Den tyske sundhedsminister Jens Spahn blev interviewet af chefredaktøren for avisen WELT AM SONNTAG, Ulf Poschardt.
Spahn fremhævede den tyske indsats med corona-vaccinen, som han udnævnte til et forbillede for næsten alle andre EU-lande. Denne selvreklame udløste dog et hurtigt hug fra chefredaktøren, der tørt bemærkede:
”Jeg er halvdansker …” .
Poschardts hensigt med dette svirp var ikke til at tage fejl af:
Han gjorde det klart for ministeren, at han kendte til Danmark og til de gode danske resultater med corona-politikken, herunder vaccineringen. Foreløbig er det gået langt hurtigere med vaccineringen i Danmark end i Tyskland.
Situationen blev lidt pinlig for den tyske minister, der måtte trække i land med sin selvros. Han understregede nu, at han jo kun havde kaldt Tyskland et forbillede for ”næsten” alle europæiske lande.
Sammenhængskraften
Kendsgerningen er, at Tyskland nu står i betydelige problemer med kampen mod corona.
Man har således været klart dårligere end Danmark til at beskytte de ældre, som er mest sårbare over for coronasmitten. Og man har været klart dårligere til at få vaccinationerne op i gear.
Den danske model viser sin styrke under coronakrisen. Langt fra alt har fungeret perfekt. Men der er trods alt mere styr på tingene end i de fleste lande, som vi normalt sammenligner os med.
Nøgleordet er sammenhængskraft.
Vi danskere har – sammenlignet med andre – en ret høj grad af fælles værdier. Og vi har en høj grad af ansvarlighed over for vores medborgere og over for samfundshelheden. Sammenhængskraften er stærk.
Disse træk skaber en ret høj grad af tillid. Vi har tillid til vores medborgere og – sammenlignet med andre lande – til vores myndigheder.
Og med tillid følger ansvar.
Coronakrisen har understreget, at de fleste danskere føler et ansvar for, at vores samfund klarer de store udfordringer.
Myndighedernes påbud og henstillinger bliver i ret høj grad fulgt, i hvert fald sammenlignet med andre lande. Samtidig er der en betydelig vilje til at værne om de udsatte grupper, herunder ikke mindst de ældre.
De ældre, Sveriges forskruede virolog og TV2
Netop holdningen til de ældre under coronakrisen viser en bemærkelsesværdig forskel mellem Danmark og vores nabolande Sverige og Tyskland.
I Sverige svigtede myndighederne mange ældre, der fik lov til at ligge og dø i deres senge på plejehjemmene.
Under ledelse af den forskruede chefvirolog Anders Tegnell lukkede myndighederne øjnene for disse frygtelige menneskeskæbner, fordi man var fuldstændig fikseret til at opnå det, som kaldes ”flokimmunitet”.
Det vil sige, at man koncentrerede sig om at gøre et flertal i befolkningen modstandsdygtige over for coronavirus, mens man overlod de svageste til deres skæbne.
Danske journalister, specielt TV2, berettede med en ubehagelig entusiasme om denne svenske vej.
Men de danske politikere og den danske befolkning lod sig heldigvis ikke rive med af disse forstyrrede fantasier om at skabe flokimmunitet på de ældres bekostning. Trods alle Anders Tegnells anstrengelser kom Sverige heller aldrig i nærheden af at skabe en sådan flokimmunitet.
Bedre i Danmark
Også i Tyskland blev de ældre skubbet i baggrunden. Man satsede ret ensidigt på nedlukninger af samfundet, mens indsatsen for at værne om de ældres helbred ikke var særligt imponerende.
I Danmark holdt befolkningen og et bredt politisk flertal heldigvis fast i sammenhængskraften. Der har bestemt været mange ting, der ikke var gode nok, når det gælder de ældres situation. Men der har været stor enighed om, at de ældre ikke måtte lades i stikken.
Samtidig er det ganske langt lykkedes at få den danske befolkning med på at vise ansvarlighed i den daglige indsats mod corona: holde afstand, begrænse sin omgangskreds, spritte af osv. Også det handler om sammenhængskraft.
Senest har Danmark fået demonstreret en betydelig effektivitet, når det gælder om at få vaccinen hurtigt ud til befolkningen. Vi kan ikke hamle op med Israel, men vi har foreløbig været de mest effektive i Europa.
Igen viser sammenhængskraften sin betydning – evnen til at løse fælles problemer uden det bureaukrati, man ser i andre lande.
Fiaskoen i indvandrertætte områder
Men corona-pandemien har også sendt os en advarsel om, at vi ikke kan tage den danske sammenhængskraft for givet.
Vi har således oplevet, at der har været langt dårligere styr på smitten i indvandrertætte områder. Ikke-vestlige indvandrere har en meget højere smitteprocent end borgere med dansk baggrund.
Her ser man enorme huller i samfundssindet og sammenhængskraften. En ligegyldighed over for, hvad smitteadfærd betyder for andre mennesker og for det danske samfund som helhed.
Og mens regering og folketing har gjort en række rigtige indsatser for at styrke sammenhængskraften i kampen mod corona, så har de i den grad fejlet, når det gælder om at skabe det nødvendige samfundssind i disse miljøer.
Der har været gjort nogle forsøg. Men de har i vidt omfang været en fiasko – en farlig fiasko. Og intet tyder på, at de ansvarlige politikere er ved at få styr på problemerne. Kultursammenstødene er alt for store.
Det er dog ikke noget specielt dansk fænomen. Vi ser den samme misere over hele Europa – et produkt af den ikke-vestlige masseindvandring. Både Sverige og Tyskland har således større problemer med ikke-vestlig indvandring end Danmark, og det svækker kampen mod corona.
”Ich bin Halbdäne …”
Men indtil videre har vi stadig så meget sammenhængskraft, at vi har klaret os bedre end langt de fleste i kampen mod corona. Så godt, at det får en tysk chefredaktør til at understrege:
”Ich bin Halbdäne … ”, ”Jeg er halvdansker …”