Den tyske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, ser omkring 2000 muslimer i landet som mulige terrorister. Det fremgår af vores artikel ovenfor i dagens avis.
Det er et skræmmende højt tal.
Situationen bliver endnu mere skræmmende af, at der stort set ikke foregår nogen debat i Tyskland om den massive ikke-vestlige indvandring til landet og dens konsekvenser for både samfundslivet og terrortruslen.
Man diskuterer eller alt mellem himmel og jord i valgkampen. Men når det kommer til masseindvandringen og dens konsekvenser for truslen om terror, vil de centrale kandidater hverken se, høre eller tale.
Den politiske korrekthed er konge i den tyske valgkamp.
Tysk virkelighedsflugt – dansk tavshed
Det er i høj grad bekymrende for os andre. I 2015-16 var det først og fremmest Angela Merkels store politiske svigt, at hun åbnede de tyske grænser for strømmen af ikke-vestlige indvandrere, der skabte enorme problemer for resten af Europa.
I den aktuelle valgkamp ser vi igen en skræmmende tysk passivitet og uvilje mod at se truslen fra nye indvandringsbølger i øjnene. Herunder truslen om øget terror begået af nogle af de tusindvis af ’terror-kandidater´, som Verfassungsschutz udpeger.
Hverken Armin Laschet fra det kristendemokratiske CDU, Olaf Scholz fra det socialdemokratiske SPD eller De Grønnes Annalena Baerbock siger noget om dette i valgkampen – i hvert fald ikke noget brugbart.
De udsendte danske TV-korrespondenter har knap nok opdaget denne tyske virkelighedsflugt i valgkampen.
Kurz har sin egen kurs
I en anden del af den tysktalende verden er situationen en ganske anden. Det drejer sig om Østrig, hvor forbundskansler Sebastian Kurz kommer med skarpe advarsler mod masseindvandring og islamisering af samfundet.
Det fremgår af et aktuelt interview i den tyske avis Die Welt.
Kurz leverer her en stærk kritik af den tyske passivitet over for indvandring og islamisering. Det foregår som altid i et venligt og urbant sprog. Men der er reelt tale om en harsk udstilling af den tyske misere i indvandringspolitikken.
Han gør det høfligt, men selvbevidst.
Han har noget at have selvbevidstheden i. Hans tyske søsterparti ligger i de aktuelle meningsmålinger på omkring 20 procent af stemmerne. Kurz’ konservative parti i Østrig fik 37,5 procent ved sidste valg.
I den økonomiske politik er Kurz en klassisk konservativ politiker – med vægt på at holde offentlige udgifter og skatter nede.
Men i værdipolitikken er han meget mere end det. Han er frontløber i kampen mod islamisering af de europæiske samfund.
Kamp mod sharia
På det seneste landsmøde i hans parti, ÖVP, luftede han tanker om et forbud mod sharia og om at gøre sociale ydelser afhængige af en succesrig integration.
Kurz går hårdt i rette med den slaphed, der har betydet, at unge muslimer render rundt i deres skole og vil bestemme, hvordan klassekammeraterne må være klædt, og hvem de må omgås. Han går hårdt i rette med kønsdiskrimination, antisemitisme og lignende fænomener hos specielt muslimske elever.
Man kan roligt sige, at han har opbakning til denne linje i sit eget parti. På landsmødet blev han genvalgt som formand for ÖVP med 99,4 procent af stemmerne.
Nej til afghanske flygtninge
Sebastian Kurz vakte international opsigt, da han erklærede, at Østrig ikke vil tage imod én eneste afghansk flygtning. Han henviser til, at Østrig allerede har taget imod et meget stort antal afghanske flygtninge.
Per indbygger har Østrig i dag den fjerde største afghanske befolkningsgruppe i verden. Det er mere end rigeligt, siger han.
Samtidig peger han på, at de afghanske migranter bringer holdninger og værdier med sig, som er uforenelige med det østrigske samfund. Ifølge Kurz mener 60 procent af de afghanske unge i Østrig således, at det er i orden at bruge vold, hvis deres religion bliver krænket.
Ifølge Kurz er kultursammenstødene i forbindelse med afghansk indvandring ganske enkelt for store. Derfor siger han nu nej til at modtage yderligere afghanske flygtninge i Østrig.
Antallet af indvandrere er afgørende
Den østrigske kansler henviser til forfærdelige sager i Østrig, der har understreget de enorme kultursammenstød.
Først og fremmest gjorde det ekstremt stort indtryk på østrigerne, da fire afghanske migranter voldtog og derefter dræbte en 13-årig pige, hvorefter de smed hende op ad et træ, som om hun var en ting.
Kurz vender sig skarpt mod mediernes debatter, om det var forældrene, samfundet eller andre, der var skyld i pigens død. Han siger kort og kontant: Når en stakkels pige bliver voldtaget og slået ihjel, så er det gerningsmændenes skyld.
Han slår fast, at Østrig har særlig store problemer med bestemte indvandrergrupper – ikke mindst afghanerne. Disse problemer hænger tæt sammen med antallet af indvandrere.
Kurz mener, at Østrig har modtaget alt for mange afghanere. Det nægter han at blive ved med. Derfor siger han konsekvent nej til at tage imod afghanske migranter efter Talibans magtovertagelse.
Denne stramme kurs har inspireret en række andre europæiske lande, herunder Danmark.
Ung afghansk indvandrer bankede sin søster, fordi hun var blevet for fri
En helt aktuel sag har sat yderligere gang i østrigernes modvilje mod at tage flere afghanere ind i deres samfund.
I Wien gennemførte en 19-afghansk migrant en brutal afstraffelse af sin 21-årige søster. Han slog hende brutalt i ansigtet og truede hende med flere slag.
Årsagen til den unge mands afstraffelse af søsteren var, at hun efter hans mening var blevet for ”tilpasset” til det østrigske samfund og dets livsstil.
Hvis hun fortsatte med det, ville hun blive slået igen, kunne han fortælle hende.
En del af søsterens ’forbrydelse’ bestod i, at hun havde talt med mænd! Det skulle hun ikke gøre igen, ellers vankede der flere tæsk, lod broderen forstå.
Den 19-årige blev anholdt og fik forbud mod at nærme sig søsteren. Derefter blev han løsladt.
For Danmark er det eneste effektive middel mod en sådan udvikling at værne om vores grænser. Vi skal ikke have afghanske migranter ind. De skal hjælpes i deres nærområde. Og vi skal have et tilstrækkeligt stærkt forsvar af vores grænser til, at det kan sikres.
Dårlig dækning af tysk valgkamp
Der er en øget vilje i dansk politik til at gå den vej, hvor man er parat til at lukke grænserne for migrantstrømme fra Afghanistan. Også politisk korrekte medier flytter sig ganske forsigtigt i den retning.
Danmark hører hjemme på hold sammen med Østrigs Sebastian Kurz. Det har Den Korte Avis sagt længe. Nu begynder andre i den politiske verden og medieverdenen at sige det samme. Omsider.
Men danske korrespondenter dækker alligevel det tyske valg uden det ringeste blik for, hvor usikkert og diffust de fleste tyske partier fortsat håndterer den ikke-vestlige indvandring.