Tre bogstaver står som tegnet på, hvad der har sendt Mette Frederiksen ud i hendes første store politiske krise

Da corona-pandemien toppede, kunne statsminister Mette Frederiksen nærmest gå på vandet, når det gjaldt vælgeropbakning.

 

Hun var den fuldstændig dominerende politiske skikkelse og hendes stramme linje i kampen mod corona havde opbakning fra de fleste danskere.

 

På den baggrund stod hun i meningsmålingerne til at have et massivt flertal af befolkningen i ryggen.

 

Sådan er det ikke længere. Opbakningen til statsministeren er blevet markant svækket på det seneste. Kommunalvalget gav S et vælgertab på næsten 4 procentpoint på landsplan.  Et nederlag for statsministeren og hendes parti, der fik en regulær lussing i de større byer.

 

I København fastholdt Socialdemokratiet ganske vist magten i form af overborgmesterposten, men de mistede vælgerflertallet. I det hele taget gik partiet tilbage i de store byer: København, Aarhus, Odense, Aalborg – nederlag over hele linjen.

 

S-fremstød i provinsbyerne

Denne tilbagegang kan godt hænge sammen med, at statsministeren og hendes parti har været meget optaget af at styrke Socialdemokratiets position uden for de store byer.

 

Hun har på det seneste lagt stor politisk vægt på at styrke provinsen – eksempelvis ved at flytte flere uddannelsespladser ud.

 

Samtidig har hun op til valget lagt en generel politisk profil, som nok har appelleret mere til pragmatiske provinsboere end til de ungdommelige ’snakkende klasser’ i de indre dele af de større byer.

 

Hendes mål med denne strategi har givetvis været at gøre indhug i den traditionelt borgerlige vælgerskare. Bag alt, hvad Mette Frederiksen har gjort som statsminister til dato, har ligget ambitionen om at give Socialdemokratiet et bredere folkeligt fundament.

 

Under corona-krisen gjorde hun store fremskridt med denne ambition. Socialdemokratiets vælgertilslutning voksede som bekendt kraftigt.

 

Men denne fremgang handlede ikke om, at vælgerne var blevet vældig socialdemokratiske. Den handlede om, at mange vælgere var enige i Mette Frederiksens stramme kurs over for corona. De anså denne kurs for nødvendig.

 

Statsministeren håbede dog på, at hendes øgede folkelige opbakning under corona-krisen i et vist omfang kunne blive hængende, efter at corona-truslen aftog. Og at det kunne sikre hende en sejr ved kommunalvalget.

 

Men det skete ikke. Man mistede næsten 4 procent af vælgerne på landsplan.

 

Regnestykket gik ikke op for S

Måske trak Socialdemokratiet nogle nye vælgere ved kommunalvalget på grund af coronaen – men der røg altså flere vælgere ud i den anden ende. Specielt i København og de andre store byer.

 

Den kontante corona-politik og den strammere udlændingepolitik  har nok trukket nogle nye vælgere. Men den har til gengæld sendt de mere venstreorienterede og politisk korrekte vælgere væk specielt i København og andre større byer.

 

Ved dette kommunalvalg gik regnestykket ikke op for Socialdemokratiet. Man tabte flere vælgere, end man vandt.

 

En del af årsagen kan have været, at partiet efter kernevælgernes mening ikke fandt den rette balance mellem København og provinsen og mellem appel til de politisk korrekte i storbyerne og til de mere jordbundne typer i provinsen. Man tabte blandt de politisk korrekte.

 

s-m-s

Men det er langt fra sikkert, at det er det, der er sket for Mette Frederiksen.

 

Hele hendes fine politiske regnestykke blev nemlig alvorligt forstyrret. Tre bogstaver sendte hende ud i den krise, som hun nu sidder i: s-m-s.

 

Mette Frederiksen forsøgte at gennemføre et politisk kursskifte ved dette kommunalvalg. Hun gik efter at trænge de borgerlige tilbage i provinsen, samtidig med at hun fastholdt en stærk position i København og andre store byer.

 

Men hvis man vil gennemføre et politisk kursskifte, har man først og fremmest brug for én ting: tillid hos vælgerne.

 

Det bredere kommunale fundament, som Mette Frederiksen forsøgte at skabe for Socialdemokratiet, krævede, at hun fik en rimelig lang snor fra vælgerne.

 

Men det gjorde hun ikke – valgresultatet taler sit tydelige sprog.

 

Befolkningen er blevet mistænksom

Vælgerne er blevet mistroiske over for hende og hendes regering.

 

Denne mistro hænger selvfølgelig sammen med minksagen, ikke mindst den ulovlige ordre om at aflive alle mink. Men den folkelige mistro er blevet voldsomt forstærket af regeringens mummespil om sms-beskederne.

 

Mange danskere er i den grad mistænksomme over for, at regeringen har regeret via sms-beskeder, der automatisk blev slettet.

 

Det strider ikke bare mod almindelige forvaltningsprincipper om journalisering og den slags. Det strider også imod et snusfornuftigt folkeligt krav om, at man skal kunne følge med i, hvad magthaverne laver.

 

Sletningen af sms’erne har helt klart skabt en folkelig mistanke om, at der er lusk på spil. Det er mildt sagt ikke blevet bedre af, at regeringen ventede til efter, at kommunalvalget var overstået, med at fortælle offentligheden, at disse sms-beskeder ifølge de sagkyndige ikke kan gendannes.

 

Mistillid hos vælgerne

Sms-krisen har klart skadet regeringens troværdighed. Den kommer oveni, at Mette Frederiksen udstedte en ulovlig ordre om, at alle mink skulle aflives.

 

Dette er under alle omstændigheder en alvorlig sag for regeringen. Men det er også en sag, som rammer den nye kommunalpolitiske kurs, som Socialdemokratiet på det seneste har forsøgt at lægge.

 

Partiet ville styrke sin position i provinsen, samtidig med at det fastholdt det meste af dets vælgerskare i de større byer.

 

Dette var under alle omstændigheder en vanskelig politisk manøvre. Men den blev næsten umulig af, at den foregik i en situation, hvor vælgerne i forvejen havde tabt tillid til S-regeringen.

 

Tre bogstaver illustrerer Socialdemokratiets problem:

 

s-m-s.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…