Pinlig optræden fra dommeren i Messerschmidt-sagen sår tvivl om hans egen uvildighed og dommerstandens værdighed

Kritik af dommeren der dømte i Morten Messerschmidt sagen

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt blev forleden idømt seks måneders fængsel for svindel med EU-midler og dokumentfalsk i den såkaldte Meld- og Feld-sag.

 

Nu er der kommet artige oplysninger frem om den dommer, der afsagde kendelsen. Søren Holm Seerup, hedder han.

 

Disse oplysninger skaber tvivl om både Holm Seerups uvildighed og dommerstandens værdighed. Og det er et alvorligt problem – helt uafhængigt af den juridiske bedømmelse af Messerschmidts sag.

 

Et uhørt skred

Holm Seerup er altså dommer i sagen mod Morten Messerschmidt. Samtidig er det kommet frem, at han har boltret sig på Facebook med bemærkninger og likes, der er fjendtlige og nedsættende over for Messerschmidt og over for Dansk Folkeparti.

 

Dommeren har sågar på Facebook markeret sin holdning til den sag, som han er sat til at dømme. Han fælder sin egen helt private ’dom’ på Facebook. Det er udtryk for et fuldstændig uhørt skred i rammerne for en dommers virksomhed.

 

Private polemikker med klare politiske undertoner – her en udpræget fjendtlig holdning til Messerschmidt og Dansk Folkeparti – bliver mixet ind i Holm Seerups betroede hverv som uvildig dommer.

 

Han skulle selvfølgelig have afstået fra enhver privat mening om en sag, som han er sat til at dømme. Og hvis han allerede havde nået at ytre sin private mening, skulle han på den baggrund have trukket sig som dommer i sagen.

 

Holm Seerups dobbeltrolle er udtryk for en skræmmende udvikling i det danske retssystem. En dommer angriber offentligt den anklagede, som han skal sidde til doms over. Og når det så giver ballade, skynder han sig bare at slette sine angreb uden yderligere kommentarer.

 

”Jeg snakker, altså er jeg”

Det er trist at konstatere, at selv en dommer bliver grebet af den almindelige infantilisering af samfundet, hvor man ikke kan få en tanke eller følelse, uden at den straks skal plapres hæmningsløst ud alle vide vegne.

 

Professionel moderation og selvbeherskelse er ikke i høj kurs nu om dage.

 

I dette tilfælde synes den overivrige dommer Holm Seerup at have hentet inspiration hos sin barndomsven, den tidligere Venstre-politiker Søren Pind.

 

På Facebook mener Pind med henvisning til Messerschmidt: ”Ære spiller ikke længere en rolle i politik (…) Messerschmidt fortsætter som DF-næstformand, skønt en idømt fængselsstraf.”

 

Pind burde selvfølgelig nævne, at Messerschmidt fortsætter med henvisning til, at han har anket sin dom, og at han altså afventer Landsrettens afgørelse. Men det gør Pind ikke. Det hele skal bare ud lige med det samme.

 

”Jeg tænker, altså er jeg,” sagde filosoffen Descartes. ”Jeg snakker, altså er jeg,” synes at være devisen hos de to barndomsvenner.

 

Men deres snak er ikke tilfældig eller neutral. Den er ekstremt politisk og polemisk.

 

Det er ikke noget problem i forbindelse med Søren Pind. Han kan sende alle de meninger ud, han har lyst til.

 

Men dommer Søren Holm Seerup burde aldrig have optrådt på Facebook, som om han var deltager i et åndeligt og politisk værtshusslagsmål.

 

Juraprofessor: ”Det er et klart problem”

Juraprofessor Frederik Waage har over for Jyllands-Posten følgende kommentar til forløbet:

 

”Det er et klart problem, at den dommer, der skal dømme Morten Messerschmidt, har udtalt sig sådan her før retssagen (…) en dommer må ikke have en antipati eller være forudindtaget mod tiltalte.”

 

Frederik Waage peger på det særligt problematiske i, at dommer Søren Holm Seerup i sine offentlige indlæg også kom med udfald om Morten Messerschmidts mentale tilstand, og at han kommenterede direkte på Meld- og Feld-sagen.

 

Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjögren, er tydeligvis heller ikke begejstret for Holm Seerups optræden: ”Jeg ville ikke have gjort det,” siger han til avisen.

 

Dommerstandens værdighed

Problemet med Søren Holm Seerup er ikke bare, at han giver anledning til, at der kan rejses tvivl om hans uvildighed.

 

Problemet er også, at hans adfærd er egnet til at skade dommerstandens værdighed.

 

Når en dommer på denne måde vælter rundt i offentligheden med sine egne polemiske meninger, risikerer det at bidrage til folkelig skepsis.

 

Den folkelige tillid til danske dommere er på ingen måde akut truet. Men en dommer, der i den grad lufter sine private meninger i en højpolitisk sag, som han selv dømmer, skader det danske retssystems og den danske dommerstands omdømme.

 

Foreløbig taler vi om begrænsede sprækker. Men hvis vi får flere sager a la Søren Holm Seerup, vil det skade den stærke retsbevidsthed, som forbinder den danske befolkning med domstolene.

 

Denne sag handler ikke bare om en dommer, der ikke kan styre sig. Den handler om en grundpille i det danske demokrati.

 

Han burde vige sit dommersæde

Fra andre lande kender vi til dommere, der er korrupte. Det er heldigvis ukendt i Danmark. Men vi skal ikke have dommere, der i den grad skilter med deres private politiske holdninger til sager, som de selv skal dømme.

 

Tillid betyder alt for det gode danske samfund, vi har. En adfærd som Søren Holm Seerups kan slå skår i tilliden.

 

Han burde vige sit dommersæde i denne sag efter de afsløringer, der er kommet frem.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…