S-boligminister vil bygge 22.000 nye almene boliger – men de kan ende som indvandrertætte Vollsmose, hvor høj kriminalitet er ved at lukke center

Foto: Privat

Den socialdemokratiske boligminister, Kaare Dybvad,  har netop fremlagt en ny stor plan for byggeri af 22.000 nye almene boliger.

 

De skal være til almindelige mennesker med jævne indkomster, siger han.

 

Men man kan frygte, at det bliver nye indvandrerghettoer som Vollsmose i Odense, der netop nu er præget af voldsomme optøjer.

 

Drømmen om Vollsmose

Odense Kommune fremlagde i 1964 en storstilet plan for et stort antal almene boliger i det naturskønne Vollsmose.

 

Nu skulle danske arbejdere bo godt.

 

Der blev bygget næsten 10.000 boliger af meget høj standard med gode institutioner, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter.

 

Det skulle være et mønster eksempel på det socialdemokratiske velfærdssamfund til gavn for almindelige lønmodtagere.

 

Men Socialdemokratiet ødelagde deres egne visioner i Vollsmose og andre bebyggelser.

 

Partiet åbnede samtidig for en enorm tilstrømning af indvandrere fra ikke-vestlige ofte muslimske lande.

 

Mange indvandrere kom til at bo i de store almene bebyggelser som Vollsmose. Kriminaliteten voksede, arbejdsløsheden steg, og der opstod muslimske parallelsamfund med stærk styring af imamer, som det blev afsløret i TV2’s udsendelser, “Moskeer bag sløret”.

 

Og problemerne bliver ikke mindre med årene. Tværtimod ser de ud til at vokse i anden og tredje generation med indvandrerbaggrund, også selv om de er født og opvokset i Danmark.

 

Det har nu fået nye skræmmende konsekvenser.

 

Vollsmose Torv lukker måske

Volden og kriminaliteten er steget så meget, at det kan blive nødvendigt at lukke Vollsmose Torv midlertidigt.

 

Beboerne føler sig meget utrygge, men banderne og andre grupperinger er så stærke, at myndighederne ser ud til at være magtesløse.

 

“Det har simpelthen ikke været muligt at opretholde den tryghed, som vi ønsker skal være i Vollsmose Torv”, siger centerchef Søren Dollerup til B.T.

 

Der er problemer med både hårde kriminelle og med unge mennesker, som med deres affærd er med til at skabe utryghed.

 

Derfor kan det blive nødvendigt at lukke Vollsmose Torv for en periode, siger Søren Dollerup.

 

Områdets beboere er i stigende grad hold op med at komme i indkøbscenteret. Der er en stigende voldsparathed og en adfærd, der er svær at styre lokalt, siger han til EB.dk

 

– Det er jo både butikkerne i centret, som reagerer på det, men det er også lokalbefolkningen, der reagerer på det. Så det er jo helt åbenlyst, at der er nogen, som aktivt fravælger at tage herop, fordi man ikke bryder sig om at komme her, siger Søren Dollerup til EB.dk.

 

Samme problem i indvandrertætte områder i andre byer

andre byer oplever lignende problemer i deres indvandrertætte områder og shoppingcentre.

 

Det gælder store byer som København, Aarhus og Aalborg.

 

Men også byer som Esbjerg har store problemer og særlige problemer i shoppingscentre.

 

Nu taler Kaare Dybvad især om mange nye almene boliger i København, hvor der skal bo sygeplejersker, skolelærere og politibetjente.

 

Det sagde socialdemokraterne også, da de tog initiativ til at bygge de almene boliger i Mjølnerparken, Blågården og Tingbjerg ved det naturskønne Utterslev Mose.

 

Man kan også nævne en række almene bebyggelser på den københavnske vestegn som for eksempel Tåstrupgaard.

 

I Aarhus er der Gellerup og Toveshøj.

 

Alle disse steder blev der også planlagt gode boliger med fine institutioner, fritidsfaciliteter og indkøbsmuligheder.

 

Men alle disse områder har udviklet sig til indvandrertætte områder præget af kriminalitet og muslimske parallelsamfund.

 

Så hvorfor skulle det blive anderledes med de nye boliger Kaare Dybvad vil bygge? Hvorfor skulle de ikke også udvikle sig til indvandrertætte områder?

 

Måske vil Kaare Dybvad henvise til helhedsplanen, som blev vedtaget for nogle år siden. Helhedsplanen betyder blandt andet at mange boligblokke skal rives ned for at forhindre, at områder fortsætter som indvandrerghettoer.

 

Men man har sin tvivl.

 

I dag er indvandrernes andel af befolkningen vokset, og den fortsætter med at vokse.

 

Børn med ikke-vestlig baggrund udgør i dag næsten en tredjedel af skoleeleverne på den københavnske vestegn. (Den Korte Avis mandag)

 

De skal jo bo et sted, når de flytter hjemmefra. Mon ikke det bliver i nogle af Dybvads nye almene boliger?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…