Journalist krydsforhører ministre for at få flere afghanere til Sverige – demonstration i Stockholm

Da middagsnyhederne i Danmark ikke varer mange minutter, før vi overgår til sportsnyhederne, zappede jeg mig forleden over på svensk TV. Her var man i gang med en pressekonference vedrørende evakueringen fra Afghanistan.

 

I panelet var justits- og migrationsminister Morgan Johansson (S), Udenrigsminister Ann Linde (S), Forsvarsminister Peter Hultqvist (S) samt en militærperson.

 

Endvidere deltog generaldirektør Mikael Ribbenvik for Migrationsverket (Udlændingestyrelsen) på en skypeforbindelse.

 

Sverige har de samme problemer som Danmark (og alle andre lande). Det var frygteligt svært at evakuere folk. Tidspresset enormt. Alligvel var det lykkedes at evakuere 1.100 personer, heraf 612 kvoteflygtninge (som de blev kaldt). Af disse var 75% kvinder og børn.

 

Ingen bliver ladt tilbage. Man vil finde en måde at få dem ud – snart. Altså helt ligesom Danmark.

 

Udviste forbrydere

En ung kvindelig journalist ville gerne vide, hvad man gjorde med de to udviste forbrydere, som havde været med på et evakueringsfly. Jeg var spændt på at høre den svenske løsning, som Danmark måske også kunne anvende over for sine to tilbagevendte forbrydere.

 

Ann Linde forsvarede sig med, at det også var sket for andre lande. Det kan i hvert fald både Frankrig og Danmark tale med om.

 

Linde gav spørgsmålet videre til Johansson, som skyndte sig at give spørgsmålet videre til Mikael Ribbenvik (der er desværre kun 38 sek. med af hans oplysninger). Hans skypeforbindelse skrattede ind imellem. Men hvis jeg forstod ham ret, kendte han intet til, at Sverige skulle have evakueret to udvisningsdømte forbrydere.

 

Så det kom der ikke noget svar på.

 

Evakuering af mange flere

En anden meget ung og naiv kvindelig journalist ville gerne have haft, at Sverige evakuerede mange flere fra Afghanistan. Kun at evakuere dem på svensklisten, betød jo, at mange, der ikke stod på listen, ikke var blevet evakueret. Og det var jo tydeligvis for galt.

 

Denne type journalister, ung, uvidende, naiv og idealistisk findes i alle lande.

 

Hun ville også gerne vide, om den svenske regering vidste, hvor mange ”svenskere”, der befandt sig i Afghanistan, så man kunne få fat i dem og evakuere dem også. At det ikke er muligt at rejse rundt i Afghanistan og lede efter folk, er åbenbart gået helt hen over hovedet på hende.

 

Man må lade Ribbenvik, at han gjorde sit bedste for at holde den unge kvinde i godt humør. Hvis ikke den skrattende skypeforbindelse bedrog mine ører, fortalte han, at en af de svenskansatte afghanere på ambassaden havde fået i alt 68 personer med.

 

Så kan vi da dårligt tillade os at jamre, fordi en afghaner fik syv familiemedlemmer med til Danmark.

 

Problemet for den svenske befolkning kan læses i Samnytt. De 406  kommentarer, hvoraf mange er barske og raser mod politikerne, betyder måske, at svenskerne efterhånden har fået nok. Man må dog nok erkende, at det er for sent.

 

Og husk. Vi er kun få år bag efter svenskerne.

 

Kvoteflygtninge

Morgan Johansson kunne trøste den idealistiske med, at selv om det ikke er muligt at lede efter folk i Afghanistan, tager Sverige 5.000 kvoteflygtninge hvert år. Han tilføjede stolt, at det er højeste antal kvoteflygtninge pr. capita i EU (man er vel en humanistisk stormagt).

 

Heller ikke det stillede hende tilfreds. Forarget spurgte hun, hvad Johansson ville gøre for at presse de øvrige EU-lande til at tage en større andel kvoteflygtninge.

 

Det problem ville han snart forelægge i EU.

 

Så nu ved vi, hvad vi kan vente os. Mon ikke Polen og Ungarn tager presseriet med ophøjet ro?

 

Boris Johnsons opfordring

Selv om UK ikke længere er medlem af EU og derigennem kan lægge det pres, som Sverige pønser på, kan han i det mindste stadig opfordre alle andre til i godhedens tjeneste at deltage i yderligere ødelæggelse af deres lande.

 

Vi behøver ikke Boris Johnson. Vi har Enhedslisten.

 

Demonstration for at få flere afghanere til Sverige

Lørdag samledes flere hundrede mennesker med afghanske flag og plakater på Sergels Torv i det centrale Stockholm for at demonstrere mod Talibans overtagelse af deres hjemland.

 

Samnytt optog en video, hvor folk taler og synger på andre sprog end svensk. Der var også uroligheder under demonstrationen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…