Europa bygger grænseværn for at stoppe en tsunami af afghanere – nu er også de politisk korrekte ved at blive bange

Arkiv / You Tube fra 2015

Af Soeren Kern, Gatestone Institute (Oversætte: Kirsten Valeur)

 

Ifølge Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, vil op mod fem millioner mennesker forsøge at forlade Afghanistan og komme til Europa.

 

“Jeg er stærkt imod, at vi tager imod flere mennesker. Det kommer ikke til at ske med mig som kansler. Det er et enormt problem for os som land at tage imod folk, som efterfølgende ikke kan integreres.” – Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

 

“Jeg er som indenrigsminister primært ansvarlig for dem, der bor i Østrig. Det betyder først og fremmest en langsigtet beskyttelse af den sociale stabilitet og velfærdsstaten.” – Østrigs indenrigsminister, Karl Nehammer.

 

“Det er indlysende for os, at 2015 ikke må gentage sig. Vi vil ikke kunne løse afghanistanspørgsmålet ved migration til Tyskland.” – Paul Ziemiak, generalsekretær i kansler Angela Merkels Kristelig-Demokratiske Union (CDU).

 

Afghanske kriminelle, herunder voldtægtsforbrydere og narkohandlere, der tidligere er blevet udvist til Afghanistan, er nu kommet tilbage til Tyskland på evakueringsfly. Så snart de ankom til Tyskland, søgte de på ny om asyl.

 

“Vores land kommer ikke til at være en port til Europa for illegale afghanske migranter.” – Grækenlands minister for indvandring og asyl, Notis Mitarachi.

 

“Vi er nødt til at minde vores europæiske venner om en kendsgerning: Europa – der er blevet en magnet for millioner af mennesker – kan ikke undslå sig problemet med de afghanske flygtninge ved brutalt at forsegle sine grænser for at beskytte sine borgeres sikkerhed og velbefindende. Tyrkiet har hverken pligt eller ansvar for at være Europas opbevaringssted for flygtninge” – Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

 

Over en halv million afghanere siden 2015

Talebans erobring af Afghanistan vil udløse en hidtil uset migrantbølge af afghanere mod Europa, der gør klar til ankomsten af hundredtusinder – måske endda millioner – af flygtninge og migranter fra det krigshærgede land.

 

Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, har ildevarslende vurderet, at op mod fem millioner mennesker vil forsøge af forlade Afghanistan for at komme til Europa. Hvis sådanne migrationstal bliver til virkelighed, vil det til sammenligning få den foregående migrantkrise i 2015 – hvor mere end en million mennesker fra Afrika, Asien og Mellemøsten fandt vej til Europa – til at blegne.

 

EU vurderer, at omkring 570.000 afghanere – næsten udelukkende unge mænd – har søgt om asyl i EU siden 2015. Afghanistan var i 2020 den andenstørste kilde til asylansøgere, næst efter Syrien.

 

Afghanske mænd, hvoraf mange har været særligt vanskelige at assimilere eller integrere i europæiske samfund, har været ansvarlige for hundredvis – hvis ikke tusindvis – af seksuelle overgreb mod lokale europæiske kvinder og piger i de senere år. Ankomsten til Europa af yderligere millioner af afghanere vil betyde betragtelige samfundsændringer i fremtiden.

 

EU’s 27 medlemslande er som sædvanlig splittede om, hvordan man forbereder sig på den kommende migrationsstrøm. Lederne i nogle lande siger, at de har en humanitær forpligtelse til at modtage et stort antal afghanske migranter. Andre argumenterer for, at det er på tide, at islamiske lande påtager sig byrden.

 

Ursula von der Leyen, der leder EU’s administrative del, Europa-Kommissionen, har udtalt, at EU har et “moralsk ansvar” for at tage imod dem, der flygter fra Taleban. Lederne af mange EU-lande er uenige.

 

Østrig, der i de senere år har taget imod mere end 40.000 afghanere (det næsthøjeste antal i Europa, kun overgået af Tyskland, der har taget imod 148.000 afghanere), forsikrer kansler Sebastian Kurz, at hans land ikke vil tage imod flere. Han har i et interview til det østrigske medie Puls 24 udtalt, at Østrig allerede har ydet en “uforholdsmæssig stor indsats for Afghanistan:

 

“Jeg er stærkt imod, at vi tager imod flere mennesker. Det kommer ikke til at ske med mig som kansler. Det er et enormt problem for os som land at tage imod folk, som efterfølgende ikke kan integreres.”

 

Send dem til islamiske lande

Østrigs indenrigsminister, Karl Nehammer, har i en fælles erklæring med udenrigsminister Alexander Schallenberg opfordret til, at illegale afghanere i Østrig udvises til islamiske lande, nu hvor de ifølge EU-retten ikke kan sendes tilbage til Afghanistan:

 

“Hvis udvisninger ikke længere er mulige på grund af de restriktioner, som den europæiske menneskerettighedskonvention påfører os, må vi overveje alternativer. Udvisningscentre i regionen omkring Afghanistan er en mulighed. Det kræver Europa-Kommissionens styrke og opbakning.”

