16-årig udsat for røveri i bus ved højlys dag – mand brun i huden efterlyses

Wikimedia Commens

Kl. 14.59 anmeldte faren til en 16-årig ung mand, at sønnen havde fået frarøvet sin taske, da han kørte i bus 501A fra Holbæk Station mod Højvang af en ung mand. Tasken indeholdt Airpods, sundhedskort og en oplader.

 

En patrulje blev sendt hen til den 16-årige, som afhørte den 16-årige om sagen. Da den 16-årige steg på bussen på stationen bemærkede han en ung mand, som han ikke kendte, der gav tegn til at den 16-årige skulle sætte sig.

 

A: Mand, 15-20 år, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk, Iført: sort halsedisse, sorte joggingbukser og sort hættetrøje.

 

De talte lidt sammen, hvorunder A bad om at se den 16-årige mærke taske. A kiggede på tingene i tasken og tog fotos af hans personlige kort med telefonen. Herefter viste A, at han havde en kniv i bukselinningen og truede den 16-årige, som blev frataget tasken med indhold. Herefter steg den 16-årige af bussen og kontaktede sin far, som anmeldte sagen til politiet.

 

Politiet efterforsker nu sagen om røveri mod den 16-årige og søger i den forbindelse vidner, som kan have overværet, hvad der skete i bussen. Politiet vil desuden indhente overvågning fra bussen for at belyse sagen. Vidner som har set den beskrevne unge mand, eller som i øvrigt kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…