To møgsager har ramt regeringen

Foto fra facebook-siden: Langeland siger nej

Af Pernille Birkler

 

De to sager har begge Islam som kerne. Men skønt dette mere er reglen end undtagelsen, når det handler om kriminalitet, rammer den slags sjældent forsiderne i mainstream-medierne – og da slet ikke de to tv-aviser, der kun beskæftiger sig med politisk korrekte nyheder.

 

Når det gælder Islam, opfører MSM deres eget eventyr om kejserens nye klæder, og flertallet af danskerne sidder på tilskuerpladserne og klapper i hænderne og synes, det er mageløst. Hvornår går det op for publikum, at kejseren er splitternøgen, og at de selv er til grin for egne penge.

 

Men for en gangs skyld har to sager, der begge handler om problemet Islam, været for store til, at der var plads under gulvtæppet, og nu kappes de om førstepladsen i medierne.

 

Møgsag nr. ét om at få tre kvindelige terrorister og deres afkom ud af en fangelejr i Syrien og ”hjem” til Danmark har været under opbygning i længere tid, og Islams nyttige idioter i folketinget går helhjertet ind for sagen.

 

Langeland

Møgsag nr. to om oprettelse af et nyt udrejsecenter på Langeland har fået øjnene op på i det mindste langelænderne, der ikke ønsker en stor flok kriminelle og farlige udlændinge i deres baghave – selv de radikales Kristian Heegaard har modstræbende indrømmet, at det ville han nu heller ikke være så glad for. Det er der dog heller ingen fare for, politikerne skal nok sørge for ikke at anbringe et udrejsecenter nær egen bopæl – men måske var det netop løsningen på islamiseringen af Danmark.

 

Jeg har i øvrigt altid undret mig over, hvorfor det hedder et udrejsecenter. Det er et lidt spøjst navn til et opholdssted, hvor beboerne netop ikke er på vej ud af landet. Er det mon en af politikernes mange lapper – som i ordet lappeløsning – der skal få naive danskere til at tro på de gode hensigter.

 

Beboere på et udrejsecenter består af så farlige kriminelle, at de er blevet udvist af Danmark, men da politikerne har underskrevet div. vanvittige konventioner, kan vi ikke slippe af med krapylet og er tvunget til at beholde dem. Og for at føje spot til skade har vi dem rendende frit rundt i hele landet.

 

I møgsag nr. ét ser det ud til, at regeringens støttepartier går af med sejren, de har en klemme på Mette Frederiksen – endda på skrift – og røde Rosa fra Enhedslisten er allerede begyndt at få hede drømme om at få flere terrorister fra fangelejrene til Danmark.

 

I møgsagn nr. to er regeringen ikke bundet på hænder og fødder og kan selv bestemme men har nu fået kolde fødder, så langelænderne vinder. Nu skal der så findes nogle andre, det kan gå ud over – eller de farlige kriminelle skal spredes ud over hele landet, så vi alle kan få fornøjelse af dem.

 

Uanset hvordan de to møgsager ender, er taberen endnu engang os danskere, som politikerne ignorerer til fordel for mennesker fra den anden side af kloden, som ikke engang bryder sig om hverken Danmark eller os danskere – men de holder meget af vores penge.

 

Gid politikerne i stedet ville gå i gang med konventionerne, få Danmark ud af dem og så evt. melde os ind igen men med forbehold, som tilgodeser os og Danmark i stedet for det modsatte.

Del på Facebook