Det vil være alt for farligt for mig at komme til Sverige, hvor der er dødstrusler mod mig.
Sådan lyder det fra den somaliske leder den af den svenske ”Dødspatruljen”, 23-årige Mohamed Ali, som er svensk statsborger.
Sammen med fire andre somalier fra den svenske bande ”Dødspatruljen” deltog han i det svenske bandeopgør på en parkeringsplads i Herlev i juli 2019, hvor ligeledes to somaliere fra en konkurrerende bande blev dræbt.
Drabene blev ved Retten i Glostrup i august 2020 takseret til tre livstidsdomme og to gange tyve år til de to yngste medlemmer, der var 17 år gamle på drabstidspunktet.
Ved Østre Landsret fik de to yngste i juli i år strafnedsættelse til 16 år, medens livstidsdommene plus udvisningerne til alle fem blev stadfæstet.
Vil blive i Danmark eller udvises til Somalia
I Danmark afsones en livstidsdom i gennemsnit i løbet af 17 år, og i et forsøg på at undgå udvisning til Sverige, når den tid kommer, har Mohamed Ali annulleret sit svenske statsborgerskab.
Hvis ikke han kan blive i Danmark vil han hellere udvises til Somalia, skriver den svenske avis Expressen, som har fået aktindsigt i en afgørelse fra den svenske Förvaltningsrätten”.
Her hedder det blandt andet:
”Mohamed Abdigahni Ali kræver i første omgang at blive i Danmark og kan det ikke lade sig gøre vil han alternativt overføres til Somalia ved en udvisning fra Danmark.”
Som begrundelse anfører han, at ”det er med overhængende fare” for ham at blive udvist til Sverige, hvor han hævder, at der er fremsat dødstrusler mod ham.
Han var i øvrigt lige blevet løsladt fra det berygtede svenske statsfængsel, Kumla, da han et halvt år senere fik en livstidsdom i Danmark.
Indvandring har gjort Sverige til det rene wild west
Det er vel ikke for meget at sige, at indvandring og især den muslimske har gjort Sverige til det rene wild west med daglige skudepisoder.
Alene i perioden maj i år til slut juli medførte skudepisoderne ifølge Berlingske, at i alt ni bandemedlemmer blev dræbt.
Lad så gå med det, men også fredelige svenskere er takket være den ukontrollable indvandring i livsfare.
Tolvårig pige dræbt og flere sårede
Således blev den 12-årig pige Adriana dræbt, da hun natten til den 2. august 2020 var ude og lufte sin hund i Stockholm forstaden Botkyrka og havnede midt i et bandeopgør.
I juli i år blev en fem-årig pige og en seks-årig dreng i Stockholm ramt og såret, da to rivaliserende bander begyndte at skyde vildt imod hinanden.
Ingen er i sikkerhed for bandernes vilde skyderier.
Det var heller ikke en 60-årig kvinde og to mænd i 20’erne og 30’erne, der i august i år befandt sig ved et indkøbscenter i Kristianstad i Skåne, hvor de blev ramt og alvorligt såret under en skudveksling mellem to bander.
I Danmark var der nogle, der ikke var stuerene
At denne udvikling ikke har ramt Danmark, skyldes udelukkende, at der i 1995 blev dannet et nyt parti, men de var ikke stuerene på grund af deres holdning til indvandring.
Det fik de under Folketingets åbningsdebat i 1999 at vide af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).
”Stuerene, det bliver I aldrig,” lød de statsministerielle ord fra Folketingets talerstol.
Selvom de også blev svinet til af det politisk korrekte Danmark, holdt de fast og fik gradvist større og større fodfæste blandt vælgerne.
On nu er det kommet så vidt, at selv Poul Nyrup Rasmussens gamle parti desperat forsøger at give den som medlem af klubben med dem, der ikke er stuerene.
Derfor har Danmark ikke svenske tilstande, men takket være mangel på den grænsekontrol, som partiet fra 1995 også vil have genindført, kan svenske somaliere udkæmpe deres bandekrige på dansk grund.
Sådan som vi så det med de to dræbte sidst på en solbeskinnet eftermiddag i Herlev tirsdag den 25. juni 2019.
Læs mere:
https://www.expressen.se/nyheter/mordaren-hellre-somalia-an-att-utvisas-till-sverige/
Læs her om livstidsdomme i Danmark:
https://www.bt.dk/krimi/livstidsfanger-saettes-paa-fri-fod
Læs også:
https://www.bt.dk/krimi/12-aarig-pige-draebt-i-bandekrig-nu-er-person-anholdt
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/en-er-doed-efter-svenske-drenge-er-ramt-af-skud