 

Nehammer insisterede i et interview med nyhedsbureauet APA på, at udvisninger bør betragtes som et sikkerhedsspørgsmål snarere end et humanitært spørgsmål:

 

“Det er let at opfordre til et generelt forbud mod udvisninger til Afghanistan, mens man på den anden side ser bort fra de forventede migrantbevægelser. Dem, der har behov for beskyttelse, skal have den så tæt som muligt på deres oprindelsesland.”

 

Forbud mod udvisning vil gavne menneskesmuglerne

“Et generelt forbud mod udvisninger er en tiltrækningsfaktor for illegal migration og giver blot næring til den hensynsløse og kyniske smuglerindustri og dermed til organiseret kriminalitet.

 

“Jeg er som indenrigsminister primært ansvarlig for dem, der bor i Østrig. Det betyder først og fremmest en langsigtet beskyttelse af den sociale stabilitet og velfærdsstaten.”

 

Schallenberg tilføjede:

 

“Krisen i Afghanistan udvikler sig ikke i et tomrum. Regionens konflikter og ustabilitet vil før eller siden brede sig til Europa og dermed til Østrig.”

 

En meningsmåling offentliggjort i Österreich 24 viser, at næsten tre fjerdedele støtter den østrigske regerings hårde kurs over for afghansk migration. Meningsmålingen knytter opbakningen til en meget omtalt kriminalsag, hvor fire afghanere i Wien bedøvede og voldtog en 13-årig pige, der blev kvalt, mistede bevidstheden og døde.

 

Tyskland er indvandring fra Afghanistan blevet et hovedtema forud for forbundsvalget den 26. september. Paul Ziemiak, der er generalsekretær i kansler Angela Merkels Kristelig-Demokratiske Union (CDU), har udtalt, at Tyskland ikke bør følge den gæstfri indvandringspolitik, som man havde i 2015, hvor Merkel lod mere end en million migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten komme ind. I et interview på den tyske tv-station n-tv udtalte han:

 

“Det er indlysende for os, at 2015 ikke må gentage sig. Vi vil ikke kunne løse afghanistanspørgsmålet ved migration til Tyskland.”

 

CDU’s kanslerkandidat Armin Laschet har forholdt sig tavst om afghanistanspørgsmålet, og det samme har socialdemokraternes (SPD) kanslerkandidat Olaf Scholz. I modsætning hertil har De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, opfordret Tyskland til at tage imod mere end 50.000 afghanere. “Vi er nødt til at indstille os på det”, sagde hun i et tv-interview på ARD.

 

Voldtægtsforbrydere og narkohandlere

I mellemtiden er afghanske kriminelle, herunder voldtægtsforbrydere og narkohandlere, der tidligere er blevet udvist til Afghanistan, nu kommet tilbage til Tyskland på evakueringsfly.

 

Så snart de ankom til Tyskland, søgte de på ny om asyl. “Det er ikke et helt nyt scenarie, at der kommer folk til Tyskland, der tidligere er blevet udvist”, fortalte en talsmand for indenrigsministeriet.

 

Frankrig har præsident Emmanuel Macron opfordret til en koordineret europæisk reaktion for at forhindre masseindvandring fra Afghanistan:

 

“Afghanistans destabilisering vil sandsynligvis øge strømmen af illegal migration mod Europa…. Europa vil ikke alene kunne påtage sig konsekvenserne af den nuværende situation. Vi skal forberede os og beskytte os selv imod store illegale migrantstrømme, der bringer migranterne i fare og nærer al slags smugling.”

 

Nej til ny indvandringsmotorvej

Marine Le Pen, der i meningsmålingerne kører tæt løb med Macron forud for det franske præsidentvalg i april 2022, har udtalt, at Frankrig bør sige “nej” til massiv indvandring af afghanske flygtninge. I en appel på hendes partis internetside – “Afganistan: NEJ til en ny indvandringsmotorvej!” – står der:

 

“Vi er fuldt ud bevidste om de menneskelige tragedier og den åbenlyse nødsituation, som nogle af de reelle flygtninge befinder sig i. Retten til asyl skal imidlertid ikke fortsætte som nu med at være en trojansk hest for massiv, ukontrolleret og påtvunget indvandring af islamisme, og i nogle tilfælde af terrorisme, som det var tilfældet med nogle jihadister, der var involveret i angrebene den 13. november 2015 [datoen for en række koordinerede jihadangreb i Paris, hvor mere end 130 personer blev dræbt og mere end 400 såret].

 

“Borgmestrene i nogle storbyer har allerede bekendtgjort deres intention om at byde flygtninge velkommen. Vi ser det som en åbenlys fare for deres medborgere.

 

“Det væsentlige for os er først og fremmest at beskytte vores landsmænd.”

 

Fem evakuerede afghanere er under terrorovervågning

Fem afghanere, der var blevet fløjet til Frankrig, er kommet under terrorovervågning på grund af mistanke om forbindelser til Taleban, meddeler det franske indenrigsministerium.

