Köln er berygtet for indvandreres overgreb på kvinder – nu vil borgmesteren tillade muslimsk bønnekald fra højtalere i hele byen

Moske i Køln er Europas største

Den tyske storby Köln fik stor omtale i hele Europa i forbindelse med nytårsaften 2015. Men det var ikke omtale af den slags, man kan ønske sig.

 

Da nytåret blev fejret på byens gader og pladser blev det ledsaget af en stribe grove seksuelle overgreb på tyske overgreb. De blev raget i skridtet, overslikket i ansigtet og udsat for andre modbydeligheder. Flere af dem blev udsat for voldtægt.

 

Censur

I politirapporten blev der talt om ”voldtægt, sexchikane og tyverier begået af en større udenlandsk persongruppe”.

 

Men avisen Express kunne bagefter afsløre, at politiledelsen i delstaten Nordrhein-Westfalen, hvor Köln ligger, havde forsøgt at undertrykke væsentlige informationer om, hvad der var foregået den famøse nytårsaften.

 

Delstatens indenrigsminister, socialdemokraten Ralf Jäger, spredte også misinformation, der skulle nedtone de uhyggelige begivenheder.

 

Politiledelsen ville blandt andet have ordet ”voldtægt” strøget. Derudover ville man fortie, at de kvindelige ofre talte om nordafrikanske og arabiske (syriske) gerningsmænd.

 

Bøjede sig for voldskultur fra den islamiske verden

For de syriske mænds vedkommende var der især tale om asylansøgere. Overgrebene fandt sted på et tidspunkt, hvor Angela Merkel åbnede alle Tysklands døre på vid gab for en massetilstrømning af syriske asylansøgere. Men det skulle der ikke tales om i forbindelse med overgrebene denne nytårsaften.

 

De kvindelige ofre kunne se til, mens politikere og andre beslutningstagere forsøgte at nedtone overgrebene. I tolerancens navn.

 

Myndighederne foretog sig heller intet for at sikre, at de pågældende indvandreres modbydelige adfærd over for kvinder ikke gentog sig.

 

De eneste, der fik besked om at ændre deres adfærd var … kvinderne. De blev opfordret til ikke at færdes på steder, hvor de kunne blive udsat for den slags overgreb!

 

Tysk politi indrømmede, at de betragtede bymidten i Köln som et ”no-go område for tyske kvinder.”

 

Tilladelse til bønnekald

Köln viste sig som en by, der gerne ville demonstrere sit frisind, men som i realiteten bøjede sig for en voldskultur, der var importeret fra den islamiske verden.

 

Denne politisk korrekte svaghed er fortsat et kendemærke for dagens Tyskland. Og Köln, der altid har brystet sig af en særlig tolerance i Rhinlandet, er dens ’hovedstad’.

 

Byens overborgmester, Henriette Reker, har nu givet tilladelse til, at moskeerne i byen hver fredag kan kalde til fredagsbøn over højtalere.

 

Der er ialt 35 moskeer i byen.

 

Byens verdensberømte katedral kan således blive iklædt et islamisk lydtæppe, der kan høres over hele byen.

 

Borgmester Henriette Reker jubler. Hun erklærer sig glad for, at Köln på denne måde kan vise sig som en ”åben verdensby”:

 

”Når vi i vores by ud over lyden af kirkeklokker også vil høre muezzinens kald, viser det, at i Köln værdsætter vi og lever med mangfoldigheden.” (muezzinen er manden, der kalder til bøn).

 

Ordningen, der tillader muslimsk bønnekald, gælder foreløbig to år. Men borgmesteren efterlader ingen tvivl om, at hun ønsker det som en permanent ordning.

 

”Allah er størst!”

Men den politisk korrekte Köln-borgmester afslører en ildevarslende uvidenhed og naivitet. Hun er tilsyneladende meget uvidende om islam og tror, at det hele bare drejer sig om at være ”åben” og ”tolerant” over for en islamisering af hendes by og hendes land.

