Udlændinge i dyr bil prøver at fuppe danskere – siger de samler penge ind til døve, stumme og handicappede børn

Modelfoto/Wikipedia

Flere borgere i Dianalund har i de seneste dag anmeldt, at de er blevet kontaktet af udenlandske personer, som foregiver at samle ind til døve, stumme, syge og handicappede børn m.fl.. Det skriver politiet i sin døgnrapport.

 

I går var det en kvinde, der havde mødt en mand og en kvinde ved SuperBrugsen i Dianalund, som samlede ind.

 

De var kørende i en udenlandsk indregistreret VW Passat. En bil i den dyre ende.

 

Det er muligt, de samler ind, men formålet er formentlig ikke så ædelt, som de foregiver, og politiet opfordrer derfor til ekstra opmærksomhed, hvis man møder den type indsamlere.

 

I øvrigt skal indsamlinger være anmeldt til Indsamlingsnævnet, og man kan anmode om at se anerkendelsen fra Indsamlingsnævnet, som skal medbringes.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…