Den 58-årige Renate G. elskede gartnerarbejde. Det var en hobby for hende at pleje træer, buske og blomster i det lokale anlæg.
Men det fik en brat afslutning, da den 29-årige Abdul Malik A. fik øje på hende. Han kom fra Afghanistan og brød sig ikke om, at en kvinde arbejdede.
Han gik hen og sagde noget til hende. Det er uklart, om hun nåede at svare. Men pludselig stak han en kniv i hende. Hun blev så hårdt såret, at lægerne måtte lægge hende i koma. Et par uger efter angrebet er det stadig uklart, om hun overlever.
”Han var nok psykisk syg…”
Mange afghanske migranter, der kommer til Tyskland og andre europæiske lande, parrer ekstrem islam med en stærkt voldelig kultur og dyb kvindeforagt.
Men den slags vil man meget nødigt tale om i politisk korrekte kredse. Efter det blodige knivangreb på Renate G., var myndighederne således hurtigt ude med en melding om, at Abdul Malik A. tilsyneladende var psykisk syg. Siden har det vist sig, at det var grebet ud af luften.
Abdul Malik A. var formentlig bare en voldelig islamist, der ikke mente, at kvinder skal have lov at arbejde. Det prøver politisk korrekte myndigheder så at skjule ved at væve om ’psykisk sygdom’.
Et kæmpestort historisk eksperiment – det glade vanvid
Tilfældet Abdul Malik A. er en lille illustration af de konsekvenser, som den enorme ikke-vestlige indvandring har haft for europæiske samfund.
Massiv kvindeundertrykkelse, omfattende voldskultur, ringe uddannelsesniveau og manglende samfundssind præger de enorme parallelsamfund, der har udviklet sig i kølvandet på indvandringen.
Danmark har ikke gavn af at blive et mere islamisk land. Tværtimod. Tyskland har ikke gavn af at blive et mere islamisk land. Tværtimod.
Vi kan ikke bruge Afghanistan, Syrien eller Somalia som forbilleder for, hvordan vi bør indrette samfundet i Danmark, Tyskland osv. Tværtimod.
Alligevel er uansvarlige politikere gennem årene blevet ved med at trække mennesker fra disse lande til vores samfund, så vores gode og velprøvede samfundsform med dens demokrati, ligestilling, oplysning, uddannelse, velstand og velfærd smuldrer flere og flere steder.
Det er et kæmpestort historisk eksperiment, som Danmark og andre vestlige lande har kastet sig ud i. Og konklusionen står i dag krystalklart: Dette eksperiment er det glade vanvid.
Den tyske valgkamp som skræmmebillede for Danmark
Vi importerer en kultur og nogle samfundsværdier, som meget klart og alvorligt forringer vores samfund. Og det gør vi med åbne øjne.
Vi nøjes ikke med at yde hjælp og bistand til fattige lande, herunder lande i den muslimske verden. Vi gør vores eget samfund stadig mere muslimsk gennem indvandring og dertil hørende befolkningsvækst.
Og så er Danmark på ingen måde det værste eksempel. Hvis vi kigger sydpå til det Tyskland, der nu går til valg, møder vi et land, hvor den politisk korrekte tankelammelse, den kulturelle selvskade og den tiltagende opløsning af sammenhængskraften har bevæget sig væsentligt længere end her i landet.
Men det vil de toneangivende partier overhovedet ikke tale om i valgkampen.
Hvis en kvindehadende islamist, der kom fra Afghanistan, havde stukket en kvinde ned, fordi hun arbejdede, ville det have været et stort tema i en dansk valgkamp. Flere af de politisk korrekte partier ville ganske vist forsøge at dysse det ned, men det kunne ikke holdes ude af valgkampen.
Men sådan er det ikke i Tyskland. Her kvæler den politiske korrekthed al reel debat om den slags. Hvad det angår, er den tyske valgkamp et skræmmebillede for Danmark.
Uha, nej, det taler vi ikke om
Det ville således i Tyskland være helt utænkeligt at få en åben debat om, at afghanske migranter topper listen over gruppevoldtægter i landet. Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz, der også blander sig i tyske debatter, kan finde på at sige det.
Men Armin Laschet (CDU), Olaf Scholz (S) og Annalena Baerbock (Grønne)? Uha, nej. Her driver man det højst til at tale om Tysklands efterslæb i digitaliseringen af samfundet…
Dette har naturligvis noget at gøre med skyggerne fra den nazistiske fortid. Men på et tidspunkt må jo også Tyskland begynde at tage begrebet fri debat alvorligt.
Abdul Malik A. er et eksempel på islamisk voldskultur
Tag nu Abdul Malik A. som eksempel.
Han kom til Tyskland, fordi han var ludfattig og gerne ville have del i den tyske velstand. Men han medbragte hele sin kulturelle bagage af rabiat islam.
Ifølge avisen BILD har han forsøgt at omvende sine naboer til islam. Hans fætter siger: ”Han er meget religiøs, beder meget. Vi er alle religiøse. Islam er vores religion.”
Men for en mand som Abdul Malik A. er islam ikke bare en religion i vores forstand. Islam udstikker reglerne for, hvordan vi skal leve vores liv og indrette vores samfund.
For Abdul Malik A. betød islam således, at kvinder ikke skal have et arbejde. Og han straffede Renate G., fordi hun tillod sig at arbejde som gartner med træer, buske og blomster.
Abdul Malik A. er et eksempel på den voldskultur, som indvandringen fra den muslimske verden i stigende grad har bragt til Europa, herunder både Tyskland og Danmark.
Men det siger hovedaktørerne i den tyske valgkamp ikke noget om. Denne massive fortielse i valgkampen burde så til gengæld være et centralt tema i den danske dækning af valgkampen.
Men det spiller overhovedet ikke nogen rolle i de danske medier. Her løber man i hælene på de tyske politikeres og mediers konfliktskyhed og politiske korrekthed.
De miserable tyske håndtering af muslimsk indvandring
Vi er et land med tradition for åndsfrihed. Og vi er et land, der ikke slæber rundt på enorme traumer fra rædsler i vores fortid. Vi er et land, der kan og skal tage en fri debat om islams rolle i vores samfund – også en friere debat end den, vi har i dag.
Så fortæl dog danskerne om et Tyskland, der har vist sig ude af stand til at få styr på udfordringen fra den islamiske verden.
Fortæl danskerne om et Tyskland, hvor muslimske parallelsamfund i ekstrem grad får lov at leve deres eget liv – og hvor man end ikke tør debattere problemerne.
Vi har brug for et godt forhold til Tyskland. Men det skal ikke forhindre os i at kaste et kritisk blik på Tysklands miserable håndtering af den muslimske indvandring.