Af Ole Schmidt, pens. Forsikringsdirektør
Det er glimrende, når en minister udtrykker sig klart og forståeligt. Ja, jeg tænker naturligvis på Mattias Tesfaye’s kronik i JP d. 22/1. En seriøs og velskrevet gennemgang af de problemer islamisterne skaber både her og i andre vestlige lande. Som minister er MT naturligvis nødt til at lade som om, at hvis vort samfund anstrenger sig endnu mere i et ubegrænset antal år, vil det sikkert lykkes at få alle vore imamer og islamistiske medborgere til at definere sig som gode samfundsborgere i Danmark.
Han ved naturligvis udmærket, at det er en livsløgn, at man kan få alle vore islamister og imamer til loyalt at sætte dansk lovgivning over den islamiske lovreligion. Men en minister skal jo virke optimistisk, og derfor håber og tror han, at ” et flertal i folketinget snart vil vedtage lovforslaget om forbud mod antidemokrtiske donationer. ” Det er sikkert et udmærket lovforslag, men selvom det bliver vedtaget, vil det ikke forhindre donationer til islamiske organisationer her i landet, da disse donationer naturligvis vil blive hemmeligholdt eller beskrevet på en måde, som ikke står i verbal modstrid med den påtænkte lov. Men som MT også tilføjer til slut i sin kronik; ”lovforslaget er ikke sidste skridt i opgøret med de ekstreme kræfter , der splitter samfundet og saboterer integrationen”. Ja, der kommer uden tvivl flere lovforslag.
Vi er imidlertid alle bekendt med hvad der foregår i den virkelige verden ; en Corona, der endnu ikke er styr på; en stor ungdomsarbejdsløshed og kæmpe økonomiske problemer i Sydeuropa; en fortsat ukontrolleret indvandring fra Mellemøsten og Afrika, alt sammen forhold, der netop kan puste ekstra dynamik i ekstreme miljøer. Lad os håbe, at vor lidt troskyldige og naive adfærd overfor ekstreme miljøer ophører.
Lad os håbe, at vi efterhånden får et mere realistisk forhold til virkeligheden, og at vore politikere ikke fortsat optræder naivt og langsommeligt.
Desværre tror jeg ikke, at holdningen både i Danmark og i EU har ændret sig. Man har fortsat vanskeligt dels ved at træffe nødvendige politiske beslutninger, og hvis det endeligt lykkes, bliver beslutninger ikke ført ud i livet, eller i bedste fald oftest al for sent. Et eksempel; Schengen-aftalen, som er mere end 20 år gammel fungerer stadig kun 50% og vil næppe nogensinde blive en realitet i relation til indvandringen sydfra.
Coronapandemien har derrimod fået beslutningsprocessen i regeringen til næsten at komme i overgear, og økonomiske overvejelser har været helt overflødelige, da den danske økonomi efter regeringens opfattelse er fremragende, hvilket blot på dansk betyder, at man bare kan låne ubegrænset til en beskeden rente.
SKUE-PROCESSEN mod INGER STØJBERG + SPILD AF TID!
Af FINN ULF GRABOWSKI – Arkitekt MAA, forfatter og Billed-Kunstner
Efter at have læst Artiklen om RIGSRETSSAGEN imod INGER STØJBERG
i dag i Den Korte Avis, blev jeg klar over at al den tid Folketings-politikerne har brugt på at debattere om hvorvidt INGER STØJBERG skulle stilles for en RIGSRET, eller ej – både under 1. og 2. behandlingen var spild af tid.
Ja spild af tid var det, for uanset alle de gode taler med kloge indsigtsfulde debat-indlæg, så var der så vidt jeg kunne registrere, IKKE nogen af Folketings-medlemmerne som erklærede, at det eller det argument var så overbevisende, at de havde besluttet at skifte mening – og NU ville stemme anderledes – og det på trods af at en del af partierne endda vist nok havde givet meddelelse om, at partimedlemmerne var fritstillet i forhold til parti-diciplinen !
Forhv. Statsminister LARS LØKKE RASMUSSEN, holdt nok det bedste indlæg, og ej heller hans gode argumenter, kunne få nogen til at ændre på deres stemmeafgivning – og dermed var der ingen ændringer at spore i stemme-fordelingen !
Med andre ord, så var folketingsdebatterne spild af tid, og derfor kan jeg tillade mig at mene at der i denne sag imod INGER STØJBERG regulært er tale en SKUE-PROCES !
SKAMMELIGT er det at FOLKETINGSMEDLEMMERNE på denne måde deltager i en sådan SKUEPROCES og desuden spilder borgernes tid – med at følge debatten på TV og i radioen – specielt når man ved at i henhold til GRUNDLOVEN, så er FOLKETINGSMEDLEMMERNE kun bundet af deres overbevisning !
FINN ULF GRABOWSKI – Arkitekt MAA, forfatter og Billed-Kunstner
Charité III Dr. Ferdinand Sauerbruch
Af Jørgen Casse
TV-serien Charité anden sæson blev filmet i Prag. De cirka 100 deltagere brugte 62 dage i Prag til at filme 62 scener i tomme historiske bygninger. Serien er rigtignok relateret til UFA i Berlin, men er produceret af Netflix.
