Når man tømte lasten fra et skib, anbragte man ofte sten som ballast for at stabilisere skibet – tidligere også hollandske kakler, som blev brugt som pynt og isolation i huse, bl.a. på Fanø og Rømø. Senere blev det vand, men når man tømte vandet ud ved hjemkomsten, kunne det indeholde invasive dyrearter. Derfor indførte man i 2017 en lov om håndtering af ballastvand for at forebygge spredning af invasive arter, som dog også kunne komme via andre kanaler.
Verden har set, hvordan en pandemi, der har plaget os i næsten et år, kunne spredes fra en flagermus i Wuhan, Kina til hele verden. I en overbefolket verden breder mennesket sig, rydder skove og kommer tæt på huler, hvor flagermus holder til. Flagermus er kendt for at være ‘fyldt’ med vira fra ebola, sars og nu corona, og en virus kan være farlig, når den overføres fra dyr til mennesker. Fx kan spedalskhed, der stadig findes i USA, Brasilien, Indien, Kina, Indonesien og Afrika, stamme fra omgang med bæltedyr (armadillo) og smitte ved hoste o.a. Spedalskhed kan i dag helbredes.
Pga. menneskelige aktiviteter med udledning af drivhusgasser er vi på vej mod en global opvarmning, og Danmark ligger i spidsen ved brug af store mængder biomasse som backup af vore vindmøller.
Størstedelen af den biomasse (træflis o.a.), der bruges i Danmark bliver importeret fra nære og fjerne lande, fra de baltiske lande, USA, Ghana og Amazonas m.fl. og bliver ikke checket eller renset for dyr, bakterier, vira o.a., før den losses i en dansk havn. Dog blev en skibsladning for nogle år siden gasset i Aarhus Bugt for at dræbe evt. slanger. De andre skibsladninger med biomasse regnes vel for uskadelige, da de alligevel skal brændes af i vore kraftværker.
Vi importerer store mængder træ/biomasse fra hele verden, og København brænder træ af fra Amazonas for at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad, lød kritikken fra TV2 nyheder (23. feb. 2020), efter at et skib var ankommet fra Brasilien med 32.117 tons træflis, som skulle brændes af i Amagerværket. Lasten af denne biomasse/træflis blev ikke undersøgt for vira fra dyr i junglen.
Størstedelen af vedvarende grøn energi er afbrænding af træflis m.m., der brændes i kraftværkerne som backup til vind og sol, men det er tåbeligt at brænde naturens lunger/skovene. Der fældes regnskove i Amazonas og Borneo og andre steder også for at udbygge vejnet og til landbrug, og nyplantede træer tager mange år at vokse op.
Desuden har fx de nye palmeolietræer i Borneo ikke samme biodiversitet, som den, der forsvandt ved fældningen af junglen. Orangutanger forsvinder sammen med andre dyr og plantearter, som kunne være kimen til nye lægemidler. Ca. 40% af jordens planter er i fare for udryddelse, og siden 1970 er bestanden af vilde dyr reduceret med ca. 68%. Denne naturødelæggelse og afbrænding af biomasse som backup til vindkraft bør stoppe.
Det er forrykt, at vi fortsætter med at blive ca. 80 mio. flere mennesker på jorden hvert år, som alle udleder CO2, optager mere plads, forurener og bruger sparsomme ressourcer. Hvilken verden efterlader vi til vore børn? Indianerhøvding for ‘Dkhw’Duw’Absh’ og ‘Suquamish’ stammerne Chief Seattle (1786-1866) har sagt: ‘The Earth does not belong to us. We belong to the Earth.’ Et andet citat fra Chief Seattle: ‘Only when the last tree has died and the last river has been poisoned and the last fish has been caught will we realise that we cannot eat money.’
I Danmark har vi ingen klog indianerhøvding, men vi lever i sporet efter Niels Bohr, som vidste, at den fremtidige energi burde komme fra en stabil, rigelig og billig energi som atomkraft, og med thorium og de nye minireaktorer er det indenfor rækkevidde, at vi kan erstatte de fossile brændsler. Det kræver blot politisk vilje og handling.
Vi skal vende udviklingen og bremse klimaændringerne ved ikke at forurene luft, jord og vand. Det gøres bedst ved, at vi bliver færre mennesker og forurener mindre – en intelligent evolution.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com