Til grin for vores egne penge: Danskerne skal betale retssag, der skal lukke IS-kvinde i Syrien ind i Danmark

Skærmprint YouTube
7 kvinder og 19 børn med tilknytning til Danmark bor i lejre i Syrien.
De vil til Danmark, men den danske stat siger nej.
Flere af dem er ikke danske statsborgere. Og de har under alle omstændigheder vendt Danmark ryggen, da de tilsluttede sig Islamisk Stat, lyder argumentet for at sige nej.
Alligevel får advokat Knud Foldschack nu fri proces til at føre retssag for en af kvinderne mod den danske stat.

 

Det betyder, at staten skal betale alle udgifter til at føre sagen for modparten.

 

Foldschack stævnede sidste år staten på vegne af en kvinde, hvis datter og barnebarn sidder i en kurdisk fangelejr i Syrien.

 

Hun mener, at staten under den forhenværende borgerlige regering gav hende og hendes datter et løfte om, at de skulle hentes hjem, hvilket aldrig er sket.

 

Staten er derfor blevet stævnet med påstanden om, at den er forpligtet til at hente familien til Danmark.

 

Kvinden i Syrien er 31 år og etnisk dansk. Hun rejste i 2014 til Syrien, hvor hun sluttede sig til Islamisk Stat. Her adopterede hun den femårige dreng. Desuden har hun en datter på fire år, der har posttraumatisk stress.

 

Udenrigsministeriet har oplyst til Knud Foldschack, at den fireårige pige kan evakueres fra Syrien til Danmark af medicinske årsager.

 

Det kræver dog, at moderen giver samtykke til det, og hverken hun eller broderen må følge med.

 

Kvinden og de to børn har været i al-Roj-lejren siden 2018.

 

Men nu har Civilstyrelsen altså meddelt advokat Knud Foldschack fri proces til at føre en retssag mod staten. Den danske regering er forpligtet til at hente den danske kvinde og hendes to børn hjem fra en berygtet fangelejr i Syrien, lyder påstanden i advokatens stævning mod staten.

 

Kvinden støttede Danmarks og det danske demokratis værste fjender. Nu skal danskerne skal betale den dyre retssag. Vi er til grin for vores egne penge.

 

DR.dk  b.dk ritzau

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…