16-årige Desirée blev gruppevoldtaget og myrdet af fire afrikanske migranter – Italien i oprør

Desirée Mariottini

Desirée Mariottini på bare 16 år blev fundet død i en forladt bygning i Rom.

 

Hun havde fået en overdosis af narkotiske stoffer og var blevet voldtaget af flere mænd.

 

Først så det ud som om, hun var død af en overdosis. Men så blev den frygtelige sandhed afsløret. Den unge kvinde var blevet bedøvet, gruppevoldtaget og dræbt.

 

Fire afrikanske migranter blev anholdt og anklaget for for at bedøve Desirée med narko, for gruppevoldtægt og mord.

 

Det skete for snart tre år siden, den 18. oktober 2018 i en lurvet bygning brugt af narkomaner tæt på Hovedbanegården i den italienske hovedstad Rom.

 

Lørdag blev de fire afrikanske migranter blevet dømt for den forfærdelige ugerning. To har fået Italiens strengeste straf på livsvarigt fængsel, og to har fået henholdsvis 27 og 24,5 års fængsel. Det skriver flere medier.

 

Det fire migranter kom fra Senegal, Nigeria og Ghana.

 

To er illegale migranter og en tredje har permanent opholdstilladelse.

 

Sagen har vakt forfærdelse og vrede i Italien.

Gerningsmændenes modbydelige kynisme er blandt andet beskrevet i den italienske avis repubblica.it

 

Minder om lignende mord

Desirée Mariottini er ikke den eneste.

 

Nogle måneder tidligere blev Pamela Mastropietro voldtaget og myrdet. Hendes lig blev parteret. En afrikaner blev anholdt og sigtet.

 

Det udløste forfærdelige angreb på tilfældige afrikanere.

 

September 2017 blev en ung polsk kvinde, voldtaget på en strand i Rimini, hvor hun var turist.

 

Det var en asylansøger fra Congo, som var leder af den bande, der begik den bestialsk voldtægt mod den polske kvinde for øjnene af hendes kæreste.

 

De fire ganske unge medlemmer af banden voldtog kvinden én efter én. Undervejs slog de hendes kæreste bevidstløs. De tre andre var fra Marokko og Nigeria.

 

Banden har mindst én voldtægt mere og et voldtægtsforsøg på samvittigheden.

 

Modstanden mod indvandringen vokser

Mordene forstærkede italienernes modstand mod indvandringen. Det skrev flere medier, da Desirées lig blev fundet og de fire afrikanere anholdt. Og det bliver nu gentaget efter dommen over de fire.

 

Matteo Salvinis indvandringskritiske parti Lega fik ved allerede ved valget i foråret 2018 stor opbakning – så stor, at han kunne danne regering med Fem-stjerne-bevægelsen.

 

Salvini blev valgt på en meget stram udlændingepolitik og en kritik af EU.

 

Han var også med det samme ude med en skarp kommentar til den unge kvindes grufulde død.

 

“Det rædslernes orme skal få lov til at betale til enden for deres infame handlinger”, sagde han dengang (Fox News)

 

Salvini ville stoppe tilstrømningen af migranter til Italien. Han nægtede at lade skibe med migranter lægge til i de italienske havne.

 

Indsatsen virkede og antallet af migranter fra Mellemøsten og Afrika faldt dramatisk ifølge Salvini.

 

Salvini blev belønnet af vælgerne for sin konsekvente politik. En meningsmåling viste dengang, at han stort set havde fordoblet sin opbakning i meningsmålingerne siden valget.

 

Men siden gik regeringen i opløsning. Salvinis parti forlod regeringen.

 

Og nu strømmer migranter igen over Middelhavet til Italien.

 

Flere end 1000 migranter er ankommet til den italienske ø, Lampedusa, der ligger i Middelhavet tæt på den afrikanske kyst. Det skrev BBC i begyndelsen af maj.

 

Strømmen er fortsat. En del af migranterne bliver med det samme sendt tilbage til Libyen på Afrikas nordkyst. Det skriver UNHCR i et tweet.

 

Men det er kun en del af det rekordstore antal migranter, der forsøge at komme ind i Europa, der bliver sendt tilbage.

 

Mange bliver i Italien. Andre kommer ind via Grækenland og Spanien.

 

Der er altså i dag ingen udsigt til, at italienernes og europæernes problemer med migrantstrømmen er stoppet.

 

Men Salvinis indvandringskritiske parti håber igen at få indflydelse takket være en fortsat stærk modstand mod indvandringen blandt italienerne.

repubblica.it

Italien i oprør: 16-årig myrdet og gruppevoldtaget – fire afrikanske migranter anholdt

https://www.foxnews.com/world/italy-arrests-3-in-teens-slaying-that-fuels-migrant-debate

AP – New York Times – Italy – Arrest 3 in Teen’s Slaying, Fueling Immigration Debate

BBC – Desirée Mariottini killing: Migrants held in Italy over girl’s death

Unser Tirol

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…