Med Rosa Lund i spidsen lægger venstrefløjen nu et enormt pres på regeringen for at få flere IS-kvinder til Danmark

 Hele mediefladen blev ryddet for at oplyse om, at tre IS-kvinder sammen med 14 børn var ankommet til Danmark. Se DKA den 7. oktober om bl.a. IS-kvinderne med tilknytning til Sverige.

 

De to af kvinderne er etnisk danske, den tredje har dobbelt statsborgerskab. Hun bliver betegnet som østeuropæer. På dokument.dk fremgår det, at hun er fra Bosnien-Herzegovina.

 

På trods af sit dobbelte statsborgerskab fik hun ikke frataget sit danske.

 

Venstrefløjen protesterer

Venstrefløjens medlemmer røg helt op i det røde felt, da det gik op for dem, at  der var tre kvinder tilbage i lejrene med fem børn, som havde fået frataget deres danske statsborgerskab.

 

For når regeringen havde taget én kvinde tilbage med dobbelt statsborgerskab, hvorfor så ikke de resterende tre kvinder i Syrien?

 

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor de sidste mødre og deres børn ikke kan komme hjem, når en af de tre kvinder, som er kommet til Danmark netop har dobbelt statsborgerskab,” siger Rosa Lund fra Enhedslisten. (B.T. 8.10)

 

Da dette kom frem, oplyste Regeringen, at man havde glemt at fratage hende det danske statsborgerskab.

 

Havde der været tale om en smutter blandt hundredevis af kvinder, kunne der vel nok ske en enkelt fejl, men med blot fire kvinder, lyder det ikke troligt, at man huskede de tre, men ikke den fjerde.

 

Vi får næppe sandheden at vide. Så det står derfor os alle åbent for at gætte.

 

Der må jo være en grund til ”glemsomheden”

Det ene gæt er lige så godt – eller dårligt – som det andet. Men gætterierne vil fortsætte, indtil regeringen fortæller sandheden om ”forglemmelsen”. Den har befolkningen krav på.

 

Som vi vel efterhånden alle ved, har den tilbagetagne papirdansker otte børn. Den ældste søn blev i 2019 evakueret som 13-årig  til Danmark, efter at han var blevet skudt i ryggen og – er det blevet nævnt – skulle være blevet lam.

 

De øvrige syv børn blev tilbage i lejren i Syrien sammen med deres mor.

 

Det dilemma, regeringen har stået i i forbindelse med kvindens dobbelte statsborgerskab, kunne troligt være, at hvis man ”glemte” at fratage moderen hendes danske statsborgerskab, kunne hun blive hentet til Danmark, så hendes hårdt sårede søn igen kunne være sammen med sin mor.

 

Hvis hun derimod var blevet frataget sin danske statsborgerskab, ville hun ikke få tilladelse til at rejse til Danmark på besøg. Og hvis drengen er så ilde tilredt, at han fremover skal sidde i kørestol, vil det være begrænset, hvor meget han vil kunne besøge sin mor i hjemlandet, medmindre – hvilket nok er tvivlsomt – at han ville blive hjemsendt til hende, når og hvis han blev rask nok.

 

Så af to onder valgte regeringen dét, den så som det mindste.

 

Regeringen kom derved til at ryge lige ind i et Catch-22. Ligegyldigt hvad den gjorde, ville den blive angrebet.

 

Den store andel af befolkningen, der bestemt ikke er interesseret i at få kvinderne og deres børn tilbage til Danmark og slet ikke en papirdansker, der har takket for sit statsborgerskab ved at tilslutte sig en af verdens mest morderiske og bestialske organisationer, protesterede.

 

Og regeringen kom ikke til at vente længe på venstrefløjens angreb. Et angreb, der sikkert vejer tungere for regeringen end befolkningen.

 

Venstrefløjen vejrer blod

Venstrefløjens ”når den ene må, hvorfor må de andre så ikke”, lyder som en meget barnlig argumentation.

 

Hvad er det Rosa Lund ønsker? Venstrefløjen er altid på udkig efter nogen ude i verden, der har brug for den omsorg, Danmarks godhedssegment kan yde. Så Rosa Lund ønsker næppe, at regeringen skal fratage 8-barns moderen det danske statsborgerskab og hjemsendelse af den skadede søn, når han er blevet rask nok til rejsen.

 

I stedet er ønsket, at de tre resterende kvinder samt deres fem børn skal tilbage til Danmark. Og der forsømmes ikke en chance, hverken i de skriftlige medier eller på TV, til at fortsætte presset på regeringen. Det gik jo så godt i første omgang, hvor regeringen ikke kunne stå imod, så hvorfor ikke igen?

 

For det tilfælde, at venstrefløjens pres ikke var nok, fik man NGO’er til hjælp. Børnene er syge, børnene sulter, og hvis ikke vi tager dem til Danmark, vil de hævne sig senere på Danmark over den manglende barmhjertighed.

 

Der mangler aldrig trusler, hvis regeringen skal tvinges til noget af støttepartierne og godhedssegmentet.

