Ny måling: Rekordstor opbakning til Mette Frederiksen og S – Venstre hænger fast i dyb krise

Arkiv fra Folketinget

Opbakningen til Socialdemokratiet slår alle rekorder i helt ny meningsmåling.

 

Hvis der var valg i dag ville partiet få 35,1 procent af stemmerne.

 

Ved sidste folketingsvalg fik Socialdemokratiet 25,9 procent af stemmerne.

 

Målingen markerer samtidig den største opbakning til Socialdemokratiet i den tid, Mette Frederiksen har ledet landet. Det skriver B.T., der bringer målingen, lavet af YouGov.

 

Målingen kan næppe ses som andet, end en tilslutning til Mette Frederiksens håndtering af corona-krisen.

 

Danmark er et af de lande, der indtil videre har klaret sig bedst gennem krisen. Smitten er relativ lav sammenlignet med andre lande. Og økonomien er bestemt ikke dårligere, end i de lande, der har åbnet mere op og dermed fået mere smitte.

 

Flere lande i Europa som for eksempel Portugal, Frankrig, Østrig har høje smittetal og stort pres på sygehusene.

 

De relativt lave smittetal har fået flere i erhvervslivet og flere partier til at kræve mere åbning af samfundet – for eksempel regionalt.

 

Men Mette Frederiksen har fastholdt en omfattende nedlukning af samfundet. Hun har sagt, at de ældre skoleelever først kommer i skole, når der er en fuldstændig epedemikontrol.

 

Begrundelsen er, at der fortsat er fare for, at denn meget smitsomme britiske variant af corona fortsat er i vækst også i Danmark. Desuden dukker ny varianter op. Og den sydafrikanske variant, der måske er resistent over for vaccine, er fundet i to nye eksemplarer i Danmark.

 

Hvis der bliver åbnet mere op nu, så er der meget stor risiko for at smitten igen vil eksplodere, lyder argumentet.

 

Derfor skal vi gøre alt for at så mange som muligt bliver vaccineret i en fart, for at gøre en åbning mulig.

 

Det er denne corona-strategi, som Mette Frederiksen tilsyneladende får tilslutning til fra en stor del af befolkningen.

 

Norge er et af de lande, der har en lavere smitte end Danmark. Og her forfølger regeringen samme forsigtighedsstrategi som i Danmark. Den norske regering har netop forlænget rejserestriktionerne til 15. april.

 

Rød blok

Enhedslisten og SF går en smule frem mens De Radikale går tilbage.

 

Samlet set fastholder rød blok sit forspring i forhold til blå blok.

 

94 mandater til rød blok, og 81 mandater til blå blok.

 

Blå blok

Venstre ligger på et meget lavt niveau og ligger nu langt efter De Konservative.

 

Venstre står til at få 9,3 procent af vælgernes stemme. I sidste uge var tallet 9,2 procent.

 

De Konservative får igen rekordstor tilslutning og er nu på 15,0 procent.

 

Den generelt voksende tilslutning får Pape til at presse Venstre.

 

“Pape: Venstre er nødt til at acceptere, at vi er et jævnbyrdigt parti i den blå blok” – det står med store bogstaver hen over forsiden på Berlingske i dag.

 

Nye Borgerlige er gået lidt tilbage til 10,7 procent fra 11,8 procent i sidste uge.

 

Dansk Folkeparti er på status quo med 7,9 procent  – mod 8,0 procent i sidste uge.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…