Schengens åbne grænser – et mere og mere upopulært indgreb i de suveræne stater

(arkivfoto: Steen Raaschou)

Som bekendt, var betingelsen for fjernelse af grænserne mellem EU-landene, at det først skulle ske, når de ydre grænser var uigennemtrængelige. Det var de ikke i 2001, da Schengenreglerne ramte Danmark, og det er de ikke i 2021.

 

Siden 2015, hvor unge mænd, der hævdede at være flygtet fra en frygteligt krig, som de efterlod kvinder og børn i, har de nationale grænser været mere eller mindre lukkede. Dog i hvert fald slet ikke i Danmark, hvor det betragtedes som et ”anerkendelsesværdigt formål” som migrant at søge asyl.

 

Senere kom coronaepidemien til, hvor landene prøvede at begrænse smitten i deres eget land ved at lukke deres grænser hermetisk – sådan da.

 

Men det er slut nu. De indre grænser mellem landene skal igen være pivåbne, ligesom tilfældet er med de ydre grænser.

 

Udvidelse af Schengen

Den svenske Ylva Johansson er en ualmindeligt EU-jublende person med titlen  EUs indenrigskommissær.

 

Da nye ideer til stadighed fostres i hovedet på eurokraterne, er visionen nu, at  Schengen skal udvides både i dybden og i bredden. Kommissionen har dog også andre visioner, som man gerne vil påtvinge medlemslandene.

 

Det betyder, siger fru Johansson i linket nedenfor (minut 7:47), at bevægelsesfriheden skal tilbage, og Schengen skal gøres klar til fremtiden, så vores børn også kan arbejde, studere og rejse i hele Europa, når og hvor de vil (dybdeudvidelse). Og Schengenområdet skal gøres komplet, så derfor skal Bulgarien, Rumænien og Kroatien være med (breddeudvidelse).

 

Deadline ”Opgør om Europas grænser”

I Deadline tirsdag den 13. juli var vicedirektør for Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, inviteret til at uddybe visionen om dybde-bredde konceptet.

 

Aftenens vært var Steen Nørskov. Han indledte (minut 8:17) med det glade budskab om, at grænselukningerne har betydet, at den grænseoverskridende kriminalitet har været dalende, hvilket også har været tilfældet med migranters færdsel over grænserne.

 

Men disse glade dage skal det være slut med nu.

 

Schengen-udvidelse i dybden

Catharina Sørensen oplyste, at nedlukningerne havde været meget omfattende under corona, men at de nu var aftaget.

 

Hun oplyste imidlertid også, at der er to fløje i Europa, der tørner sammen. Den ene fløj forlænger nu deres grænselukning. De vil selv bestemme over deres grænser.

 

Den anden fløj mener, det er vigtigt, at den fri bevægelighed styrkes, og at vi får vores frihed tilbage. Det kan ikke mindst erhvervslivet, der ønsker forudsigelighed ved grænserne, tilslutte sig.

 

Kommissionen ønsker, at Schengenreglerne bliver overholdt. Der er behov for, at der ikke er tvivl om, hvornår og hvordan et land skal kunne lukke ned, og hvilken grad af koordination der skal være. Der har været midlertidig grænsekontrol i 6 år, og der er rigtigt mange lande, der mener, at Schengenreglerne fuldstændigt er holdt op med at eksistere.

 

Kommissionens udvidelse af egen ret

Nørskov bemærkede, at Kommissionen ikke blot vil have, at de nuværende regler skal overholdes. Han mente, at den også vil have en udvidelse af sin egen ret til at begrænse regeringernes mulighed for at indføre grænsekontrol (min kursivering).

 

Til dette svarede Catharina Sørensen, at Kommissionen endnu ikke er kommet med dette forslag, fordi det er det sværeste punkt.

 

Men, fortsætter hun, forslaget kommer formentlig til efteråret, hvor man vil lægge op til – for at få den fri bevægelighed tilbage – at Kommissionen kan gå ind og vurdere, om et medlemsland opfylder betingelserne for at have grænsekontrol. F.eks. er Danmark meget imod, at Kommissionen skal have ret til at bestemme, om et land ikke længere har behov for grænsekontrol.

 

Det er næppe mange lande, der ønsker at være i Kommissionens spændetrøje.

 

Schengen-udvidelse i bredden

Kommissionens har flere ønsker, bl.a. udvidelse af Schengen i bredden, da den gerne ser, at de tre Balkanlande, Bulgarien, Rumænien og Kroatien bliver en del af Schengensamarbejdet. Det vil give et mere åbent Europa, mener Ylva Johansson.

 

Catharina Sørensen oplyste, at de tre nævnte lande, siden de blev medlem af EU, havde ønsket også at blive Schengenmedlem. Kommissionen mener, at disse lande længe har levet op til de regler, der skulle til for at kunne blive medlem af Schengen.

