122 km i timen og overfor rødt – hensynsløse vanvidsbilister hærger indvandrertæt område og viser deres foragt for det danske samfund

Krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej bliver kaldt dødskrydset.

 

Krydset ligger i Aarhus Vest tæt på store indvandrerghettoer som Gellerup og Toveshøj.

 

Her er sket to dødsulykker på to år – begge ofre var unge kvinder. Det sidste af disse to drab skete så sent som den 6. oktober sidste år, hvor offeret var en 23-årig kvinde.

 

De to dødsulykker er ikke isolerede hændelser. Her bliver igen og igen kørt vanvidskørsel. Der bliver kørt over for rødt. Uden kørekort, narkopåvirker og mange andre dødsensfarlige færdsels overtrædelser. Det viser politiets rapporter.

 

Nu er det sket igen: Med 100 km og over for rødt

Fredag aften viste politiets tilstedeværelse igen, hvor galt der står til i det indvandrertætte område omkring Ringvejen i Aarhus med særlig fokus på det vestlige Aarhus. Politiets Døgnrapport

 

For høj hastighed var den forseelse, flest bilister blev sigtet for, da Østjyllands Politis færdselsafdeling fredag aften kørte en målrettet indsats omkring Ringvejen i Aarhus. Blandt de sigtede var to bilister, der kørte på den anden side af 100 km/t på Ringvejen.

 

Den ene af de to blev målt til at køre med en gennemsnitshastighed på 122 km/t på strækningen fra Viby Ringvej til Hasle Ringvej, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/t. Det viste sig, at han allerede havde tre verserende klip i kørekortet og en betinget frakendelse af kørekortet. Nu står han så til yderligere en betinget frakendelse af kørekortet.

 

Den anden bilist blev målt til at køre godt 100 km/t i nordgående retning på Ringvejen. I krydset Åby Ringvej/Bautavej satte han dog farten ned til knap 70 km/t, men kørte så helt bevidst over for rødt lys, idet der havde været rødt lys i hans kørselsretning i ca. 30 sekunder. Bilisten kan nu se frem til to klip i kørekortet.

 

En 20-årig mand havde også lidt for travlt, da han i krydset Åby Ringvej/Viborgvej kørte frem for rødt lys. Det viste sig, at manden allerede havde syv verserende sager vedrørende klip i kørekortet og en sigtelse for vanvidskørsel. Hans kørekort blev derfor inddraget på stedet.

 

”Vi har igennem en længere periode intensiveret vores færdselsindsats på Ringvejen i Aarhus og herunder med særlig fokus på området i det vestlige Aarhus. Færdselskontrollen fredag aften medførte heldigvis, at vi fik standset og sigtet de billister, som udviste en fuldstændig uacceptabel opførsel i trafikken,” siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

 

49 sigtelser fordelt på 43 sigtede

Samlet set gav fredagens færdselsindsats på Ringvejen 49 sigtelser fordelt på 43 sigtede. Blandt sagerne kan nævnes:

10 x hastighed til klip i kørekortet
4 x ulovlig overhaling til klip i kørekortet
3 x narkokørsel
3 x besiddelse af narkotika
3 x kørsel i frakendelsestiden
2 x hastighed til betinget frakendelse af kørekortet
2 x kørsel frem for rødt lys
1 x barn ej fastspændt
1 x brug af håndholdt mobiltelefon

 

Derudover 21 diverse andre sager som for eksempel manglende brug af sikkerhedssele, manglende tegngivning og andre bødesager for overtrædelse af færdselsloven.

 

Særligt fokus på færdselskulturen i det vestlige Aarhus

Fredagens færdselsindsats var nummer 115 i rækken, siden Østjyllands Politi færdselsafdeling i slutningen af oktober 2020 intensiverede indsatsen på Ringvejen. De 115 færdselsindsatser har samlet set ført til 605 sager. Dertil kommer ca. 100 færdselskontroller på Ringvejen, som politiets almindelige beredskab har stået for.

 

10 af færdselsafdelingens 115 indsatser har været særligt målrettet det vestlige Aarhus for at sætte skærpet fokus på den dårlige trafikkultur i området. De 10 målrettede indsatser alene har ført til 305 sager – heraf 116 sigtelser for at køre for stærkt. Der er givet 168 klip i kørekort og 17 betingede frakendelser af kørekort.

 

”Med henblik på at nedbringe antallet af overtrædelser af færdselsloven og herunder med særligt fokus på de meget grove overtrædelser, som vi konstaterede fredag aften, fortsætter vi vores intensive færdselskontroller med såvel specialiserede medarbejdere fra vores færdselsafdeling samt vores patruljeberedskab,” siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…