Verdens plasticmareridt – og vindmøllesyndromet!

Vi spiller hasard med folkesundheden ved fortsat at bruge plastic i stor stil og efterlade det som affald i naturen og i havene, hvor det fylder næsten mere end fisk. Det kan blive svært at fjerne al plastic, da det findes overalt både i synlig form som plastposer og cigaretskod og i usynlig form som mikroplastic, som også er i fødekæden hos mennesker og dyr og i drikkevandet, da stykkerne er små og ofte usynlige. Man kender ikke den fulde skadelige påvirkning og har heller ikke lavet de nødvendige forsøg, men man ved, at fra 1957 blev der anvendt det giftige stof bisphenol i en del produktion af plastic og epoxy lim. Det er i dag under mistanke for at kunne fremkalde cancer, fx brystcancer hos kvinder. Måske kan det også påvirke gravide kvinder og dermed fostret, så der fødes flere børn med autisme, ADHD o.a., hvilket burde undersøges.

 

Vi eksperimenterer med folks sundhed, så når statsministeren taler om folkesundhed, bør hun ikke kun tænke på mink men også på den danske udbredelse af vindmøller, som måske er mere til skade end til gavn også i klimaspørgsmålet, for den største del af den vedvarende energi kommer ikke fra vind og sol men fra biomasse, der i Danmark leveres af 6-7 kraftvarmeværker, der fyrer med træflis fra træer hentet i Amazonas, USA, Rusland, Estland og andre steder. Danmark er førernation mht. til afbrænding af skove. Fx er Studstrupværket ved Aarhus, der før fyrede med kul, omdannet til at fyre med træflis som backup til den vedvarende energi, der er ustabil og kun leverer ca. 10% af al dansk energi, idet de 50%, man altid siger det er, kun er til strøm, som igen kun er 20% af al energi. Selv når du kører i elbil, er strømmen til batteriet ofte sort!

 

Vindmøller er en tikkende bombe for natur og miljø, skriver nordmanden Erling Skåtøy i det norske Fiskeribladet 11.11.2021. Havene skal levere sund mad, men vindmøller både på land og til havs har en afskalning af plastic fra deres roterende vinger på ca. 500 kg pr. vinge i de ca. 20 år, de kører. Dvs. én vindmølle med 3 vinger afskaller 1500 kg. mikroplast til naturen eller havet, hvor det ædes af fisk og går ind i fødekæden og ind i menneskers krop. Der er ikke lavet undersøgelser, og en gang, hvor en forsker lavede en undersøgelse om vindmøllestøj, som han fandt problematisk, blev forskeren fyret fra Aalborg universitet – man gav vist en anden grund, men hans forskning blev skrottet, da man jo ikke vil genere industrien – penge spiller en stor rolle.

 

Vindmøller er en del af plasticmareridtet. En fransk domstol har anerkendt et vindmøllesyndrom, hvor vindmøller med deres støj kan have en negativ påvirkning på menneskers sundhed. Dommen ved The Toulouse Court of Appeal vil formentlig udløse et væld af retssager. 2 vindmølleselskaber er dømt til at betale skadeserstatning på op til 128.000 Euro til et belgisk ægtepar for skade på deres helbred og forstyrrelse af naboskabet. Tab af ejendomsværdien blev også anerkendt af domstolen. Det er en vigtig dom, da vindmølleselskaber normalt afviser folks bekymringer (Ing. 8.11.21). Nu er ‘vindmøllesyndromet’ juridisk anerkendt i Frankrig og kan måske brede sig til andre lande i EU.

 

Danmark er i dag overplastret med ca. 4000 vindmøller samt højspændingsmaster, som er et skræmmende syn og til skade for mennesker og dyr i nærheden deriblandt i tusindvis af insekter, der både er fugls føde og med til at øge fødevareproduktion ved bestøvning af blomster og afgrøder. Det ønsker man tilsyneladende ikke at undersøge i Danmark, men om 10-20 år, hvor 12.000 store vindmøllevinger skal skrottes (hver vindmølle har 3 vinger), hvor skal de så graves ned, for de kan blive svære at genbruge. Der er ofte strid i små landsbyer og egne, at folk bliver uvenner, for når en beboer får en masse penge for at stille en vindmølle op på sin jord, så er naboen måske utilfreds med at skulle leve med støjen og lyshelvedet, som jo ikke rammer de politikere, der bor i behørig afstand fra møllerne og taler om samfundssind, uden at de selv bliver berørt af møllerne.

 

Atomkraft minireaktorer med thorium har ikke samme ulemper som vindmøller og bruger langt mindre arbejdskraft, som der er brug for andre steder. Disse minireaktorer er på vej i mange lande – og måske bliver Rumænien hjemsted for Europas første SMR-reaktor (2027-28)(Ing. 5.11.21).

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…