NY FILM: Kandis for livet – en film om Johnny Hansen og hans dedikerede fans

Kandis for livet er en dokumentarfilm af Jesper Dalgaard, om den populære musikgruppen Kandis.

 

Filmmagasinet ekko skriver blandt andet om filmen:

I filmen møder vi en række fans af det danske   Kandis og specielt af frontfiguren Johnny Hansen, der efter mere end tre årtier med hundredvis af årlige koncerter har opnået en position, som også for ham selv er et mysterium.

 

Musikalsk bevæger Kandis sig inden for en genre, hvor både tekster og melodier er blottet for torne og kanter.

 

Men i filmen erfarer man, at der ikke skal kradses ret meget i overfladen, før der åbenbarer sig en subkultur af søgende sjæle, for hvem Johnny og hans orkester betyder alverden, ja, i visse tilfælde endda har udgjort forskellen mellem liv og død.

 

På overfladen befinder vi os i en dansk pendant til et Elvis-univers, hvor fankulturen balancerer et eller andet sted mellem almindelig tilbedelse, en livsstil og en religion.

 

Country-poprock

Wikipedia skriver om Kandis:

Kandis er et dansk danseband, der består af forsanger og guitarist Johnny Hansen, keyboardspiller Jens Erik Jensen, bassist Jørgen Hein Jørgensen, trommeslager Frank Thøgersen og guitarist Mads Hyldahl. Kandis spillede første gang den 4. januar 1989 til et enkebal på Hotel Phønix i Thisted, og i 1993 kom deres gennembrud med nummeret “En lille ring af guld”, som lå på dansktoppen i 33 uger. Kandis har solgt over 1,5 millioner album.[6]

 

Kandis har siden begyndelsen spillet hovedsageligt dansktop-musik, inspireret af det svenske danseband Vikingarna. Senere i karrieren inkorporerede Kandis countrypoprock, og siden 2008 også den tyske schlager-stil.[7][8]

 

Både Kandis 8 (2000) og Kandis 9 (2002) vandt prisen for Årets Dansktop Udgivelse ved Danish Music Awards.

 

I 2005 medvirkede gruppen i Dansk Melodi Grand Prix 2005 med sangen “Lonnie fra Berlin”. (Wikipedia)

 

Camera film skriver om filmen:

Kandis for livet er en underholdende, livsbekræftende og rørende dokumentarfilm om en særlig gruppe Kandis-fans, spredt over hele Danmark, der gennem deres unikke forhold til deres idol, dansk-topsangeren, Kandis-Johnny, finder trøst og mening med livet. Det er et hudløst ærligt indblik bag facaden på Kandis-Johnny selv og ikke mindst gruppen af fans, som ikke kender hinanden, men som hver især har et usædvanligt og stærkt personligt forhold til Skandinaviens største underholdningsorkester, hvor Johnny optræder som deres helt egen Personal Jesus. Filmen inviterer os indenfor i almenmenneskelige fortællinger om ulykkelig kærlighed, ensomhed, at tage afsked med dem, man elsker og at genfinde kærligheden igen. I dette overraskende portræt står det klart, at ingen kan rejse sig alene.

Hør Kandis spille et af deres populære numre, Hold Me:

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…