Coronasmitten er langt højere blandt ikke-vestlige indvandrere end blandt danskere. Denne kendsgerning er for længst fastslået af forskere.
Statens Serum Institut udsendte i oktober en rapport, som tegnede billedet klart op:
Rapporten påpegede, at ikke-vestlige indvandrere stod for 18 procent af de coronasmittede, selv om de kun udgør 8,9 procent af befolkningen i Danmark. Altså en voldsom overrepræsentation.
Det har de politisk korrekte medier dog ikke haft megen lyst til at tale om. Den Korte Avis har stået ret alene med at påpege denne opsigtsvækkende tendens.
Lokalinformation på arabisk
De samme fortielser optræder, når man omtaler smitteudbrud i bestemte lokalområder.
En meget stor del af disse smitteudbrud finder sted i områder, der er stærkt præget af ikke-vestlig indvandring. Eksempelvis Vollsmose, Vestegnen, Kokkedal, Jerne i Esbjerg og lignende bydele i Kolding, Svendborg, Nyborg m.m.
I stedet for at oplyse befolkningen om disse sammenhænge mellem indvandring og smitte, lader medier og politikere i vidt omfang som ingenting.
Således bliver det fremstillet som den naturligste ting af verden, at der nu må køre højtalervogne rundt i Esbjerg- området, som informerer om smittefaren … på arabisk.
Der er sat mange lokale initiativer i værk i forsøget på at nå ud til de ikke-vestlige indvandrere med information om corona-faren. Indimellem kan disse initiativer være med til at dæmpe smitten for en tid.
Men de ændrer ikke ved det grundlæggende mønster: Der kommer hele tiden nye udbrud af corona. Og den overvejende del af dem kommer i indvandrertætte områder.
Samme mønster i Norge
Dette er ikke noget specielt for Danmark. Samme mønster findes i store dele af Europa. Nye informationer fra vores naboland Norge viser således den samme ildevarslende tendens.
Både myndigheder og politisk korrekte medier har svært ved at finde ud af, hvad de skal stille op med denne uomgængelige kendsgerning.
Problemet bliver ved med at poppe op. Smitten rammer snart det ene område, snart det andet. Men den helt overvejende del af de områder, der rammes særlig hårdt, er præget af store ikke-vestlige indvandrergrupper.
Påstanden om udsat arbejde
Problemet er blevet så åbenbart, at politisk korrekte myndigheder og meningsdannere efterhånden har meget svært ved at mane det i jorden ved bare at fortie det.
Derfor gør man i stigende grad brug af bortforklaringer.
En af de velkendte bortforklaringer er således, at ikke-vestlige indvandrere ofte har jobs, der udsætter dem særligt for coronasmitte – derfor er smitten i disse grupper højere. Man nævner for eksempel bus- og taxachauffører. Selv læger kommer med den slags påstande.
Men der er ingen dokumentation for, at den særligt høje smitte blandt indvandrere skyldes den slags jobs. Faktisk er der dokumentation for det modsatte – nemlig, at man ikke kan konstatere en sammenhæng mellem sådanne jobs og særlig høj coronasmitte.
I Danmark slår Statens Serum Institut således fast, at coronasmitten er højere blandt personer med ikke-vestlig herkomst – uanset hvilken placering de har på arbejdsmarkedet.
I Norge har man fastslået det samme.
Påstanden om overfyldte boliger
Danske debattører, herunder læger, har også forsøgt sig med den forklaring, at den udbredte smitte blandt indvandrere skyldes, at de ofte bor mange mennesker tæt sammen.
Men denne faktor synes heller ikke at være afgørende. Det fremgår af en analyse i den norske lægeforenings tidsskrift.
Studiet er forfattet af Erik Ganesh Iyer Søegaard og Zhanna Kan. Resultaterne er omtalt i det norske netmedie HRS.
Forfatterne slår fast, at der er en videnskabeligt påviselig sammenhæng mellem indvandrerandelen i de undersøgte befolkningsgrupper og forekomsten af coronasmitte. Men der er ingen påviselig sammenhæng mellem boligforhold og coronasmitte.
Jo flere ikke-vestlige indvandrere, jo flere coronasmittede – alt andet lige. Her er især tale om indvandrere fra Pakistan, Somalia og Tyrkiet.
Stærkt medvirkende til smitten er, at mange af disse indvandrere jævnligt rejser tilbage til deres oprindelsesland på familiebesøg og lignende. Især blandt pakistanere er der en ganske omfattende rejsetrafik – og den bringer masser af smitte med tilbage.
Denne sammenhæng bliver praktisk talt ikke omtalt af de politisk korrekte debattører i Danmark, der er hurtige til at forklare problemerne med et udsat arbejde og trange boligforhold
Manglende samfundssind
Men hvis det ikke er indvandrernes boligtæthed og arbejdsfunktioner, der er hovedforklaringen på den særligt høje smitte – hvad er det så?
De to norske forskere giver ikke noget kategorisk svar. Men de peger blandt på kulturelle sædvaner i indvandrermiljøet. For eksempel, hvor mange man typisk er sammen, og hvor tæt man fysisk går på hinanden.
Sprogbarrierer og dårlig forståelse af myndighedernes informationer om smitten kan også spille en væsentlig rolle. Mange af indvandrerne er særdeles dårligt informerede om, hvad der foregår i det samfund, som de er blevet en del af.
HRS nævner endnu faktor, som synes at være helt afgørende: Manglende samfundssind.
Det er familien, slægten og stammen man identificerer sig med og solidariserer sig med. Det er ikke samfundsfællesskabet. Man ser ikke sig selv som ansvarlig borger – man ser først og fremmest sig selv som del af en familie og en del af et islamisk fællesskab.
De lytter til imamen
I forlængelse af det ser man ofte i de ikke-vestlige indvandrermiljøer det mønster, at folk ikke lytter til myndighederne. De lytter til imamen – også når denne ignorerer smittefaren.
De tager hjem til familien, selv om det indebærer en risiko for selv at blive smittet og smitte andre, herunder nordmænd.
De fravælger informationerne om at holde afstand, spritte hænder osv.
Denne sammenhæng mellem kulturbaggrund, familiefællesskab, manglende samfundssind og corona har flere gange været fremhævet af Den Korte Avis. HRS-artiklen peger i samme retning.
Alligevel fortsætter den danske debat, som om den udbredte coronasmitte blandt indvandrere primært skyldes overfyldte boliger og risikofyldt arbejde med at køre bus eller lignende.
Den politiske korrekthed lader sig ikke distrahere af kendsgerninger.