Wissam El-Debess skal i fængsel, men er gået under jorden – han har tilknytning til det indvandrertætte vestlige Aarhus

Foto: Politiet

Østjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde frem til 22-årige Wissam El-Debess, der er udeblevet fra afsoning af en fængselsdom.

 

Wissam El-Debess har tilknytning til det indvandrertætte vestlige Aarhus, og politiet vil gerne høre fra borgere, der kan have viden om, hvor han opholder sig, eller som kan have set ham i det offentlige rum.

 

Wissam El-Debess beskrives som:

  • 22 år
  • 173 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Mørk i huden
  • Sort, kort hår
  • Brune øjne

 

Kontakt ham ikke

Han er ikke farlig, men hvis man ser ham, skal man ikke tage rette henvendelse til ham, men i stedet kontakte politiet, lyder det fra Østjyllands Politi.

 

Østjyllands Politi gør opmærksom på, at det er strafbart at bistå eller skjule en eftersøgt person.

 

Har man oplysninger om, hvor Wissam El-Debess opholder sig, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

 

 

Anden gang inden for to uger

 

Det er nu anden gang inden for to uger, Østjyllands Politi efterlyser en dømt person, der er gået under jorden for at undgå at komme i fængsel.

 

 

Den 5. november efterlyste vi således her i avisen den 21-årige Muuse Xasan, som ligeledes er udeblevet fra en fængselsdom, og han er stadig efterlyst.

 

 

Det er ikke politiet, men retten, der afgør om en dømt person skal enten direkte i fængsel efter afsagt dom, eller løslades til senere afsoning.

 

 

Efterfølgende kan politiet så bruge en masse dyrebar tid på at lede efter dem, der bliver løsladt, når det viser sig, at de ikke møder op til afsoning på den fastsatte dato.

 

 

Se efterlysningen af Muuse Xasan her:

 

https://denkorteavis.dk/2021/muuse-xasan-skal-i-faengsel-i-flere-aar-men-er-gaaet-under-jorden-hjaelp-politiet-med-at-finde-ham/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…