Sharia – Kommunalt tilbud til indvandretætte Tingbjerg: “Vælg om du vil vaccineres af en mand eller kvinde”

Opdateret 16.6 klokken 21.30…
Mange indvandrere fra ikke-vestlige muslimske lande vil ikke vaccineres mod corona.

 

Det får myndighederne til at lave en række særforanstaltninger.

 

Senest i boligområdet Tingbjerg i København, hvor omkring 80 procent af indbyggerne har indvandrebaggrund. Mange kommer fra muslimske lande.

 

Her er langt færre blevet vaccineret end i København som helhed.

 

Derfor tager man nu flere højst usædvanlige initiativer.

 

Beboerne i Tingbjerg får særbehandling takket være rullende vaccinesteder, der bliver kørt lige til døren.

 

De behøver heller ikke bestille tid som alle andre. De kan bare springe over vaccinekøen.

 

Sharia i Tingbjerg
Men det bliver værre endnu.

 

Det fremgår af den henvendelse 1700 beboere i Tingbjerg for et par dage siden modtog via eboks.

 

Her fremgår det, at beboerne selv kan vælge, om de vil vaccineres af en kvindelig eller mandlig sundhedspersonen. Det skriver Kristeligt-Dagblad.

 

Det er ren sharia.

 

Tilbuddet er reelt et uhyggeligt knæfald for islam ekstremt undertrykkende syn på kvinder.

 

Det er en grundlæggende del af islam, at kvinder skal holdes adskilt fra fremmede mænd. Kvinder er underlagt mænd som det fremgår af Koranen (sura 4:34)

 

Det er denne holdning myndighederne med sit tilbud tilpasser sig.

 

Tilbuddet betyder, at muslimske kvinder kan sikre sig, at de ikke bliver berørt af fremmede mænd.

 

Kommunens sundhedschef omtaler tiltaget som et ‘værktøj’.

 

Så nu har vi lært, at den ultimative tilpasning til islamisk lov Sharia, såmænd bare handler om noget så almindeligt som værktøj.

 

Det var en fejl

Det var Københavns kommune, der står bag dette tilbud, og ikke Sundhedsstyrelsen, som Den Korte Avis tidligere skrev.

 

Og kommunen siger nu, at tilbuddet var en fejl. Det skriver Kristeligt-Dagblad.

 

Tilbuddet skulle aldrig have været udsendt, lyder det fra kommunens chef for folkesundhed, Katrine Schjønning:

 

”Der er gået kludder i vores interne processer, og det her tiltag er aldrig blevet clearet de rette steder i organisationen,” skriver Katrine Schjønning til Kristeligt Dagblad.

 

”Det er ikke vores praksis at tilbyde frit valg i forhold til, om man vil behandles af en mand eller en kvinde – uanset om det handler om hjemmepleje eller vacciner – og det kommer heller ikke til at foregå på den måde i Tingbjerg i næste uge”, skriver hun til avisen.

 

Men tilbuddet viser, hvordan der sker en islamisering af samfundet i takt med, at antallet af muslimer vokser.

 

Sundhedsstyrelsen udsendte for nylig en pjece, hvor den brugte imamer og henvisning til koranen og Allah for at få flere muslimer til at lade sig vaccinere.

 

Og sådan vil islamiseringen fortsætte, så længe antallet af muslimer vokser.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…