 

Men det kræver, at Ministerrådet – altså Schengenlandene – godkender, at disse lande er klar til at blive medlemmer. Catharina Sørensen mener, at Ministerrådet er af den opfattelse, at der er mange modsatrettede ønsker inden for Schengenområdet, som i forvejen er meget stort. Det bliver derfor ikke nemmere at vedtage en reform af Schengensamarbejdet, hvis området udvides lige nu. Så også her ligger der en kamp forude.

 

Teknologiske løsninger til grænsekontrol

EU har en strategi til nye, smarte former for grænsekontrol. Kan man på én og samme tid sikre åbne grænser og en effektiv kontrol af dem?

 

Man har allerede nummerpladescannere på plads, der betyder, at chaufføren ikke behøver stå ud af bilen, og at der ikke nødvendigvis skal være en grænsevagt.

 

I Holland, hvor man allerede har indført nummerpladescannere, har man motorcykelbetjente ved grænsen, der – hvis man ser noget mistænkeligt – kan sætte efter den pågældende bil. Man skal altså ikke stoppe op ved grænsen, og det er den form for teknologisk udvikling, man håber at kunne fremme i fremtiden.

 

Der er også nye teknologiske løsninger, f.eks. bagagerumsscannere, så biler uden nogen forhindring kan køre over grænserne.

 

Der er dog ingen politisk opbakning til de forandringer, Kommissionen gerne vil have. Den prøvede allerede i 2017 under tilstrømningen af migranter, om det var muligt at gøre det sikrere, hvis der kom en ny situation med migranter på motorvejene. Men man er ikke nået særligt langt og har været nødt til at trække forslaget fra 2017 tilbage, for der var ikke nogen enighed om det.

 

Catharina Sørensen oplyste i øvrigt, at to østrigske statsborgere har anlagt sag ved EU-Domstolen for at teste, om den grænsekontrol, der har været i Østrig – og i øvrigt også i  Danmark – har været lovlig at forlænge ca. hvert halve år. Sagen bliver formentlig afgjort til efteråret af EU-Domstolen. Udfaldet kan have betydning for, hvordan Kommissionen tilrettelægger det nye udspil. Også politikerne har svært ved at finde på løsninger.

 

Kogt ind til benet er der tale om Kommissionens ønske om reformer, og hvad man gør sig håb om politisk at kunne tvinge EU-landene til at rette ind efter.

 

Nye Schengenlande

Nogle har sikkert undret sig over, hvorfor det er så magtpåliggende for Kommissionen at udvide Schengenlandene. Hvis vi ser på f.eks. Rumænien, er der masser af rumænere i Danmark (måske også bulgarere og kroater), som nok for en stor dels vedkommende arbejder som håndværkere. Og skulle man ønske at tage en uddannelse i et ikke-Schengenland synes det heller ikke at være noget problem.

 

Det kan man overtyde sig om ved at gense udsendelsen om de udenlandske læger, hvor en ung mand (kaldet Bashir i udsendelsen) med somalisk baggrund med kun et par fag på folkeskoleniveau og et falsk eksamensbevis fra Birmingham Medical School kunne få en eksamen som læge i Rumænien og derefter praktisere i Danmark. Se også DKA her.

 

Men hvordan kan borgere i et ikke-Schengenland nemt komme til resten af EU-landene, ligesom der ingen problemer er med at tage en uddannelse (dog lidt usædvanligt her fra Danmark til Rumænien). Morten Messerschmidt (DF) var så venlig at give mig svaret: ”De skal identificere sig ved grænsen, når de krydser fra Rumænien og ind i Schengen.” Det kan vel ikke være så stort et problem, at Kommissionen og Ministerrådet skal bruge en masse tid på at tygge drøv på dette. Især ikke, når henses til, at Schengen kan stå for fald. Se nedenfor.

 

Grænser og EU’s (manglende) legitimitet

Under denne overskrift skriver Peder Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab, om bl.a. migrantstrømmen i 2015. Skriftet er på 5 sider.

 

Efter Indledningen er overskrifterne Legitimitet, En hullet ydre grænse, Gæstfri på andres vegne, Fra idealisme til realisme? Og endelig Konklusioner.

 

Hele skriftet er anbefalelsesværdigt, og jeg tror, mange kan få svar på de spørgsmål, de måtte sidde inde med.

 

Konklusionens første afsnit vil uden tvivl vække genklang hos mange:

”Uden grænser findes der ingen velfungerende stater. Hvis grænserne mellem landene var pivåbne, ville det fåtal af steder, hvor man har retsstat, tryghed og velfærdsordninger hurtigt blive overrendt af det store flertal, som ikke er så heldige. Lande kendetegnet ved disse ting ville derfor før eller siden skulle opgive dem. Man kan imidlertid ikke fortænke millioner af mennesker i at ville gøre alt for at komme derhen, hvor livsvilkårene synes langt bedre, selv om den ikke intenderede konsekvens heraf bliver, at det, man søger hen til, forsvinder i processen.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…