 

For det første er kirkeklokkerne dybt forankrede i den tyske og europæiske identitet. Klokkerne giver os lyden af vores samfunds kulturhistorie. At sidestille dette med muslimsk bønnekald er at fornægte sin kulturarv.

 

For det andet er bønnekaldet – i modsætning til kirkeklokkerne – en understregning af islams magt. Muezzinen råber: ”Allah er stor!” (eller ligefrem: ”Allah er størst!”) og: ”Jeg bevidner, at der ikke findes anden gud end Allah”. Så får vi den.

 

Köln-borgmesteren ligger under for Erdogan

For det tredje er islam ikke bare en religion. Islam giver regler for, hvordan vi skal indrette samfundet og vores personlige liv.

 

I Köln ligger der således en ny, kæmpestor centralmoské – det er blandt andet herfra, at bønnekaldet kunne tænkes at lyde. Bag den står Ditib, det tyrkiske religionsministerium. Og bag dette religionsministerium står den islamistiske tyran Erdogan.

 

Denne moské er ikke bare en religiøs bygning. Den er en bygning, som manifesterer islam magt, og som kalder til en islamisering af de europæiske samfund.

 

Det er tilsyneladende ikke rigtig gået op for Kölns overborgmester Reker, der er så ivrig efter at vise sin politiske korrekthed, at en sådan islamisering vil have meget alvorlige konsekvenser for frihed, demokrati og ligestilling i vores samfund.

 

Naiv fødselshjælper for islamisering

Muezzinens bønnekald er lyden af et dybt autoritært og stærkt kvindefjendsk samfund. Overborgmester Henriette Reker fungerer som en svag og naiv fødselshjælper for et sådant samfund.

 

Hun leverer alle flosklerne om mangfoldighed. Men hun fatter ikke, eller ønsker ikke at fatte, at Ditib og andre muslimske nøglekræfter er redskaber for en politisk og samfundsmæssig mission:

 

Deres generelle mål er en islamisering af vores samfund. Og deres specifikke mål er at styrke islams, Det Muslimske Broderskabs og præsident Erdogans magt i Europa.

 

En kvinde med muslimsk baggrund siger fra

BILD-journalisten Shammi Haque, der i 2015 flygtede fra islamisterne i Bangladesh, leverer en bidende kommentar til borgmester Henriette Reker i sin avis:

 

”Når jeg nu også i Tyskland må høre råbet ”Allahu Akbar”, tænker jeg på mange ting, men absolut ikke på mangfoldighed.

 

Muezzinens råb minder mig om islamisternes drab på mine seks blogger-venner og den brutale undertrykkelse af mindretal.

 

Dette råb fra højtalerne på konservative moskeer er frem for alt en magtdemonstration.”

 

Journalisten fra Bangladesh skriver, at borgmester Redeker burde tænke på de mange eks-muslimer, der forbinder råbet ”Allahu Akbar!” med en undertrykkelse og forfølgelse, der fremmaner de frygteligste erindringer.

 

Overborgmesterens politiske korrekthed

Men for overborgmester Henriette Redeker er politisk korrekthed nærmest en religion. Uanset hvad der sker i virkelighedens verden, er det magtpåliggende for hende at holde fast i denne religion. Hele hendes identitet skrider, hvis hun ikke gør det.

 

Det er så vigtigt for hende at fastholde den politiske korrekthed, at hun deltog i den ’tavshedens sammensværgelse’, hvor myndighederne forsøgte at undertrykke informationer om de grove seksuelle overgreb begået nytårsaften 2015 i hendes egen by.

 

”Mangfoldighed”? ”Accept af islamisering” er måske en mere dækkende betegnelse.

 

Kölns overborgmester er et ekstremt udtryk for den tankelammelse, som den politiske korrekthed skaber.

bild.de

https://www.stadt-koeln.de/politik-und-verwaltung/presse/mitteilungen/23920/index.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…