Islam i spredte atomer
Jubilæumsåret for Tvillingetårnenes fald må selvsagt byde på visse genudsendelser af billeder og tekst. Dog behøver man ikke at udpensle rædslerne i detaljer, som ingen er uvidende om. Men én ting savner man: En generel omtale af, hvad islamisk og muhamedansk ideologi og tankegang grundlæggende er.
I stedet fokuserer man på de enkelte islamiske grupper, der er ansvarlige for verdens forråelse. Center for Strategiske og Internationale Studier (CSIS) i USA vurderede i 2018, at der globalt set var 67 aktive terrorgrupper, som aldrig vil kunne besejres. Ganske enkelt fordi det efter 9/11 handler om ”ensomme ulve” og nye små grupper, der opererer og spreder frygt overalt på kloden.
Men selvom man nu kun nævner terrorbevægelserne ved navn (Jihad, Taliban, al-Qaeda, IS og andre militante grupper), så handler det grundlæggende om én og samme ting: Den Koranbaserede islam. Det er, som om politikere, journalister og meningsfabrikanter, taler udenom det egentlige, basale problem, ved at fokusere på enkeltgrupper. Det kan være bevidst, men ofte afsløres det, at man ikke har sat sig tilbundsgående ind i den grundlæggende muslimske tvangsideologi.
Abdul Sayed, der forsker i jihadisme på universitetet i Lund, siger, at drabet på bin Laden ikke blev enden på jihadisme, men en fiasko, som blot betød mere transnational jihadisme. Og så opregner han de lande og steder, hvor muslimer efter 2001 har dræbt folk i hobetal, alt mens han teoretisk forklarer forskellen mellem fundamental, konservativ og militant muslimsk ideologi.
Men der er ingen forskel. Vesten mangler blot indsigt i muslimsk tankegang. Billederne af talibanere i radiobiler etc. handler ikke om, at de nu vil lege og hygge sig med urene ting. Det er derimod reklame for, at de har sejret over Vestens ugudelighed. Ligesom de er herrer over krigsbytte, f. eks. kvinder, der bliver slavinder og børneleverandører, sådan som koranen foreskriver og tillader.
Og når talibanere studerer et dameblad i de lokaler, der tidligere husede den dansk-norske ambassade, så er det ikke af interesse for kvinders frihed, men fordi de fryder sig over, at deres tro har sejret over de vantros urene ugudelighed.
Eksemplerne på, at Vesten ikke forstår muslimsk tankegang er utallige. Når muslimer nu igen krydser Den engelske Kanal og kysser jorden i England, er det ikke fordi de nu er i sikkerhed. Faktisk er man begyndt at sende bådene retur til Frankrig.
Nej, det er fordi Allah er størst. Og fra koranen ved de, at han lover at bane vejen for sine børn frem til sejr over hele jorden. Men Vesten indser stadig ikke, at det var overlegen og doven ligegyldighed og laden stå til, fra vor side, der gav dem plads, råderum og sejr i Vesten.
Koranens ord er indiskutable. Også kravet om kvindeundertrykkelse. En afghaner, der har boet 5 år i Tyskland, dræbte en kvindelig gartner med kniv. Myndighederne mente, manden var psykisk syg. Først senere fandt de ud af, at han blot handlede udfra koranens bud, at kvinder ikke må arbejde frit udenfor.
I Rigsretssagen mod Inger Støjberg ønsker forsvarsadvokaterne at føre Ayaan Hirsi Ali som vidne. Hun ved, hvad tvangsundertrykkelse af barnebrude og kvinder i muslimske lande går ud på. Men svaret fra anklagerne bliver nok nej. De vælger vel at tro kvindernes beordrede, tørre tårer pga. adskillelsen.
Det er utroligt, hvor megen tid politiet bruger på at efterforske og finde motiver. Men det er, som om de heller endnu ikke har opfattet, hvad muslimsk livs- og virkelighedsopfattelse er og ytrer sig.
I Ulla Dahlerups læseværdige fremtidsgyser: ”Storhedsvanvid” opstår en situation, hvor muslimer flygter ud af landet i større hast end de kom hertil. Desværre er romanen sablet ned af politisk korrekte meningsdannere, der ikke vil høre tale om muslimsk virkelighed.