Onsdag bekendtgjorde regeringen, at den ville fremlægge en stor, landsdækkende trafikplan i dag torsdag. Man har allerede omtalt centrale elementer i planen, og kl. 12 fremlægger man planen i sin helhed.
Det er en opsigtsvækkende plan.
Den indebærer store investeringer i trafikforbindelser. Blandt andet en ny Limfjordsforbindelse med en motorvej via øen Egholm og anlæggelse af motorveje til Kalundborg og Hillerød.
Desuden lægger den op til andre store trafikprojekter: Udvidelse af eksisterende motorveje. Undersøgelse af muligheden for en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.
Mette Frederiksen lader sig inspirere af Lars Løkke
Med den nye trafikplan lægger Mette Frederiksen sig i forlængelse af den store plan, som Lars Løkkes VLAK-regering lavede sammen med Dansk Folkeparti for to år siden. Løkkes plan faldt til jorden, da der blev udskrevet folketingsvalg i 2019.
Mette Frederiksen har naturligvis foretaget ændringer i Løkke-regeringens planer.
Men det er ikke så meget forskellene til Løkke-planen, der springer i øjnene. Det mest bemærkelsesværdige er sådan set, at Mette Frederiksens plan har en del til fælles med Løkkes.
Løkke lagde således op til store investeringer i biltrafikken. Det skete ud fra den betragtning, at danskerne i stort omfang har brug for bilen, men at bilerne i stigende grad har problemer med at komme frem på vejene.
Det giver propper og forsinkelser i trafikken, som er til stor gene både for det danske samfund og for den enkelte borger.
Et af Løkke-planens budskaber var, at man var nødt til at erkende de alvorlige problemer for biltrafikken og bruge en del ressourcer på at udbygge vejnet, broer og tunneler.
Socialdemokratiets markante kursskifte
Dengang reagerede Socialdemokratiet med kritik af, at man i for høj grad tilgodeså biler på bekostning af tog og anden kollektiv trafik. Socialdemokraterne lagde op til at en væsentlig større del af samfundets trafikinvesteringer skulle være kollektive.
Men det nye udspil fra den socialdemokratiske regering er udtryk for et markant politisk kursskifte.
Dette kursskifte handler om mere end trafik. Der er tale om en historisk drejning i hele Socialdemokratiets politiske identitet.
Tryghed, lov og orden
Regeringens plan rummer ikke store investeringer i togforbindelser. Når det gælder tog, er planens mest markante budskab, at der skal skabes mere liv på togstationerne, som kan gøre folk mere trygge ved at opholde sig der.
Hovedbudskabet drejer sig altså om tryghed og sikkerhed, lov og orden.
Her synes der at ligge en slet skjult hentydning til de problemer med unge indvandrere, der plager en række stationer. Problemer, som Mette Frederiksen tidligere har tordnet mod. Det er lige så meget udlændingepolitik som trafikpolitik.
De politisk korrekte snakkende klasser
Generelt har togtrafikken langt fra den fremtrædende rolle i den nye plan, som der har været tradition for i Socialdemokratiet.
Tidligere har partiet jævnligt ønsket at prioritere midler til togforbindelser, selv om passagertallene var beskedne, og selv om der var vejforbindelser, der havde langt større problemer med overbelastning.
Dette bundede ikke kun i nøgterne trafikovervejelser. Det handlede nok så meget om traditioner, politik og ideologi.
Socialdemokratiet gik på rygmarven ind for at styrke den kollektive trafik. Fordi man havde stærke traditioner for det. Og fordi partiet lagde sig op ad vælgergrupper, der af ideologiske grunde mener, at tog er godt og biler skidt.
Man allierede sig med de politisk korrekte snakkende klasser.
Den nye trafikplan bryder med denne alliance og lægger en ny prioritering i trafikpolitikken. lægger ikke bare en ny prioritering i trafikpolitikken. Den bryder med den alliance med de politisk korrekte snakkende klasser, der har præget Socialdemokratiet i årtier.
Det samme brud ser man i andre dele af Mette Frederiksens politik. Ikke mindst udlændingepolitikken. I forslaget om øget tryghed på stationerne løber de to ting sammen.
Kursskifte, der ændrer det politiske landskab
Der er stadig klare forskelle på den borgerlige og den socialdemokratiske trafikpolitik. Dertil kommer, at regeringen formentlig også i trafikpolitikken skal hente sit flertal sammen med de røde partier.
Disse partier og dele af det socialdemokratiske bagland skal nok sørge for, at der kommer nogle nye politiske straffeekspeditioner ind mod bilister. Og de skal nok sørge for, at der kommer nye forslag, som mere handler om politisk korrekthed end om bedre trafik.
Regeringen har allerede taget et skridt for at imødekomme de røde partier med forslaget om, at man skal kunne lave bilfrie søndage i de større byer.
Men kravene fra de røde partier ændrer ikke ved, at Socialdemokratiet under Mette Frederiksen er inde i et kursskifte, som forandrer det politiske landskab i Danmark.
Nej til udskamning af bilister
I 1970’erne slog partiet ind på en alliance med de politisk korrekte snakkende klasser. Denne alliance blev ført videre i årtier.
Nu arbejder Mette Frederiksen målbevidst på at skabe et nyt og bredere folkeligt fundament for Socialdemokratiet.
I trafikpolitikken lægter man luft til udskamningen af biler og bilister. Man lægger luft til forestillingen om, at halvtomme tog er et tegn på, at man har de rigtige meninger.
Man ser i øjnene, at bilen har stor praktisk betydning for mange danskere. Og man satser så på, at ny teknologi kan reducere problemerne med CO2 og forurening – i form af elbiler og hybridbiler.
Mette Frederiksen og Socialdemokratiets nye placering
Det handler om trafik. Om tog, biler og broer. Men det handler også om, hvor Mette Frederiksen ønsker at placere Socialdemokratiet i det politiske landskab.
De borgerlige partier vil naturligt nok betragte denne udvikling med en vis skepsis. ”Lad os nu se, hvad det bliver til.”
Men det står klart, at Mette Frederiksen er i gang med at omplacere Socialdemokratiets rolle i dansk politik. Og det står klart, at det giver de borgerlige partier en alvorlig udfordring.