Sig nej, Danmark! 

foto: Steen Raaschou

På det kommende topmøde, vil EU forsøge at diktere, at DK skal tage imod flere afghanske flygtninge. Men her må Tesfaye bruge lidt stærkere gloser i sin afvisning, selvom han er et pænt menneske, og indtil nu kun har talt diplomatisk ved at sige, at vi ikke har ”plads til flere indvandrere”.

 

Heller ikke de utidssvarende flygtninge- og menneskerettighedsorganisationer bør kunne tryne og true os til dumheder, der gør, at vi ikke længere kan bestemme selv i vort hjemlands haver. Og det uanset om vi så bliver kaldt usolidariske egoister og dårlige forkæmpere for mennesker i nød. 

 

I 1941, året efter besættelsen, skrev Kaj Munk dette – stadig tankevækkende digt: 

 

 Vort danske kald 

”Nu kræver Danmark af os, vi er stærke, 

så aldrig frygt og tvivl får overhånd. 

Alt, hvad der truer os, skal få at mærke, 

at stærkere end alt er endnu ånd. 

Kun mod og trods og styrke vil vi øse, 

hvor storm og hav slår over kysten ind. 

Er vi kun få og små og våbenløse, 

des mere vil vi ruste vore sind. 

 

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke, 

tro mod den røst, som er vort danske kalds.

Lad overmod og lad forsagthed mærke, 

at dansken endnu aldrig var til fals.

Lad guldet lefle, og lad sværdet true. 

Kun ét svar kender vi, og det er nej!

Det hvide offertegn i blodets lue,

har gennem syv århundreder vist vej!

 

Nu kræver Danmark af os, vi er stærke.

Lad kun akkordens yngel falde fra!

Fast fylker sig om Dannebroges mærke,

det folk, som gav sin mor sit fulde ja.

Vort dyre land, vort stolte gamle rige,

i ny tids forår bærer vi dig ind. 

Lad stormen stinde sig og havet stige!

Des mere vil vi ruste vore sind.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…