Søndervangskolen i Viby syd for Aarhus har været fremhævet for sine gode resultater med indvandrerelever.
Skolens leder, Rani Hørlyck, der selv har indvandrerbaggrund, har stået som noget af et ikon i brede kredse. En foregangskvinde, når det gælder om at løfte de faglige kvalifikationer hos indvandrereleverne.
Skolefolk og politikere har fremhævet hendes indsats for at gøre indvandrerbørnene dygtigere.
Nu er skoleleder Rani Hørlyck og viceskoleleder Martin Bernhard fratrådt deres stilliger. Det skriver Aarhus Kommune tirsdag i en pressemeddelelse.
Det sker efter at et flertal af lærere i sidste uge udtrykte mistillid til skoleledelsen. Mindst 25 ud af 40 lærere var kritiske overfor skolen ledere. (Politiken)
Kritikken kommer efter afsløringen af en kæmpeskandale på skolen, hvor langt de fleste elever har indvandrerbaggrund.
Snyd med eksamen
For en måned siden blev det afsløret, at skolen har snydt med de prøver, der skulle teste elevernes kundskaber. Man har gjort det lettere for eleverne, der helt overvejende har indvandrerbaggrund, at opnå gode karakterer. (Politiken)
På den måde har man skabt et fordrejet billede af, hvad disse indvandrerelever kan i sammenligning med danske elever. De har fået mulighed for kunstigt høje karakterer. Indirekte er det jo så en diskriminering af de danske elever.
Én ting er at gøre en særlig indsats for at løfte svage elever, herunder elever med indvandrerbaggrund. Noget helt andet er at lave snyd, der giver indvandrerelever kunstigt gode resultater. Den slags metoder er fuldstændig uacceptable i det danske skolevæsen.
Kritikerne siger, at skolens ledelse i 2016 og 2017 gav alle afgangselever på Søndervangskolen ekstra tid til den skriftlige afgangsprøve i dansk – herunder læseprøven.
En tidligere klasselærer på Søndervangskolen, Martin Haaning, siger til Politiken, at han undrede sig over, hvorfor hans elever skulle have ekstra tid til prøven. Han føjer til:
”Jeg fik at vide, at det var, fordi eleverne var tosprogede. Jeg problematiserede dette over for ledelsen og fik at vide, at det var en beslutning, de nok skulle stå på mål for. Det undrede mig, ligesom det undrede mig, at forvaltningen ikke drog nogen konsekvenser af den meget konkrete henvendelse, jeg foretog til dem efter min afsked med skolen i 2018.”
Også andre henvendelser til forvaltningen blev tilsyneladende ignoreret.
Det fremgår desuden af en redegørelse til Pernille Rosenkrantz-Theil, at kommunen vidste, at eleverne på skolen uberettiget fik længere tid til læseprøven ved eksamen. (Politiken 27.10)
Kunstigt høje karakterer til tosprogede
Tilsyneladende virkede dette præstationsfremmende fup i forhold.
I 2014 og 2015 lå karaktergennemsnittet for læseprøven på skolen på 4,8 og 4,2. Men i de efterfølgende år, hvor skolen beskyldes for at have snydt, fik karaktererne et ordentligt løft – til 5,6 og 6,1.
Da snyd med eksamen stoppede styrtdykkede karaktergennemsnittet til 3,9 og 3,6 i de to efterfølgende år.
En indvandrer undrer sig over særbehandling af indvandrere
En elev på skolen, Seda Kekec, der selv har indvandrerbaggrund, citeres af Politiken for følgende rystende bemærkning:
”Den eneste årsag var, at vi havde anden etnisk baggrund. Jeg forstod og forstår stadig ikke, hvorfor det var muligt, bare fordi vi var tosprogede.”
Seda Kekec indikerer her, at der er tale om en dobbelt skandale:
På den ene side får indvandrerelever positiv særbehandling og bedre karakterer, end de egentlig skulle have haft. En reel diskriminering af danske elever.
På den anden side får elever med indvandrerbaggrund, der faktisk klarer sig godt, hængende på sig, at det nok bare er, fordi skolen giver dem positiv særbehandling.
Så forkvaklet og amoralsk kan den politiske korrekthed gøre det danske skolesystem.
Indvandrerelever er i disse tilfælde ikke blevet målt på, hvad de faktisk kan. De er blevet målt på, hvad de kan, hvis der bliver fiflet med reglerne for at hjælpe dem.
’Kulturel korruption’
Dermed bliver danske elever selvfølgelig gjort relativt ringere, fordi betingelserne for danske elever og indvandrerelever er ulige.
At dømme efter Politikens fremstilling er dette foregået koldt og kynisk. Man vidste, hvad man gjorde.
Nu er Rani Hørlyck og hendes højre hånd fratrådt. Og Aarhus Kommune er ved at iværksætte en ekstern undersøgelse af skolen og kommunens rolle i sagen. Undervisningsministeriet er i dialog med Ankestyrelsen om sagen.
Men man kan frygte, at hele den holdning, der ligger bag skandalen ikke forsvinder.
Her er tale om, hvad man måske kunne kalde ’kulturel korruption’. Man gør vold på virkeligheden for at opnå en gevinst – nemlig at skabe det indtryk, at integrationen fungerer meget bedre, end den gør.