Hovedpersonen i Charité Et hospital i krig, er Dr. Ferdinand Sauerbruch. Rollen som Dr. Ferdinand Sauerbruch spilles af den 59 årige Ulrich Noethen fra Hamburg. Den rigtige Dr. Sauerbruch (1875.1951) består den medicinske kandidatuddannelsen i 1901, og i 1902 udnævnes han til Dr.med. ved Marburger Universitet. Grundet pengemangel ser han sig nødsaget til at tage arbejde ved forskellige mindre hospitaler blandt andre ved Diakonissestiftelsen i Kassel og senere ved Erfurt By Hospital.
Serien lægger vægt på hans antiparti overfor nazismen, men det virker lidt som om man forsøger på at hvidvaske Sauerbruch. Sandheden er at han havde et ambivalent forhold til Hitler og nazismen. Ganske vist var han aldrig medlem af NSDAP, men officielt tog han heller ikke afstand fra nazismen, kun privat kunne han ytre en vis antipati.
Han billigede således medicinske eksperimenter på børn med psykiske afvigelser, om han var vidende om, at disse, ved eksperimentets afslutning risikerer at blive aflivet hersker der tvivl om, men det er usandsynligt at han ikke har hørt rygter herom, men det må understreges at bevises kan det ikke.
Hans sympati for Nationalsocialismen daterer sig tilbage helt til tiden umiddelbart efter første verdenskrig og Hitlers kupforsøg i 1923. Han var tilhænger af NSDAP’s mang overtagelse i 1933, denne hans sympati for Hitlers magtovertagelse gav sig udslet i hans offentlige taler, hvilke findes i Deutsche Rundfunkarchiv.
Ved det tyske videnskabelige samfund afholdt en demonstration i 1933 i anledning af folkeafstemningen, optrådte han sammen med Dr. Eugen Fischer, en berygtet race antropolog og vicekansler ved Berlins Universitet, og filosoffen Martin Heidegger Hans forhold til jøderne er beskrevet i bogen ”Heidegger og jøderne” samt teologen Emanuel Hirsch.der var dekan for universitetet i Göttingen.
Saurbruchs holdning til jøderne synes at afspejle den almindelige stemning i Tyskland, nemlig en ambivalens. Systemet tillod at højtrangerende militærpersoner var jøder, at flere af disse var gift med jødiske hustruer. Et kuriosum er sanggruppe Comedian Harmonist, seks unge tyskere der var umådelige populære ikke blot i Tyskland men i det meste af verdenen. De var på tourne i hele Europa og USA, problemet var, at halvdelen af gruppen var jøder eller af jødisk herkomst, ikke desdo mindre var de populære hos de nazistiske koryfæer, som indbød dem til at optræde ved deres private fester. I Tyskland var der jøder og jøder.
Under hele perioden 1933-45 var han på forskellige områder tilknyttet systemet, således blev han udnævnt til statsrådsmedlem i 1934, i 1942 blev han General Kirurg, han modtog Ritterkreuz zum Kriegsverdienstkreuz.
Sauerbruch var leder af Reichforschungsrat i den kapacitet godkendte han et stigende antal forskningsprojekter der havde til formål at udføre forsøg på koncentrationslejrfanger, eller personer anbragt på institutioner.
- juli attentatforsøget mod Hitler førte til at Sauerbruch kom i GESTAPO’s søgelys grundet han bekendtskaber med personer med tilknytning til attentatet. Han klarede dog frisag.
Under slutfasen af anden verdenskrig i Europa forblev Sauerbruch i Berlin for at opererer sårede soldater. Han blev af det allierede kontrolråd i Berlin indsat som medicinsk officer i det første kommunalråd i Berlin i maj 1945, en stilling han beholdt frem til oktober 1945, hvor de allierede fratog ham posten begrundet med at han havde tøvet med at fjerne alle fascistiske elementer fra sundhedstjenesten, samt hans rolle i perioden 1933-45.
Ved afnazificering processerne blev han frifundet, hans rolle ved godkendelsen af eksperimenter i koncentrationslejrene var ikke kendt på det tidspunkt.
Hans sidste år var præget af en fremskreden demens det førte til at han måtte ophøre med at operere. Dr, Ferdinand Sauerbruch døde i Berlin 1951.
Oven nævnte oplysninger er hentet fra tidsskriftet ‘Annals of Surgery’ august 2006.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1602148/
Hør her Dr. Saurbruch’s stemme fra en 1942 radioudsendelse:
https://www.ardaudiothek.de/archivradio-geschichte-in-originaltoenen/ferdinand-sauerbruch-ueber-die-chirurgie/66773658
I kan her høre Comedian Harmonist:
https://www.youtube.com/watch?v=c9DFdBAwJds
https://www.youtube.com/watch?v=hEMvkPzqkAQ
Hør her Joseph Schmidt:
https://www.youtube.com/watch?v=bZxF7J9wwcA
https://www.youtube.com/watch?v=ECTKcOv-6_g
Hør her Jan Kipura:
https://www.youtube.com/watch?v=4MyzmDfWv8c
https://www.youtube.com/watch?v=wD4Fk40hoUE