de palæstinensiske forældre være så uansvarlige at trække deres børn med til en demonstration, hvor der var en betydelig fare for, at deltagende palæstinensere ville bruge vold?

 

Mindelser om Vestbredden

Den situation, som de demonstrerende demonstranter fremkaldte, giver mindelser om den fremgangsmåde, som terrororganisationen Hamas og andre bruger på Vestbredden:

 

Her placerer man ofte Hamas’ militære enheder og dets ledende organer i bygninger og områder, hvor der også befinder sig sårbare civile og humanitære aktiviteter – for eksempel hospitaler.

 

Dermed placerer man israelerne i den situation, at de har svært ved at angribe militært uden samtidig at ramme uskyldige civile.

 

Enten må Israel opgive sådanne angreb. Eller også risikerer landet at blive kritiseret voldsomt for at ramme civile mål.

 

Det er i mange tilfælde Hamas, der har skabt denne situation. Men det er Israel der bliver ramt at stærk fordømmelse, hvis der også er tab blandt uskyldige civile. Det er en kold og kynisk taktik fra Hamas’ side.

 

Et velkendt mønster

Ved demonstrationen foran den israelske ambassade i København kunne man se det samme mønster om end i langt mindre målestok:

 

Palæstinensere tog mindre børn med til en demonstration, hvor der var en klar fare for voldshandlinger. Dermed forberedte man en situation, der kunne udnyttes politisk:

 

Enten brugte politiet tåregas – og så kunne det bruges til at placere de palæstinensiske demonstranter som ofre og de danske myndigheder som umenneskelige magthavere, der støtter Israel.

 

Eller også turde politiet ikke bruge tåregas og lignende midler. Og så kunne der opstå en kaotisk og måske voldelig situation, der ville give stor medieomtale. Et velkendt mønster i den israelsk-palæstinensiske konflikt.

 

Alliancen mellem De Radikale og palæstinenserne

Kashif Ahmad er som sagt palæstinenser og radikal. Det er ikke første gang, at man ser en alliance mellem palæstinensere og Det Radikale Venstre, der undergraver danske myndigheder.

 

Ser man lidt tilbage på den ikke-vestlige indvandrings historie i Danmark, finder man et meget spektakulært eksempel på en sådan alliance mellem De Radikale og palæstinensiske kredse.

 

I begyndelsen af 1992 gennemførte en gruppe palæstinensere asylansøgere en (fredelig) besættelse af Blaagaard Kirke på Nørre bro i København. En klart ulovlig handling.

 

Men Det radikale Venstre – ved Marianne Jelved og Elisabeth Arnold – støttede den ulovlige handling ved at fremsætte (28.1.92) et forslag til særlov, der skulle give disse og andre palæstinensere opholdsret i Danmark.

 

Da De Radikale dengang havde en nøglerolle i dansk politik, blev landet således påtvunget en ikke-vestlig indvandrergruppe af betydelig størrelse. Vel at mærke en gruppe, der har markeret sig ved en høj andel af voldskriminalitet.

 

13 år efter særlovens gennemførelse kunne Jyllands-Posten slå fast, at 42 procent af palæstinenserne i mellemtiden havde begået kriminalitet, og at 74 procent var på overførselsindkomst. (Det kan man læse nærmere om i Morten Uhrskov Jensen: ”Et delt folk”).

 

Kunne vi ikke lige få Sofie Carsten Nielsen til at træde frem?

Nu ser man så igen en sådan radikal-palæstinensisk alliance – denne gang i form af en radikal politiker med palæstinensisk baggrund, der deltager i en kampagne mod Israel.

 

Den Korte Avis har tidligere påpeget, hvordan radikale politikere har kissemisset med rabiate islamister.

 

Nu er det svært at se, hvor man har De Radikale i den aktuelle konflikt mellem militante palæstinensiske kræfter og Israel.

 

Kunne vi ikke lige få den radikale leder Sofie Carsten Nielsen til at træde frem og bakke dansk politi og danske myndigheder helhjertet op i deres arbejde for at sikre ro og orden, så Danmark ikke drages ind i palæstinensernes bekæmpelse af Israel?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…