Forhandlingerne om corona brudt sammen: Åben krig mellem rød og blå blok om åbning af samfundet

Der er lagt op til en delvis genåbning af Danmark.

 

Det har udløst åben krig mellem rød og blå blok.

 

Rød blok vil følge sundhedsmyndighedernes faglige anbefalinger.

 

Blå blok vil åbne en del mere op, selv om det øger risikoen for mere smitte og flere indlagte.

 

Anbefalingerne vil øge smitten og betyde omkring 900 indlagte til april. Noget der får blandt andre lægeforeningen til at advarer.

 

Alligevel vil blå blok åbne mere op fremgår det af et interview med TV2 news her til morgen. Det er især de liberale erhverv, efterskoler, højskoler og andre uddannelsessteder man ønsker med i åbningsplanen.

 

– Når du vil åbne mere op, øger du så ikke risikoen for mere coronasmitte, spurgte journalisten Ellemann Jensen her til morgen.

 

“Ja, det kan du sige. Men der er også øget risiko for mistrivsel af børn og for økonomien”, svarede Ellemann.

 

“Vi er liberale og tror på det enkelte menneske”, sagde Jakob Ellemann Jensen klokken 7 til TV2 News.

 

Mette Frederiksen siger til det: Indsatsen mod corona er hverken rød eller blå. Det handler om at holde smitten nede til gavn for hele Danmark, ifølge TV2 News.

 

Forløbet frem til forhandlingerne brød sammen

Mandag modtog regeringen sundhedsmyndighedernes faglige anbefalinger til, hvad der kan åbnes forsvarligt. De kan læses her.

 

Tirsdag klokken 15.30 holdt regeringen møde med alle Folketingets partier om denne plan for genåbning.

 

Disse forhandlinger brød sammen efter 6½ time. Først var der en grundig gennemgang af det faglige grundlag. Derefter var der en rundt blandt alle partier.

 

Derefter brød forhandlingerne sammen.

 

Partierne i blå blok forlod forhandlingerne. “Vi blev smidt ud”, siger de selv.

 

Venstres formand forklarer, at han og andre blå partier vil åbne mere op. Han vil have de liberale erhverv som frisør åbnet nu. Desuden skal erhvervsskoler og andre uddannelsessteder også åbnes, siger Jakob Ellemann Jensen til TV2 news her til morgen.

 

Lægeforeningen advarer mod åbning

Samtidig trækker lægeforeningen og andre sundhedsorganisationer den modsatte retning.

 

Direktøren for Lægeforeningen og direktøren for Danske Patienter advarede begge her til morgen mod regeringens planer for åbning.

 

Formanden for lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke, ser ind i en potentiel tredje bølge, og det er ikke givet på forhånd, at sundhedsvæsenet kan blive ved med at stå imod for det pres, der kommer.

 

– Vi har ikke 1000 sengepladser, der står og venter på Covid-19 patienter. Det er senge, der bliver taget fra andre patienter med alvorlige sygdomme, som så må vente endnu længere, siger hun.

 

– Vi står ikke på det samme grundlag, som vi gjorde i hverken første eller anden bølge. Vi har at gøre med et sundhedsvæsen, som har arbejdet rigtig meget det sidste år. Så vi skal tænke os om, siger hun til TV2.

 

– 900 indlagte er virkelig at gå til grænsen set i lyset af, hvor stor puklen af patienter, der venter på behandling, er, som ikke har covid-19, siger hun til TV2.

 

Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter er også bange for at regeringen åbner for meget op.

 

– Vi havde håbet på en mindre genåbning, end den der lægges op til. Vi viste i anden bølge, at det kan lade sig gøre. Men vi advarer om, at der er store sundhedsmæssige konsekvenser ved at genåbne samfundet i dette omfang, siger han til TV2.

 

Jens Lundgren, der er professor i epidemologi så dog mindre dystert på de kommende måneder. Han mente at antallet af indlæggelser kan blive mindre end de 900 planen forudser.

 

I går var kontakttallet 1,1. Det betyder at smitten er stigende. Og fra blandt andet Kolding ved man, at smitten kan sprede sig eksplosivt.

 

Regeringens forslag til åbning vil betyde knap 900 smittede til april. Det vil betyde en stor belastning af personalet på sygehusene.

 

Derfor mener lægeforeningen og andre, at der skal åbnes mindre op.

 

Regeringen fortsætter forhandlingerne med de røde partier klokken 8.30.

 

Regeringen fremlægger sin plan senere i dag.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…