Den høje coronasmitte blandt ikke-vestlige indvandrere øger risikoen ved hurtig genåbning – sporene skræmmer fra andre lande

Arkivfoto fra gade på Nørrebro

Sammenlignet med mange andre lande har Danmark forholdsvis godt styr på coronasmitten. Derfor lyder der nu krav fra de blå partier om en hurtigere genåbning af samfundet.

 

De fleste danskere længes utvivlsomt efter, at samfundet kan åbnes noget mere.

 

Men erfaringer fra udlandet sender os en advarsel om, hvor galt det kan gå, hvis man går for hurtigt frem.

 

Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, formulerer problemet kort og klart over for Ritzau:

 

”Jeg tror, at det er nemmere at åbne langsomt end at åbne for meget og så være nødsaget til at gå tilbage og starte forfra, hvis smitten eksploderer.”

 

”Meget, meget alvorlig” situation i Tyskland

Denne erfaring har Tyskland på det seneste fået helt ind på livet.

 

Da smittetallene i landet begyndte at gå ned, var man for hurtig og for uforsigtig med at genåbne. Ved juletid kom situationen ud af kontrol. Og nu står man med lige præcis det problem, som overlæge Christian Wamberg beskriver.

 

Robert Koch-instituttet, der er Tysklands pendant til Statens Serum Institut, betegner smittesituationen i landet som ”meget, meget alvorlig”. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

 

Frankrig tvunget ud i nye hårde nedlukninger

Også i Frankrig gik det galt med en forhastet genåbning, specielt ved juletid sidste år.

 

Trods advarsler fra eksperter insisterede præsident Emmanuel Macron på at gå hurtigt videre med åbningen. Det gik galt, og Frankrig er stadig plaget af meget alvorlige eftervirkninger af denne dumdristighed.

 

Resultatet har været, at Macron er blevet tvunget ud i nye hårde nedlukninger af det franske samfund. Landet er ved at gå helt i stå.

 

Lang liste over forhastede genåbninger

Holland har ligeledes haft travlt med at genåbne – med et tårnhøjt smittetal som resultat. Fra lørdag til søndag i den forgangne uge registrerede man 8.218 nye smittede, ifølge den britiske avis The Guardian. Det er et niveau langt over det danske, selv når man tager højde for Hollands højere befolkningstal.

 

I Portugal kom udviklingen også helt ud af kontrol efter jul sidste år. Man åbnede landet for masser af tilrejsende, sundhedssystemet gik ned – og så måtte man lukke kraftigt ned igen.

 

Listen over dårlige erfaringer med forhastede genåbninger i Europa er lang. Men det kniber med at se dette i øjnene hos de politikere, arbejdsgivere og medier, der taler meget om at fremskynde genåbningen af Danmark.

 

DI-direktør leverer positiv undtagelse

Faktisk har de fleste danske medier haft en meget beskeden dækning af de store problemer med forcerede genåbninger. Også i medieverdenen synes det at være en udbredt holdning i retning af, at man såmænd sagtens kan gå meget hurtigere frem.

 

I disse kredse er man ikke meget for at lytte til viruseksperternes advarsler. Man lukker også af for striben af ildevarslende udenlandske erfaringer med for hurtig genåbning.

 

En positiv undtagelse blev dog søndag leveret af Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen, der slog til lyd for, at også erhvervskredse løbende må lytte til viruseksperternes vurderinger.

 

Men der er stadig for mange i debatten, som har svært ved at erkende, hvor farlige forhastede genåbninger kan blive.

 

Langt højere smitte og fiasko for genåbning i indvandrertætte områder

Samtidig bliver man ved med at undervurdere en vigtig faktor, som har haft særlig betydning for, at smitteudviklingen i en række tilfælde kommer ud af kontrol:

 

En meget stor del af coronasmitten findes blandt ikke-vestlige indvandrere. De er ekstremt overrepræsenterede.

 

Ifølge Statens Serum Institut udgør de 8,9 procent af befolkningen i Danmark. Men de udgør hele 25,7 procent af det samlede antal coronasmittede.

 

Vi har set det i Danmark og i de fleste andre europæiske lande: Smitten løber stærkt i indvandrertætte områder.

 

Der er således de samme tårnhøje incidenstal i et dansk område som Vollsmose og i et kæmpestort indvandrerområde som regionen Seine-Saint-Denis i Frankrig. Incidenstallet angiver antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere.

 

Myndighederne kan ikke styre udviklingen i parallelsamfundene

Fælles for disse områder er samtidig, at myndighederne har svært ved at styre udviklingen i de ret lukkede parallelsamfund. Forsøg på genåbning kører af sporet.

 

Hvis man ikke vil se denne realitet i øjnene og diskuterer den åbent, så kommer debatten om genåbning til at hvile på et alt for urealistisk – for ikke at sige uansvarligt – grundlag.

 

Og så er det, at det kan gå rigtig galt i Danmark, sådan som det er sket i andre lande.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…