 

Men er disse børn ”enbårne” ligesom Jesus, eller har de en far, hvis nationalitet alle børn ”arver” i den muslimske verden?

 

Alligvel har regeringen (af hensyn til Danmarks omdømme? Af kristen menneskekærlighed? Eller noget helt andet) tilbudt at tage de fem børn til Danmark, dog uden de tre mødre. Det vil mødrene ikke acceptere. Det er skam for børnenes skyld, de vil med til Danmark.

 

Og “Amina”, der er iraner og én af de tre kvinder, der sidder tilbage i lejren, mener, at hendes børn har ”rettigheder”. Det har vores danske børn faktisk også, selv om det unægtelig ser ud til, at det ikke er noget, politikerne tager så  alvorligt.

 

Var IS-kvinderne bare husmødre?

Hvad er det for nogle kvinder, danskerne nu er blevet påduttet? Spørger man kvinderne selv – og det er der rigtigt mange, der har gjort – så er de alle uden undtagelse rene uskyldigheder.

 

De var bare naive, de vidste ikke, hvad der foregik i kalifatet, de læste ikke aviser og hørte nyheder, inden de rejste, og i kalifatet passede de bare hus og fødte børn. Og uden vidner på kvindernes deltagelse i ISIS’ forbrydelser, er det jo ikke muligt at dømme dem for andet end dét, der kan bevises, nemlig at de er rejst et sted hen, der var forbudt.

 

Kvinderne skulle naturligvis have været for retten i de syriske lejre, hvor det var muligt at skaffe vidner. Men i lejrene klagede man over, at der ikke var de nødvendige ressourcer til at stille kvinderne til ansvar for deres forbrydelser. En længere palaver om, at Danmark måske kunne stille relevante personer til rådighed, så kvinderne kunne blive retsforfulgt og dømt i Syrien, nåede aldrig længere end til palaveren.

 

Var IS-kvinderne andet end bare husmødre?

Medmindre IS-kvinder med dansk statsborgerskab borger for et særligt renfærdigt hjerte, kan man jo ty til et lille kig på andre landes erfaring med de tilbagetagne kvinder.

 

Rights.no skriver om retssager mod tilbagetagne IS-kvinder i Tyskland.

 

De har naturligvis fortalt det samme som de danske statsborgere. De var naive, de vidste ikke, hvad der foregik i kalifatet, de passede bare hus og de børn, de fødte.

 

En kvinde, ”Nurten J”, var imidlertid så uheldig, at en yasidisk kvinde, som fik asyl i Tyskland, havde været slave i to år i Nurtens hjem. Hun vidnede i retssagen mod Nurten, der fik 4 år og 3 måneders fængsel.

 

I straffesagen mod ”Jennifer”, lykkedes det det tyske politi at opspore familiens yasidiske slave, Nora, som kunne fortælle om udsultning og mishandling. Noras 5-årige datter tissede i sengen, hvorefter Jennifers mand hængte barnet i et træ i haven.

 

Jennifer er endnu ikke dømt, men anklagemyndigheden kræver livsvarigt fængsel.

 

I den engelsksprogede www.thecitizen.in kan man læse om, hvordan IS-kvinderne hjælper med at holde yasidikvinderne fast under deres mænds voldtægter af dem, og hvordan børnene – også de slavegjorte yasidibørn – bliver hjernevaskede:

 

”Der har ikke været meget undersøgelse af de psykologiske konsekvenser af ISIS’ hjernevask af disse børn, men det, der synes klart, er, at de, der er blevet reddet, er ekstremt vanskelige at tage sig af” (min oversættelse).

 

TV2 besøgte i marts 2021 et særligt fængsel tæt på byen Al-Qamishli, hvor de mest radikaliserede børn med europæisk tilknytning er placeret. Der er børn fra 25 forskellige lande, men dog ingen børn fra Danmark imellem.

 

Man forsøger at afradikalisere børnene, men fængselslederen Jakar siger til TV 2, at børnene har været vidne til drab, vold, overfald, plyndringer og forbrydelser, så de er mere barbarer end mennesker.

 

Tvivlsomt om regeringen ønsker at passe på danskerne

Hvad er det for nogle kvinder og børn, vi har fået retur fra det sammenbrudte kalifat? Er de mon et hak bedre end andre landes tilbagetagne IS-kvinder? Og hvordan skal danske børn klare sig blandt ”mere barbarer end mennesker”?

 

Vi ved kun, at kvinderne hadede Danmark og søgte noget bedre et andet sted. Da de så ikke fandt, hvad de søgte, ville de retur til det hadede og foragtede land. Og endnu engang må befolkningen bøje nakken og affinde sig med politikernes skalten og valten med deres liv.

 

Vi kan håbe på, at PET kan betrygge ikke mindst vores børns tilværelse, når ingen andre vil.

 

Læs her om forfølgelsen, mordene og slaveriet af yasidikvinder og børn.

 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/2014-08-12/historisk-grusom-forf%C3%B8lgelse-af-iraks-yazidier

 

https://www.dr.dk/nyheder/udland/yazidier-blev-draebt-eller-solgt-som-sexslaver-af-islamisk-stat

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…