Radioaktivt affald fra atomkraft kan være en energiressource

Atomkraftværket i Oskarshamn / Wikimedia

Ekspert i atomenergi ved DTU Bent Lauritzen mener, det vil være forkert, hvis man ikke i Danmark overvejer atomkraft igen, som man gjorde i 1970erne. Den 4. generation af atomkraft med minireaktorer har en teknologi, der er bedre og billigere – og vil kunne konkurrere med vindenergi. Når affaldet så også kan genbruges, er et stort problem ryddet af vejen for at indføre atomkraft.

Modstandere af atomkraft peger netop på problemet med det radioaktive affald, som indtil dato er blevet opbevaret forsvarligt. Affald er dog affald og bør ikke gemmes til vore efterkommere, men med den teknologiske fremskridt indenfor atomkraft er det nu muligt at genanvende det radioaktive affald. Den såkaldte waste burner (affaldsbrænder), som både Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics arbejder på, skulle være en del af løsningen. Affaldet kan give energi i mange år.

 

4. generation atomkraft vil kunne genanvende affaldet, som således kan blive en ressource i stedet for et problem. Desuden vil anvendelse af thorium som hovedelement i stedet for uran være mindre problematisk, da der er langt mindre affald, idet man af thorium anvender ca. 98% og af uran ca. 2%. Der er langt større ressourcer af thorium end af uran – til langt over 1000 års globalt forbrug, da thorium findes i mange lande og også i Grønland – desuden i store mængder i Norge.

 

I svenske Samnytt skriver Christian Ekberg, professor ved institution for kernekemi i Göteborg til SVT Nyheter, at en lille uranpellet (ca. 100 g) med nuværende atomkraft kan generere ligeså megen energi som 800 l olie, men bruger man ny 4. generations atomkraft vil samme pellet kunne give energi svarende til 64.000 l olie. Ved Chalmers tekniske højskole i Göteborg forskes der også i at kunne genanvende atomaffald, som kan betyde løsningen af et problem, folk er bange for.

I England anser premierminister Boris Johnson atomkraft som en vigtig brik, så UK kan blive CO2 neutral senest i 2050. Han vil afsætte 3 mia. kr. her i sommer til minikraftværker, der skal stå færdige i 2030. Rolls-Royce’s atomprogram vil så kunne forsyne 1mio. hjem fra 16 miniværker.

Danmark oprettede efter 2. verdenskrig i 1956 et forskningscenter i Risø til fredelig udnyttelse af atomenergi, og også i Norge og Sverige oprettedes centre, i Sverige også atomkraftværker. Det svenske Barsebäck kom til at ligge overfor København, hvilket gav dansk modstand, efter at man i 1985 vedtog ikke at have atomkraft i Danmark. Værket blev lukket og den sidste reaktor båret ud for et par år siden. I Sverige er der skabt modstand mod atomkraft, som man vil erstatte med vind, sol og vandkraft, men forsyningssikkerheden kom i fare sidste vinter, så man måtte genåbne et alm. oliekraftværk i Karlshamn og importere kulbaseret energi fra Polen. Uden stabil energi går det ikke!

 

I den intertropiske konvergenszone/Kalmebæltet, der løber i en bane ved Ækvator rundt om jorden 17 grader nordlig til 17 grader sydlig breddegrad, er der et vejrsystem med tropiske regnskyl mere end 200 dage om året og ingen vind, så vindmøller vil ikke være en god ide. I Antarktis og Arktis vil hverken sol eller vind kunne bruges, da is og sne vil dække og tilise paneler og vinger. Der er ikke megen sol bortset fra Midnatssolen om vinteren, hvor dagens timer tælles på én hånd.

I Danmark er der ca. 100 dage med vindstille, så forsyningssikkerheden kan ikke dækkes af sol- og vindkraft, der burde kaldes variabel energi, da den leveres, når solen skinner og vinden blæser. Derfor får vi i Danmark kun leveret 8-10% af al vor energi fra vedvarende energikilder som sol og vind – og kun ved hjælp af backup af biomasse – oftest importeret træ fra skove i lande, som fælder deres træer, sender dem med dieseldrevne lastbiler og skibe til afbrænding i danske kraftværker.

 

Millioner af mennesker er døde pga. forurening fra kul og olie, mens vi anser radioaktiv stråling for meget farligt – dog med undtagelse af røntgen og nuklear stråling for at bekæmpe kræft, men i vor natur er der radioaktiv stråling overalt – ja selv i en banan! Det er uansvarligt ikke at ville bruge atomenergi til at reducere vor CO2 udledning, så vi kan bremse den globale opvarmning.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…