Statsborgerskab: S-regeringen vil lave stramninger med de blå, og støttepartierne finder sig i det, fordi de presses af befolkningen

Modelfoto: Privat

Nye forslag til stramninger sætter igen udlændingepolitikken i centrum af dansk politik. Det sker på et tidspunkt, hvor de danske vælgere endnu en gang har markeret, at de giver udlændingepolitik en topprioritering.

 

Et politisk flertal bestående af regeringen, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har netop indgået en aftale om nye stramninger på udlændingeområdet, denne gang omkring statsborgerskab.

 

Dansk Folkeparti gik fra forhandlingerne, fordi man ønskede en endnu strammere aftale. Nye Borgerlige er også afvisende og kalder aftalen for lappeløsninger.

 

Men der kommer altså stramninger.

 

Sværere at blive dansk statsborger

Ifølge den nye aftale kan man ikke få dansk statsborgerskab, hvis man nogensinde har fået en fængselsdom – uanset, hvad denne dom skyldes, og uanset om den er betinget.

 

Desuden skal ansøgerne klare en indfødsretsprøve, hvor de skal svare på fem spørgsmål om danske værdier. De må højst have ét forkert svar.

 

Samtidig skal regeringen fremlægge forslag til at indføre såkaldte demokratisamtaler med dem, der søger dansk statsborgerskab. Gennem disse samtaler skal man afprøve, om ansøgerne har taget de danske demokratiske værdier til sig.

 

I øvrigt holder man i aftalen fast i de såkaldte grundlovsceremonier, hvor nye statsborgere skal give hånd til borgmesteren eller en anden offentlig person for at sikre, at man ikke giver statsborgerskab til nogen, som nægter at give hånd til det modsatte køn.

 

Opbrud i dansk politik

Aftalen indebærer altså en betydelig stramning i forhold til, hvem der kan få dansk statsborgerskab. Med en fængselsdom er man således udelukket.

 

Men aftalen sætter altså ikke en grænse for, hvor mange der hvert år kan få statsborgerskab. Man har ikke lagt et loft. De involverede partier skal mødes og drøfte eventuelle stramninger, hvis antallet af ansøgninger vokser mere end 25 procent i forhold til de seneste fire års gennemsnit.

 

Denne aftale har således sine klare begrænsninger. Men den flytter tingene et stykke i den rigtige retning. Og den demonstrerer samtidig, at der foregår et interessant opbrud i dansk politik, som kan få ganske store konsekvenser.

 

Først og fremmest har Socialdemokratiet under Mette Frederiksen ændret sin position i det politiske billede. Man er slået ind på en strammere linje.

 

Gradvis islamisering

Dette er værd at notere sig. Men samtidig må man konstatere, at Socialdemokratiets nyorientering ikke rækker til at få styr på de massive problemer med den ikke-vestlige indvandring.

 

Antallet af indvandrere med statsborgerskab vil blive ved med at vokse, uanset denne aftale.

 

Sådan er det i det hele taget med den ikke-vestlige indvandring til Danmark:

 

Der er vedtaget en række stramninger, som begrænser tilstrømningen til Danmark af personer med ikke-vestlig, især muslimsk baggrund. Men de ikke-vestlige indvandreres andel af befolkningen bliver ved med at øges.

 

For det første er der fortsat en indvandring via asyl og familiesammenføringer. For det andet betyder den massive indvandring fra ikke-vestlige lande, der allerede har fundet sted, en afgørende ændring af befolkningen her i landet.

 

Nu sker denne ændring i høj grad på fødegangene. Flere og flere med ikke-vestlig, ofte muslimsk baggrund bliver født ind i Danmark. Gennem denne proces sker der en gradvis islamisering af det danske samfund.

 

Hyl og skrig fra Journalistisk Venstreparti

Hvis man for alvor vil bremse op for denne udvikling, skal man yderligere stramme reglerne for asyl og familiesammenføring – dertil kommer stramninger i reglerne for statsborgerskab.

 

Samtidig skal man tage langt stærkere fat på at sikre, at krigsflygtninge vender tilbage til deres hjemlande, så snart dette er muligt.

 

Det sidste er kernen i den aktuelle strid om at sende syriske flygtninge tilbage til Damaskus-området.

 

De danske myndigheders vurdering er i dag, at dette kan lade sig gøre inden for forsvarlige rammer. Derfor vil man nu gå i gang med disse hjemsendelser.

 

Det sker under hyl og skrig fra venstrefløjen, herunder Journalistisk Venstreparti.

 

Under Lars Løkkes regering fik Dansk Folkeparti gennemtvunget, at man skulle arbejde for det såkaldte paradigmeskift – det betød, at man skulle gøre langt mere for at hjemsende krigsflygtninge, når forholdene i deres hjemlande tillod det.

 

Man balladen om hjemsendelser til Damaskus understreger, hvor stærk en indsats der er brug for.

 

S strammer kursen

Der vil fortsat komme mange konflikter om disse ting. Men det politiske billede er blevet ændret af, at Socialdemokratiet i regeringsposition er slået ind på en væsentlig strammere kurs – jævnfør også det nye forslag om statsborgerskab.

 

Man kan diskutere herfra og til juleaften, hvor meget af dette der er taktisk motiveret, og hvor meget der skyldes en ny socialdemokratisk overbevisning.

 

Kendsgerningen er, at Socialdemokratiet har bevæget sig i retning af en strammere kurs i udlændingepolitikken.

 

Det giver nye muligheder for at lave samarbejde mellem de blå partier og regeringen. Det seneste eksempel er reglerne om statsborgerskab.

 

Her har Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige godt nok meldt pas i første omgang. Men sagen understreger, at Socialdemokratiet i dag er parat til at lave stramninger, som man tidligere ikke ville bidrage til. Det er så op til de blå partier at afprøve, hvor langt den socialdemokratiske vilje rækker.

 

De røde partier gør ikke meget væsen af sig

Den strammere udlændingepolitiske kurs, som Mette Frederiksen har lagt, er også interessant ud fra et andet perspektiv:

 

Sådan noget som regeringens udspil om statsborgerskab ville tidligere være blevet skreget ned af de røde støttepartier. Og Socialdemokratiet ville frygtsomt have trukket i land.

 

Nu strammer S-regeringen sin kurs betragteligt … og de røde partier tør ikke spænde ben for det. Ingen trusler om at fjerne deres støtte til regeringen. Ingen dramatisk smækken med døre.

 

De røde partier har valgt at leve med Socialdemokratiets strammere kurs i udlændingepolitikken. Der kommer lidt protester undervejs, men det bliver tilsyneladende ved det.

 

Enestående situation i Danmark

De røde partiers passivitet skyldes nok to ting:

 

For det første betyder Mette Frederiksens signaler, at de røde partier har opgivet håbet om at presse hende ind på en politisk korrekt linje.

 

For det andet kan selv de røde partier se, hvad der sker: Det er ikke en socialdemokratisk partikongres, der har trukket Mette Frederiksen ind på en strammere linje. Det er danskerne.

 

De vil have strammere udlændingepolitik. Og de straffer de partier, der prøver at forhindre en strammere udlændingepolitik. Disse folkelige holdninger har skabt en situation i Danmark, som ikke kendes fra andre europæiske lande.

 

De røde har kniven på struben.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…