Et flertal i Folketinget beslutter i dag, at der skal rejses en rigsretssag mod Inger Støjberg i sagen om de såkaldte barnebrude. Det sker ved en afstemning om anklageskriftet mod hende.
Der var ikke noget tvingende juridisk grundlag for, at der skulle rejses en sådan sag. Venstres folketingsmedlem og retsordfører, juristen Preben Bang Henriksen, mener ligefrem, at det er meget tvivlsomt, om en rigsretssag mod Støjberg kan vindes.
Venstres tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der bestemt ikke hører til Inger Støjbergs fanklub, har også påpeget, at grundlaget for at rejse en rigsretssag er svagt. Løkker er selv jurist.
I en kommentar på nettet har han skrevet:
”Man anlægger ikke en rigsretssag, der vil beslaglægge 15 af Højesterets 18 dommere en rum tid frem, for at finde ud af, om der skal straffes. Man anlægger en rigsretssag, hvis man føler sig overbevist om, at det fører til en domfældelse.”
Men de to advokater, der har leveret grundlaget for Folketingets beslutning om en rigsretssag mod Støjberg, tør åbenbart ikke argumentere klart og utvetydigt for, at en sådan rigsretssag utvivlsomt vil føre til en domfældelse af Støjberg.
De formulerer sig anderledes forsigtigt og skriver ligefrem, at ”det ikke kan udelukkes, at Rigsretten foretager en anden bevisvurdering end Instrukskommissionen (der undersøgte sagen), eller at der for Rigsretten fremkommer nye afgørende beviser”.
Et politisk angreb på Støjberg pakkes ind i juridiske gevandter
Folketingets flertal kunne have givet Støjberg en næse. Eller man kunne have givet hende et politisk mistillidsvotum, så hun måtte gå af som minister – med mulighed for siden at vende tilbage. Dermed havde man gjort det klart, at denne sag handlede om en politisk strid.
I stedet har man pakket sagen ind i tvivlsom jura. Man vil ramme Støjberg hårdest muligt politisk. Men det tør man ikke stå ved. Så man iklæder angrebet på hende juridiske gevandter.
Socialdemokratiet arm i arm med den yderste venstrefløj. I en fælles front mod den politiske skikkelse, der mere end nogen har taget kampen for danske værdier og for en konsekvent styring af indvandringen til Danmark.
Det er svært at se, hvordan Socialdemokratiet på den baggrund vil stå som en troværdig garant for stram udlændingepolitik og klar værdipolitik.
Men man må naturligvis tilføje: Det er lige så svært at se Venstre, der har svigtet Støjberg, som en troværdig garant for stram udlændingepolitik og klar værdipolitik.
Kan forandre dansk politik for altid
Denne sag kan forandre dansk politik for altid.
Det vil være forhastet at påstå, at det vil gå sådan. Men det kan absolut tænkes.
Siden Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen indledte sit samarbejde med Dansk Folkeparti i 00’erne, har udlændingespørgsmål haft en helt central rolle i dansk politik.
Men udlændingedebatten voksede frem inden for partier, der historisk var drevet af helt andre emner. Derfor opstod der diverse politiske sammenstød omkring udlændingepolitikken – ikke bare mellem partierne, men også inden for de enkelte partier.
Venstre har således hele vejen igennem rummet kræfter, der gik ind for en blød udlændingepolitik, fordi de mente, at det var liberalt – samtidig med, at partiet havde markante strammere. Jakob Ellemann og Inger Støjberg har været repræsentanter for de to tendenser.
Socialdemokratiet var i udgangspunktet stærkt forankret i traditionen for politisk korrekthed. Men presset fra de mange S-vælgere, der ønskede stramninger, fik under Mette Frederiksen partiet til at lægge en skarpere kurs i værdipolitikken. Ikke mindst verbalt.
Vælgerne fosser væk fra Venstre
Med rigsretssagen mod Inger Støjberg tager denne udvikling nu et nyt spring, der kan få store politiske konsekvenser:
Venstre har sværere og sværere ved at hænge sammen. Ellemanns tilslutning til en rigsretssag mod Støjberg har fået vælgerne til at fosse væk fra partiet.
Og blandt de medlemmer og vælgere, som partiet har tilbage, er der stor usikkerhed og uenighed om linjen.
Hvis Inger Støjberg forlader Venstre og danner sit eget parti, vil hun formentlig kunne trække mange Venstre-vælgere og -medlemmer med sig.
Effekten vil være langt mindre, hvis hun går ind i et af de andre eksisterende partier, det være sig Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige.
For mange Venstre-vælgere vil det simpelt hen være for høj en barriere at bevæge sig over. De er Venstre-folk, og hvis de skal vælge et nyt parti, så skal de have oplevelsen af, at det er en ny og bedre udgave af Venstre.
Kun Støjberg har muligheden for at danne et sådant parti.
Rystelser i det danske partilandskab
Hvis Støjberg danner et sådant parti på et velforberedt og solidt grundlag, kan det skabe rystelser i det danske partilandskab.
For det første kan et sådant parti samle vælgere, der i dag er spredt ud over flere partier – Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, for den sags skyld også Socialdemokratiet. En sådan samling kan give betydelig slagkraft.
For det andet kan et sådant parti gøre det sværere for Socialdemokratiet at ride på to heste: på den ene side det tætte samarbejde med de røde partier – på den anden side signalerne om, at man arbejder for en stram udlændingepolitik.
Både Venstre og Socialdemokratiet vil komme under betydeligt pres, hvis der dannes et ’Støjberg-parti’.
Men at danne et sådant parti og sikre det en rimelig bred opbakning er en særdeles krævende opgave. Det vides ikke, om Støjberg har viljen til at forsøge. Og det vides ikke, om hun i givet fald kan lykkes med det
.
Men hun har jo muligheden for at blive i Venstre her og nu, mens hun overvejer. Hun kan også gå ud af Venstre og blive løsgænger.
