Mænd kørt ned og angrebet med knive og økse – bandekrig i indvandrertæt område i Esbjerg

To mænd kom ved 19-tiden den 7. september kørende i en Fiat Bravo ad Præstebakken i Esbjerg.

 

Pludselig bragede to biler ind i Fiaten. Den var blevet direkte påkørt af en Volvo S60 og en Hyundai Sonata.

 

Flere personer sprang ud af de to biler og overfaldt de to mænd i Fiaten.

 

Den ene blev stukket flere gange med kniv og slået i baghovedet med en økse. Den anden blev også stukket med en kniv, så hans ene lunge punkterede. Det skriver B.T., der har fået aktindsigt i retsbogen. (JV.dk)

 

To dage senere blev en 27-årig mand anholdt, sigtet for drabsforsøg.

 

Fire dage senere blev en mand på 30 år anholdt, sigtet for grov vold og medvirken til overfaldet.

 

De er flere gerningsmænd, men politiet ved ikke hvor mange.

 

De to anholdte er kendt fra bandemiljøet i Esbjerg. Og de to ofre er også kendt fra bandemiljøet, siger politiet.

 

Der er altså åbenbart tale om endnu et eksempel på grov vold mellem bander i Esbjerg, der efter alt at dømme er domineret af indvandrere.

 

Denne bandekrig er blusset op flere gange. Og den bliver for hver gang grovere og mere voldelig.

 

Politiet kaldte det for ‘grove drengestreger’

 

allerede i 2014 var der grove angreb på busserne i Esbjerg. Unge i indvandrerghetto truede chauffører på livet. (Den Korte Avis)

 

I 2017 var der hærværk mod busser og bygninger i det indvandrertætte område Kvaglund i Esbjerg.

 

Busser fik flere gange knust ruder med sten eller softguns.

 

Der blev sat vagter i busserne.

 

En kvinde i Askelunden fik knust sin facaderude, da der blev kastet tre brosten mod hendes lejlighed.

 

Politiet kaldte det “grove drengestreger”. Men allerede dengang skrev Den Korte Avis, at man kan frygte, at det er meget mere end det.

 

Og det har vist sig, at vi fik ret.

 

Masseslagsmål, skud, personpåkørsler, knivstikkerier, skud på åben gade og i frisørsalon. Den ene uhyggelige voldsepisode efter den anden. Det fremgår af en oversigt fra DR.dk.

 

September 2018 blev det helt galt. Der havde været seks skudepisoder forskellige steder i byen, to knivoverfald og flere masseslagsmål.

 

20 personer havde været varetægtsfængslet.

 

Nu talte politiet ikke længere om drengestreger. De sagde direkte, at der var tale om en bandekonflikt mellem Kvaglundbanden og ST-gruppen, hvor ST står for Stengårdsvej, der er et andet belastet boligområde.

 

Det var i september 2018. Fire mænd sad på anklagebænken tiltalt for at være i besiddelse af våben og skarp ammunition som led en løbende bandekonflikt.

 

De betød, at de kunne dømmes efter bandeparagraffen og få dobbelt straf. Og det brød de tiltalte sig ikke om. Og de fik hjælp af deres kammerater.

 

Vi er ikke en bande, sagde Sam Jarad, Rashed Beehrooz og Abdi Batuun, der boede på Stengårdsvej til DR.dk.

 

“ST-gruppen eksisterer ikke. Vi er bare kammerater – det har intet med bander at gøre. Vi er vokset op, gået i skole og har spillet fodbold sammen2, sagde de til DR.

 

Tre mænd fik lange fængselsstraffe. (TV2SYD)

 

Der blev også lavet forskellige initiativer, der skulle løse problemerne med dialog og sociale projekter.

 

Men man ikke vil tale om, at problemerne åbenbart har en sammenhæng med den voldskultur og de storfamilier og klaner, der er kommet til Danmark sammen med masseindvandringen.

 

Derfor fortsætter og vokser problemerne med bander i indvandrertætte områder.

 

Politiets døgnrapport

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…