Tyskland åbner nu for, at yngre vaccineres først – vil Danmark gøre det samme?

Den danske vaccineplan har bygget på princippet om, at de særligt skrøbelige og ældre borgere samt sundhedspersonalet skal vaccineres først. Derefter følger man folks alder, så man gradvis går fra de ældre grupper til de yngre.

 

Den samme plan har man haft i Tyskland. Men nu tales der om at ændre den på en måde, der kan betyde, at de unge rykker frem i køen til vaccinen. Noget lignende kan tænkes i Danmark.

 

Overvejelserne om at vaccinere de yngre først hænger sammen med, hvilke vacciner der vil være først til rådighed.

 

Problemerne med AstraZeneca

AstraZeneca-vaccinen, som har udløst så megen strid mellem EU på den ene side og producenten og Storbritannien på den anden side, er nu frigivet til brug.

 

Der er fortsat strid om, hvor mange doser af denne vaccine der bliver leveret i første omgang. Men den skulle i hvert fald nu komme på markedet.

 

Det er jo godt. Men mindre godt er det, at AstraZeneca ikke er tilstrækkeligt afprøvet på folk fra 65 år og opefter.

 

Så det vil være uforsvarligt at bruge denne vaccine på de ældre og skrøbelige. Usikkerheden om virkningerne er for store.

 

Dertil kommer i øvrigt, at AstraZeneca ikke har klaret sig lige så godt i tests som vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

 

For AstraZeneca er der tilsyneladende kun omkring 70 procents sikkerhed i virkningen. De to andre vacciner skulle have en sikkerhed på 90-95 procent.

 

Også dette kunne pege i retning af, at denne vaccine er mindre velegnet til de mest skrøbelige.

 

Derfor rykkes de yngre frem i vaccinekøen

Tysklands vaccinekommission har derfor anbefalet, at AstraZeneca kun bruges til folk i alderen 18-64 år (BILD).

 

Men samtidig er det altså sådan, at AstraZenica skulle blive hurtigere tilgængelig end de andre vacciner – i hvert fald de fleste af dem.

 

Derfor er det sandsynligt, at man i hvert fald indtil videre rykker de yngre frem i vaccinekøen. De kan så modtage AstraZeneca-vaccinen i første omgang. Her taler man om aldersgruppen 18-64 år.

 

Denne aldersgruppe kommer altså hurtigere til, end det oprindelig var planlagt. Også sundhedspersonalet ser ud til at være kandidater til AstraZeneca vaccinen og dermed kandidater til at blive rykket frem i køen (men til gengæld også til at få en vaccine med mere usikker virkning).

 

Dette har ikke noget med principielle overvejelser at gøre. Det handler simpelt hen om at komme så hurtigt i gang med vaccineringen som muligt. Og så starter man med de grupper, som er bedre ”egnet” til at modtage AstraZeneca-vaccinen med de problemer, den har.

 

Omvendt rykker folk over 64 år altså i første omgang længere ned i køen.

 

Ballade på to fronter

Dette kan tænkes at give ballade på to fronter:

 

De yngre kan være utilfredse, fordi de skal have en vaccine, som ser ud til at være mindre pålidelig.

 

De ældre kan være utilfredse, fordi de yngre rykker op i køen til AstraZeneca.

 

Det er kompliceret at holde styr på. Og det kommer jo oven i EU-landenes store slagsmål med medicinalfirmaerne, fordi disse generelt ikke leverer de doser vaccine, som de har lovet.

 

Boris Johnson tumler rundt i porcelænsbutikken

Endnu vides det ikke, om de danske myndigheder vil foretage de samme ændringer i rækkefølgen til at modtage vaccinen, som Tyskland nu overvejer.

 

Vi ved i det hele taget ikke, hvor meget de danske myndigheder vil satse på AstraZeneca-vaccinen med de særlige problemer, som den medfører. Men én ting synes allerede nu at stå klart:

 

Den fine, velordnede vaccineproces, som Levnedsmiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen stillede danskerne i udsigt, ser ud til at blive mere broget end som så.

 

Der er generelle problemer med, hvor meget af de forskellige vacciner, vi kan få hvornår: Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca – og andre kommer til.

 

Og så er der særlige problemer med AstraZeneca:

 

Den kommer ret hurtigt. Men den er ikke særlig godt afprøvet på specielt de ældre. Den har heller ikke samme sikre virkning som flere af de andre vacciner – kun omkring 70 procent. Og der er usikkerhed om, hvor pålidelige leverancerne er, når Boris Johnson tumler rundt i sin britiske porcelænsbutik.

 

Jorden gynger under Senderovitz og Brostrøm

På TV-skærmen gør Thomas Senderovitz, Søren Brostrøm og de andre ansvarlige, hvad de kan, for at berolige. Men de kan dårligt skjule, at jorden under deres fødder gynger mere, end de bryder sig om.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…