Vælgerne ønsker nu at lægge coronaen bag sig, og det rammer Mette F. – hun er under pres for at vise resultater i udlændingepolitikken

En ny meningsmåling tyder på, at det er ved at være slut med den corona-effekt, som i over et år har givet Mette Frederiksen og Socialdemokratiet stærk fremgang. (Gallup/Berlingske)

 

Længe har Socialdemokratiet ligget over 3o procent i langt de fleste målinger. Men på det seneste er partiet begyndt at sive, og i en ny Gallup-måling for Berlingske er man helt nede på 26,7 procent.

 

Det er stadig over Socialdemokratiets resultat ved det seneste valg i juni 2019. Men det er klart under, hvad Socialdemokratiet er vokset til i løbet af corona-pandemien.

 

Socialdemokratiets tilbagegang hænger givetvis sammen med udviklingen i corona-pandemien, ligesom partiets fremgang hang sammen med coronaen.

 

De fleste vælgere var tilfredse med den hårde linje, som Mette Frederiksen lagde i kampen mod coronaen. Med nedlukninger, tests, afstand, mundbind osv.

 

De var enige i, at denne hårde linje var nødvendig, og de kunne se, at den virkede. Derfor støttede de den.

 

Nu kritiserer man ’dronningen af nedlukninger’

Men jo længere nedlukningen varede, jo mere voksede længslen efter at få det hele overstået. Det har på det seneste påvirket vælgernes syn på statsministeren.

 

Selv om man har støttet hendes stramme linje i kampen mod corona, er der nu et stærkt ønske om at lægge de hårde tider bag sig. Og det får flere vælgere til at søge andre politiske græsgange end Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

 

Med corona-krisen på retur vokser utålmodigheden efter nye tider, også i politik. Selv om corona-faren eelt ikke er overstået, bliver man hurtigere til at kritisere ”dronningen af nedlukninger”.

 

Mette Frederiksen og Winston Churchill

Et berømt historisk eksempel kan illustrere denne mekanisme:

 

Som bekendt var Winston Churchill briternes store helt, fordi han stod i spidsen for den britiske kamp mod nazisterne og sejren over deres ondskab.

 

Men da sejren var vundet, krigen var slut, og man skulle afholde det første parlamentsvalg efter mareridtet, tabte Churchill.

 

Det var der flere årsager til. Men én af dem var, at man ville lægge krigen bag sig, og det gjorde man blandt andet ved at parkere krigshelten på et sidespor. Siden vendte han dog som bekendt tilbage.

 

Længslen efter normale tilstande

Man kan selvfølgelig ikke sammenligne Mette Frederiksen og Winston Churchill som politiske skikkelser. Men man kan pege på, at begge er blevet ramt af vælgernes længsel efter at lægge en stor krise og en vanskelig tid bag sig og få mere normale tilstande.

 

Mette Frederiksen sidder dog fortsat som statsminister. Og hun har fortsat et pænt rødt flertal i ryggen. Men at dømme efter den aktuelle Gallup-måling er dette flertal blevet markant reduceret.

 

Mette F.’s møgsager

Det skyldes dog bestemt også andre ting end coronaen. Blandt andet Mette Frederiksens møgsager i den seneste tid:

 

Det mislykkede forsøg på at placere et udrejsecenter for afviste asylansøgere. Accepten af at tage imod nogle IS-mødre og deres børn. Den uklare situation omkring et center for asylbehandling i Rwanda.

 

Samtidig spiller det nok en rolle, at Mette Frederiksen på det seneste har været mere tilbagetrukken rolle i forhold til offentligheden – efter en lang periode med ekstrem eksponering.

 

Det er primært hende, der trækker stemmerne, og når hun går lidt ned i kadence, kan det også mærkes på de socialdemokratiske stemmetal.

 

Endelig er der nogle mere valgtekniske detaljer, som spiller ind – herunder at to små partier lige sniger sig over spærregrænsen i Gallup-målingen.

 

Corona og udlændingepolitik

For Mette Frederiksen er problemet ikke bare, at hun mister nogle vælgere i en meningsmåling. Det alvorlige for hende er især, at det er selve hendes politiske projekt, der er løbet ind i vanskeligheder.

 

Hun valgte en hård linje for at slå corona-smitten ned, og det havde hun succes med. Den hårde linje var rigtig.

 

Men samtidig satsede hun formentlig på, at den hårde kurs mod coronaen også kunne skærpe hendes profil som hardliner på andre områder. Først og fremmest i udlændingepolitikken.

 

Men denne overgang fra stram coronaprofil til stram udlændingeprofil er ikke rigtig lykkedes for hende.

 

Hvad vil Mette F. gøre ved ændringen i befolkningens sammensætning?

Her har rodet omkring udrejsecenteret og tilbagetoget i forhold til IS-kvinderne skadet hende.

 

Samtidig er der hos vælgerne usikkerhed om, hvad hun egentlig vil, når det gælder de helt store spørgsmål i udlændingepolitikken:

 

Hvad vil hun gøre ved, at ikke-vestlige indvandrere, der i stort tal har rødder i den muslimske verden, udgør en stadigt voksende del af befolkningen i Danmark? Eksempelvis syrerne, som Den Korte Avis har skrevet om.

 

Hvordan vil hun gøre noget ved Danmarks underkastelse under konventioner, der i den grad bidrager til, at denne ændring i befolkningens sammensætning fortsætter?

 

Hvornår siger hun overhovedet noget om disse problemer?

 

Og hvad ender regeringen med at foreslå, når det gælder sociale ydelser til indvandrerfamilier? Svaret er indtil videre uklart.

 

Belastende sager

Tavsheden skaber usikkerhed i befolkningen. Denne usikkerhed forstærkes af den ene og den anden enkeltsag, der viser, at Danmark ikke selv har styr på, hvem og hvor mange der kommer hertil:

 

Den hastigt voksende gruppe af syrere. De afviste asylansøgere, der ikke rejser hjem. IS-kvinder, der alligevel kommer til Danmark. Og hvad bliver det egentlig til med planerne om et center i Rwanda?

 

Det er ikke, fordi de blå partier giver klare svar på disse spørgsmål. Dansk Folkeparti har leveret det mest konkrete udspil i form af det såkaldte paradigmeskift, der skulle sende krigsflygtninge hjem.  Men generelt kniber det med klare, sammenhængende udspil.

 

Kampen om at vinde ’freden’

Vælgerne er søgende i øjeblikket. Det skaber krise hos Venstre. Det giver De Konservative ny vind. Og det lægger et pres på Socialdemokratiet, der lige nu taber noget af pusten.

 

Mette Frederiksen vandt ’krigen’ mod coronaen i forhold til vælgerne. Nu står kampen om at vinde ’freden’.

 

Udlændingepolitikken får en afgørende rolle i den forbindelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…