Storforbryderen Shuaib Khan kan udvises, siger Menneskerettighedsdomstolen – men nu har hans advokat fået vanvittig ide, der skal redde ham

Arkiv/Foto: Local Eyes

Pakistanske Shuaib Khan, lederen af LTF, blev udvist af Danmark i november 2018. Det besluttede Højsteret efter flere betingede udvisningsdomme.

 

Men han blev blot udvist i 6 år. Så kan han rejse ind igen og ansøge om opholdstilladelse.

 

Hvad regner dommerne med? At efter 6 år i hjemlandet vil en vaneforbryder blive et nyt og bedre menneske, som man roligt kan slippe løs blandt sagesløse danskerne?

 

Udvisningen var absolut en (foreløbig) lettelse for befolkningen. Han havde gjort skade nok som gæst i vores land. Lettelsen vil dog nok være til at overse hos venstrefløjen, de kulturradikale og godhedssegmentet.

 

Disse grupper korser sig, når der er tale om, at en forbryder, der er født her i landet, udvises. Uanset at det burde være almindelig kendt, at mange af de tilvandrede og deres efterkommere aldrig mentalt har befundet sig i Danmark.

 

Menneskerettighedsdomstolen

Sagen blev derefter indbragt for Menneskerettighedsdomstolen.

 

Men Menneskerettighedsdomstolen gav i sidste uge Højesteret medhold. Shuaib Khan skulle hjem til Pakistan.

 

Siden sit 17. år har Shuaib Khan tilbragt 10 år i fængsel for stort set alle de forbrydelser, en person kan begå, herunder mord. Se Domstolens skema under domsafgørelsens pkt. 34.5:

 

 

Criminal offences: YES
(mark with an X)
NO
(mark with an X)
 Violence against witnesses, threats, etc. (article 123 of the Penal Code) X
Causing of explosions (article 183 of the Penal Code) X
Homicide or attempted homicide (article 237 of the Penal Code) X
Violence (articles 244 to 246 of the Penal Code) X
Drug trafficking or drug dealing (article 191 of the Penal Code) X
Threats (article 266 of the Penal Code) X
Possession of firearms, etc., in particularly aggravating circumstances (article 192a of the Penal Code) X
Aggravated criminal damage (article 291 of the Penal Code) (for example targeted at another criminal group) X
Arson (articles 180 to 181 of the Penal Code) (for example targeted at another criminal group) X
Crime committed jointly in several instances X
Cross-district border crime in several instances X
Crime rooted at local level in several instances X

 

 

Inden dommen blev afsagt, var Shuaib Khan over alle bjerge. Han turede rundt i Europa – ifølge politiet i Spanien, da dommen blev afsagt. Måske kan han finde et land i EU, der ikke undersøger, om hvorvidt en person er udvist af et andet EU-land.

 

Shuaib Khan havde altså tabt sin sag både i Højesteret og i Menneskerettighedsdomstolen. Hvad kunne advokaten gøre for, at danskerne stadig kunne blive beriget af en udenlandsk forbryder. Og hvad skulle han gøre for endnu nogle år at kunne beholde en god fast indtægt?

 

Heureka! Svaret var Storkammeret. Da menneskerettighedsdommen var afsagt i et af Domstolens mange Kamre, kunne sorg måske til glæde blive vendt ved en anke til Storkammeret.

 

Vil Storkammeret acceptere at behandle sagen?

Ifølge Menneskerettighedskonventionen artikel 43, stk. 1 står anført, at ”Inden for en periode på 3 måneder fra datoen for den dom, der er afsagt af et kammer, kan enhver part i sagen undtagelsesvis anmode om, at sagen henvises til Storkammeret” (min fremhævelse).

 

Hvor tit er ”undtagelsesvis”?

 

Måske husker læserne den mentalt ustabile tyrkiske morder Arif Savran, der i 2017 blev udvist af Danmark (se DKA her og her). Hans sag blev af advokaten anket til Menneskerettighedsdomstolen, og den 1. oktober 2019 afgjorde et af Domstolens Kamre, at Danmark skulle hente morderen tilbage. Han var psykisk syg på grund af hashmisbrug og her i landet kunne han få en bedre behandling end i sit hjemland.

 

Domstolens Kammer havde altså bestemt, at Danmark med Tesfayes ord skulle være ”psykiatrisk hospital for hele verden”.

 

For første gang nogensinde blev et Kammers dom af Danmark anket til Storkammeret. Det gjorde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i december 2019, og han kunne kort efter bringe den glædelige oplysning, at Storkammeret havde accepteret at behandle sagen.

 

I Shuaib Khans sag bestemte Domstolens Kammer, at selv den værste vaneforbryder var Danmarks ansvar på trods af stor fare for den danske befolkning.

 

Om Storkammeret vil betragte denne anke som ”undtagelsesvis” og tillade, at Shuaib Khans sag behandles dér, ved vi endnu ikke.

 

Mens vi venter på Storkammerets afgørelser, er det nok på tide, at vi – uanset udfaldet – seriøst overvejer, om det er i Danmarks og danskernes interesse, at dommere fra 47 lande skal være med til at bestemme, hvem vi vil have i vores land.

 

Ind imellem kan man få den opfattelse, at det eneste, Folketinget kan lovgive om, uden indblanding fra andre landes dommere, er lygtetændingstiden.

 

Bandsat dyrt for de danske skatteydere

Når en udlænding skal igennem byret, landsret og Højesteret, er det alt andet end billigt for de danske skatteydere.

 

I Arif Savrans sag måtte de danske skatteydere bløde 40.000 kr. samt 2.000 euro (ca. 15.500 kr.). Disse sagsomkostninger er dog rørende små i forhold til nedenstående sag.

 

I Ousmane Biaos’ sag ses, at efter exorbitante omkostninger på 388.330 kr. og 6.000 euro (ca. 45.000 kr.) var blevet betalt, havde Biaos-parret den lige så exorbitante frækhed at kræve de danske skatteydere for yderligere 84.000 euro (ca. 630.000 kr.). Dette krav blev dog afvist af Menneskerettighedsdomstolen.

 

Hertil kommer omkostningerne ved Menneskerettighedsdomstolen, hvis  dommeres løn – og der er 47 af dem – ifølge linket, som er fra december 2016, var på 1.907.407 kr. (som anført side 33, pkt. 24 tjente et medlem af Europa Parlamentet 734.362 kr. (+ det løse), opgjort som 38,5% af dommernes løn). Der har nok været lønstigninger et par gange siden 2016.

 

Indvandringen til Danmark samt medlemsskabet af EU har været (og er) en bekostelig affære for danskerne. Intet under, at vi stønner under skattebyrden.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…