Ny bog af Jaleh Tavakoli: “Vi fjerner dit barn, du har delt et link” – ytringsfrihed under pres

Min nye bog ’Vi fjerner dit barn, du har delt et link’ dokumenterer en skræmmende historie om hvor galt det kan gå, selv i et frit og demokratisk land, hvis vores politikere og myndigheder ikke ved, hvad ytringsfrihed er og har af betydning for vores samfund.

 

I halvandet år var jeg nødsaget til ikke at ytre mig i offentligheden af frygt for de sociale myndigheder, som truede med at fjerne min datter.

 

Jeg har skrevet en bog om at være blevet aflyst (cancelled). Sådanne aflysningshistorier er der desværre mange af i disse tider, men jeg tror næppe, man finder en der slår min aflysning.

 

Jeg er fortsat tiltalt efter paragraf 264 d og skal for retten i 2022. Min datters sag er dog heldigvis afsluttet, idet vi har adopteret hende. Det lod sig alene gøre, fordi hendes biologiske mor tillod os at adoptere vores fælles datter. Vi fik vores datter som nyfødt, og hun har altid været hos os, men juridisk var vi hendes plejeforældre, indtil at hun blev adopteret.

 

Systemet ville på ingen måde sikre hendes fremtid hos os, ligesom socialtilsynet blev ved med at holde fast i kritikken af mine ytringer og min position som offentlig person, grundet trusler.

 

Nedenstående formulering og lignende blev socialtilsynet ved med at skrive i rapporter og andre skrivelser, i deres forfølgelse af os lige indtil at adoptionen gik igennem og jeg atter kunne ytre mig i offentligheden.

 

”Socialtilsynet finder det bekymrende, at plejemor har svært ved at skelne mellem et plejebarns behov for tryghed og stabilitet og hendes egne ambitioner om at dele egne meninger med offentligheden, hvormed hun sætter sin families tryghed på spil.”

 

Denne sag startede i kølvandet på min sigtelse, der nu er en tiltale, men de sociale myndigheder kritiserede i den sammenhæng, fra en start, også mine ytringer og trusler. Trusler fra islamister, som jeg i årevis har været åben omkring, og som også var en virkelighed før min datter blev født.

 

Vi adopterede vores datter helt uden problemer. Familieretshuset hverken problematiserede mine ytringer eller min sigtelse, der var blevet til en tiltale. For som de sagde, så har hverken tiltalen eller mine ytringer og trusler med barnet eller min forældrerolle at gøre.

 

Det store svigt for os var at den socialdemokratiske minister Astrid Krag faktisk blåstemplede behandlingen af min datter og jeg, hvilket utvivlsom var en politisk forfølgelse af mig, i Danmark.

 

Det er dokumenteret i bogen, ligesom bogen indeholder et helt kapitel med transskribering af et møde med socialtilsynet vedrørende min ytringer og trusler i den forbindelse.

 

Min nye bog ’Vi fjerner dit barn, du har delt et link’ dokumenterer en skræmmende historie om hvor galt det kan gå, selv i et frit og demokratisk land, hvis vores politikere og myndigheder ikke ved hvad ytringsfrihed er og har af betydning for vores samfund.

 

Tiltalen

Bogen er også dokumentation for det svigt som myndighederne og medierne begik, idet at nyhedshistorien om, en dansk kvinde, Louisa Vestager Jespersens skæbne i Marokko blev omskrevet.

 

En islamisk henrettelse ved halshugning blev til ”skader på halsen efter skarpt objekt” og ”død med tegn på vold”. Der skulle stå noget andet i historiebøgerne, var der åbenlyst nogle der mente, og der lå en kynisme og uærlighed i dækningen og i de danske myndigheders tavshed i sagen, som jeg ikke kunne leve med.

 

Jeg satte mig derfor for at undersøge terrorangrebet, og jeg delte i den sammenhæng et link til drabsvideoen for at verificere den. På det tidspunkt var videoen ikke endnu blevet verificeret af politiet, ligesom der selv iblandt islamkritiske bloggere i Danmark var en uenighed om hvorvidt at videoen viste terrorangrebet i Marokko.

 

Denne deling af et link er jeg tiltalt for, men jeg mener ikke at jeg har krænket ofret som paragraf 264 d omhandler.  Jeg var ifølge Infomedia, der er en medie-overvågningsdatabase, den første til at skrive om hvad der faktisk var hændt i Marokko.

 

Derfor er bogen også en både politisk, juridisk og etisk diskussion om ytringsfriheden og dennes grænser. Lidt nørdet bruger jeg blandt andet et helt kapitel på at dokumentere hvordan at danske medier altid har brugt forfærdelige og voldsomme billeder i nyhedsdækningen, også billeder som jeg ikke nødvendigvis synes havde offentlighedens interesse.

 

Derfor er der også mange tegninger af mediernes brug af sådanne billeder. Tegningerne tjener som dokumentation for billeder som potentielt kunne give mig flere juridiske problemer at bringe i bogen.

 

Derudover sammenligner jeg strafudmålingen, retssager og retssystemets vurdering af paragraf 264 d i sager hvor særligt journalister er blevet retsforfulgt og endda dømt.  Den del af bogen er i virkeligheden en slags juridisk forsvar for mig selv.

 

Det korte af det lange er, at der med terrorangrebet i Marokko var tale om de danske myndigheders manglende overholdelse af Loven om offentlighed i forvaltning, også kaldet for offentlighedsloven.

 

Myndighederne fortalte os ikke sandheden om et terrorangreb på en dansker, PET gik i gang med at slette videoen med henvisning til at undgå radikalisering, imens politiet valgte at sigte mig og andre islamkritikere efter paragraf 264 d, for at have krænket ofrets privatliv.

 

Derfor var der også med sigtelsen og tiltalen tale om et angreb på ytringsfriheden. Vi lever i nye tider, og vi bliver nødt til at kunne tale åbent om islamisk vold, selvom PET ikke vurderer det som frugtbart for deres arbejde med at forebygge terrorisme.

 

Åbenheden og sandheden kan vi ikke som en demokratisk retsstat gå på kompromis med.

 

I anledning af min bogudgivelse afholdes der et debatmøde på Christiansborg i Fællessalen, d. 25. november med Karina Adbøl fra Dansk Folkeparti som vært. Adsbøl fulgte min datters sag, stillede spørgsmål til Astrid Krag, og hev hende i samråd om sagen. Tilmelding er nødvendig, læs mere om mødet her: jaleh.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…