 

En af mændene, der arbejdede på den franske ambassade i Kabul, indrømmede under en afhøring, at han tidligere administrerede en talebansk kontrolpost. Tyve andre afghanere, der er sendt til Frankrig, undersøges for asylsvindel.

 

Grækenland har regeringen, af frygt for en gentagelse af migrantkrisen i 2015, opført et 40 km langt hegn og installeret et nyt overvågningssystem ved grænsen til Tyrkiet for at afskære afghanske migranter fra at forsøge at nå Europa. Grækenland har i de senere år været en vigtig indgangsport til Europa for migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten.

 

Ministeren for den offentlige orden, Michalis Chrisochoidis, fortæller:

 

“Vi kan ikke vente passivt på de eventuelle konsekvenser. Vores grænser vil forblive sikre og uigennemtrængelige.”

 

Den græske minister for indvandring og asyl, Notis Mitarachi, tilføjer, at EU er nødt til at udsende de “rette signaler” for at undgå en ny migrantkrise, “som Europa ikke vil kunne klare”. Han understreger: “Vores land kommer ikke til at være en port til Europa for illegale afghanske migranter.”

 

Italien opfordrer premierminister Mario Draghi G20-landene til at afholde et topmøde om situationen i Afghanistan. Den italienske avis La Repubblica bemærker:

 

“G20-landene har en strategisk værdi for Draghi: Det er i dét forum, at man kan og skal indgå en aftale, der ikke alene binder Vestens styrker, der er kommet forkomne ud af sin tyveårige mission i Afghanistan, men også, og fremfor alt, lande som Kina, Rusland, Saudi-Arabien og Tyrkiet, der har interesser og indflydelse på den selverklærede islamiske stat.”

 

Storbritannien har premierminister Boris Johnson i en erklæring til parlamentet bekendtgjort en plan om at tage imod 20.000 afghanske migranter:

 

“Vi er nødt til at forholde os til verden, som den er; acceptere, hvad vi har opnået, og hvad vi ikke har opnået….

 

“Vi kommer ikke til at sende folk tilbage til Afghanistan, og vi vil i øvrigt heller ikke lade folk komme helt vilkårligt hertil fra Afghanistan.

 

“Vi vil gerne være generøse, men vi skal sikre os, at vi varetager vores egen sikkerhed.”

 

Tyrkiet opfører regeringen en 295 km lang mur langs landets grænse med Iran for at forhindre en ny tilstrømning af migranter fra Afghanistan. Ifølge Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan er en ny bølge af migranter “uundgåelig”, hvis Afghanistan og Iran ikke formår at sikre deres grænser. Han tilføjede, at Tyrkiet ikke skal være et “flygtningeopbevaringssted” for flygtende afghanere:

 

“Vi er nødt til at minde vores europæiske venner om en kendsgerning: Europa – der er blevet en magnet for millioner af mennesker – kan ikke undslå sig problemet med de afghanske flygtninge ved brutalt at forsegle sine grænser for at beskytte sine borgeres sikkerhed og velbefindende.”

 

”Tyrkiet har hverken pligt til eller ansvar for at være Europas opbevaringssted for flygtninge.”

 

Samtidig kommer tusinder af afghanske migranter til flere europæiske lande, herunder BelgienKroatienDanmarkEstlandFinlandUngarnIrlandLitauenLuxemborgNorgePolenPortugalSerbien og Sverige.

 

AlbanienMakedonien og Kosovo (herher og her) er enedes om midlertidigt at give husly til hundreder af afghanere, der samarbejdede med Vestens fredsbevarende militærstyrker og nu trues af Taleban.

 

Spanien har bekendtgjort, at de midlertidigt vil tage imod op mod 4.000 afghanske migranter på to militærbaser, der benyttes af USA.

 

Slovenien, der i øjeblikket har EU-formandsskabet i henhold til EU’s seksmåneders rotationsprincip, har udtalt, at EU ikke vil tillade en bølge af afghanske migranter. Premierminister Janez Jansa har tweetet følgende:

 

“#EU kommer ikke til at åbne nogen europæisk ‘humanitær’ eller migrationskorridor for #Afghanistan. Vi accepterer ikke en gentagelse af den strategiske fejltagelse begået i 2015. Vi vil kun hjælpe personer, der hjalp os under #NATO-operationen. Og de EU-lande, der beskytter vores ydre grænse.”

 

“Snesevis af afghanske migranter er fanget ved grænsen mellem Polen og Hviderusland. Polen og de baltiske lande Estland, Letland og Litauen har udtalt, at den hviderussiske præsident Alexander Lukashenkos praksis med at sende migranter over deres grænser er “hybridkrigsførelse”. Lukashenko beskyldes for at ville hævne EU’s sanktioner på grund af hans omstridte genvalg og angreb på modstandere.

 

Polens premierminister Mateusz Morawiecki har udtalt, at selv om han sympatiserer med de afghanske migranter, så er de “et redskab i Lukashenkos hænder”, og at Polen ikke vil være eftergivende over for “den slags afpresning”.

Soeren Kern er Senior Fellow ved Gatestone Institute i New York.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…