Tysklands energiforsyning er afhængig af gas fra Rusland – Frankrig og Holland udbygger atomkraft

Colourbox

Vi har i Danmark en klog Dronning, der i sin nytårstale sætter ting på plads og ellers ønsker det bedste for alle i Danmark – og sådan burde det også være for vor regering og alle medlemmer af Folketinget. I nytårsforsætter for det kommende år kan vi ikke nøjes med ønske om at tabe et par kilo men tænke på, hvad vi kan gøre for at være ansvarlige medborgere i en tid, hvor vi måske kommer over pandemien men ikke klimakrisen, medmindre vi alle ændrer lidt i vor levevis.

 

Vi kan forhåbentlig lære af pandemien, der som klimakrisen ikke kun er et lokalt men et globalt problem. Vi skal passe på naturen på land, da mange ressourcer er opbrugt, så man ligefrem er klar til minedrift på havets bund, hvor der bl.a. findes kobolt, nikkel og mangan til brug i elbilers batterier. Vi har allerede forurenet havene med plastik, og forureningen fortsætter, selvom forbruget af plastikposer i Danmark er gået ned under pandemien, hvor vi også har købt mere via nettet.

 

For at holde temperaturstigningen under 1,5 grader C er det nødvendigt at udfase kul og olie, og nogle olieselskaber som fx BP er klar til at nedskære deres olie- og gasudvinding, mens Qatar Petroleum vil udvide deres produktion. Der bør lægges pres på landene, så de udfaser de fossile brændsler, og indførelse af atomkraft kan afhjælpe problemet med forsyningssikkerhed af energi.

 

Det burde være et ønske, at Danmark blev foregangsland for indførelse af atomkraft med minireaktorer, som de danske firmaer Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics har klar til produktion om få år.  Atomkraft vil være en stabil, ren og billig energi uden behov for backup som vind og sol. 50% af vedvarende energi er biomasse/træflis, som ved afbrænding udleder CO2 fra kraftvarmeværkerne. Nu skal CO2 opfanges og lagres, og i stedet for at afbrænde skove som biomasse burde vi plante flere skove, der kan optage CO2. Det ville være et godt nytårsforsæt.

 

Den danske regering planlægger flere havvindmølleparker, som vil kræve mange ressourcer af beton, stål og alligevel ikke kan levere, når det er vindstille som 11. dec. Der er også planlagt en stor  vindmølle- og solcellepark ved Aalborg, hvilket har mødt modstand i befolkningen, der ikke synes, naturen skal ødelægges. I byggefasen vil det give beskæftigelse til 600-700 arbejdspladser, og det er også et prioritetsspørgsmål, når man mangler arbejdskraft i mange andre virksomheder. Arbejdskraft er også en ressource, og mangel på arbejdskraft koster Danmark ca. 35 mia. kr. årligt.

 

I Tyskland, i marsken i det vestlige Slesvig-Holsten opstilles store vindmøller – ødelæggende for det smukke marsklandskab. Som fundament til de store vindmøller på en usikker bund, bliver der rammet betonpiller 24 m ned i undergrunden – og for at bære kranen, som opstiller møllerne, bliver der ved siden af rammet flere meter betonpiller ned. Det er tvivlsom, om man vil kunne genbruge al den beton, og i dag har man problemer med at skrotte udtjente vindmøllevinger, som bliver enten begravet eller skåret i mindre stykker for at kunne indgå i enten materiale til veje eller bygninger.

 

Mange lande indgår i dag alliancer om udbygning af atomkraft, og nu også Frankrig og Ungarn, mens Tyskland stadig er imod og derfor bliver afhængig af Putins gaslevering. Den nye tyske kansler har måske under sig besøg i Frankrig indgået en aftale om levering af fransk atomkraft for at sikre tysk forsyningssikkerhed, som kan blive et problem, når de tyske atomkraftværker lukker fra 2022. Den tyske Energiwende er en dyr og forkert beslutning til skade for de tyske forbrugere.

 

I Danmark fejres jul, men i EU har ligestillingskommissær Helena Dalli udgivet en manual med retningslinier for en union af lighed bl.a. med sproget, så ‘alle’ føler sig inkluderet. Damer og herrer bliver til personer osv., men der blev protesteret bl.a. fra paven, da man også ville ændre ordet jul (Weihnacht o.a.) til vinterferie el.lign., da ikke alle er kristne! Ordet jul er hedensk, stammer fra vikingetiden og betyder fest eller højtid. Efter Danmark blev kristnet ca. år 900, ville man ændre det til Kristmesse (Christmas), men vi kan da stadig ønske hinanden en glædelig jul samt et godt nytår.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…