Venstrefløjen, medierne, den selvudråbte elite, de selvudråbte humanister, og hvad der ellers befinder sig under godhedsparasollen, fik med børnene i IS-lejrene igen en sag – ikke blot en sag, men s-a-g-e-n!
Regeringen forsøger at stå fast, mens truslerne fra de tre venstreorienterede støttepartier svirrer om ørerne på den: de vil trække støtten til udenrigsminister Jeppe Kofod, ja faktisk vælte regeringen, hvis denne et øjeblik glemmer ”forståelsespapiret”. Denne lap papir, der som konventionerne, er mejslet i sten.
Og de befolkningsgrupper, der ikke fatter det geniale i, at danskernes sikkerhed beror på blodtørstige islamister, der render frit rundt i vores gader, skal indgydes frygt. Derfor får vi at vide, at IS-jihadisterne vil hævne sig på os, hvis de ikke får lov til at komme ind i Danmark. Vi skal holde vores fjender tæt på os. Så er vi vist nok mest sikre.
Etniske danskere og papirdanskere
Der børn i de to syriske lejre, som Danmark hævdes at have ansvaret for. ”19 danske børn” messes det konstant på DR1, TV2, i de skrevne medier og af venstrefløjen.
Men er de danske, og er antallet korrekt?
Ekstrabladet har foretaget en gennemgang af de kvinder og børn, der er i henholdsvis Al-Roj og Al-Hol lejren i Syrien.
Der er i dag syv kvinder, en barnløs og seks med i alt nitten børn.
Fem kvinder sidder i Al-Roj lejren med til sammen ti børn. To af dem er over 10 år.
En af kvinderne sidder i Al-Hol lejren med sine syv børn, hvoraf tre er over 10 år.
Den sjette kvinde, iranske Sara, med to børn omtales nærmere nedenfor. Hvor hun er placeret lige nu, vides ikke.
Af de seks kvinder er to etnisk danske, mens tre administrativt har fået frataget deres danske statsborgerskab. Det ser så ud til, at den sjette ikke har haft dobbelt statsborgerskab, så hende hænger vi på, hvis hun ellers kan finde vej hertil. Det samme gælder de to etnisk danske.
De tre, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, har tilsammen fem børn.
Vi har altså tilbage tre mødre og fjorten børn i de to lejre. Det må være disse børn, kampen i Folketinget om tilbagetagelse drejer sig om.
Også TV2 oplister kvinder og børn.
To somaliske søstre
To somaliske tvillingesøstre tog til Syrien i 2014 og tilsluttede sig Islamisk Stat, verdens mest blodtørstige terrororganisation. (Berlingske)
De er vokset op i England og taler ikke dansk.
Her fødte de begge fødte et barn. Den ene søsters barn blev dræbt, den anden har en 4-årig søn.
Søstrene er født i Danmark, men efter få år blev de bosat i England.
De blev frataget deres danske statsborgerskab i oktober 2020, fordi de også er somaliske statsborgere.
Det latterligt idiotiske ved disse to søstre er, at de på TV2 på spørgsmålet om, hvorfor de mener, Danmark skal tage dem tilbage, svarede, at de kræver, at Danmark overholder menneskerettighederne! Man måtte le (skraldgrine) over at høre IS-tilhængere tage menneskerettigheder i deres mund.
“Danskerne må forstå, at alle bør respektere menneskets rettigheder. Lige nu er min ret, at jeg bør komme hjem til mit land. Og jeg vil have min søn med. Man bør ikke bare lade os være her”, siger den ene søster til TV2.
“Min søn fortjener gratis sundhedsydelser”, siger hun til Berlingske.
Saras (pseudonym) sag er den bedst belyste
Saras familie flygtede fra Iran og fik asyl i Danmark. Alle fik dansk statsborgerskab.
I 2015 rejste Sara i en alder af 19 år til ISIS-kalifatet for at mødes med en australsk konvertit, hun havde lært at kende på nettet. Han menes nu at opholde sig i et fængsel for mænd i det nordøstlige Syrien.
Siden Saras mor og søster i 2019 fandt ud af, hvor Sara opholdt sig, har de arbejdet ihærdigt på at få Sara og hendes to børn tilbage til Danmark.
Den 5. marts 2020 viste TV2 vist dokumentaren “Mine børnebørn er fanget” (kræver log-in) om Saras mors rejse til Al-Hol lejren for at besøge sin datter og børnebørn. Et filmhold fulgte med, så alle kunne se, hvor forfærdelig lejren er.
Søsteren har på TV plæderet for, at Sara “er dansk og hører til herhjemme”. Det var Sara så ikke enig i. Nu er det danske statsborgerskab – i lighed med to andre kvinders – frataget administrativt.
Sara er altså nu iransk statsborger, men da børnenes far er australier, er det da muligt, at Australien vil sørge godt for både Sara og hendes børn. Det lyder da noget mere tiltrækkende end Iran.
Familien har dog hyret en advokat, der nu arbejder på at få den administrative fratagelse for en domstol. Der nævnes intet om, hvorvidt de to andre kvinder ligeledes har en advokat til at arbejde for sig.
Regeringens nedsatte Task Force
Regeringen vil tage børnene tilbage, men under ingen omstændigheder deres mødre.
Derfor har regeringen nedsat et Task Force, som skal til rejse til lejrene og overtale mødrene til at give slip på deres børn. Regeringen insisterer på, at i modsat fald må børnene blive hos mødrene, og ikke, som venstrefløjen ønsker, acceptere, at mødrene også kommer med.
Den 15. maj skal venstrefløjen have besked om, hvorvidt det er lykkedes Task Force at overtale mødrene til, at lade børnene kommer alene til Danmark. Eller om regeringen giver efter for venstrefløjens pres.
Den kurdiske leder for lejrene er helt på linje med de danske myndigheder i synet på IS-mødrene.
Han har dog udtalt, at man ikke vil være med til at adskille børnene fra deres mødre, ”medmindre mødrene giver tilladelse”. Sidstnævnte blev dog ikke nævnt på TV.
Det er kun lykkedes for få andre europæiske lande en overgang at få mødrene overtalt til at give afkald på deres børn. For som Naser Khader udtaler i Kristeligt Dagblad (bag betalingsmur), bruger mødrene deres børn som forhandlingsobjekt.
Flere af kvinderne har uden for citat medgivet, at det lige så meget var for deres egen skyld, at de ville med. Ligesom kurderne vidste de godt, at når først børnene var væk, ville interessen for mødrene nok også være væk. (Magasinet Foreign Policy ifølge Weekendavisen)
At de dermed ofrer deres børns helbred, er ligegyldigt i en højere sags tjeneste.
Også små IS-børn er farlige
Det er bestemt ikke uden risiko at lade børn af IS-jihadister komme ind i vores lande, hvis de er over babyalderen. Alle forældre præger deres børn fra de er helt små, hvilket jihadisterne selvfølgelig også gør.
Det viste sig da også, at selv helt små børn gik til angreb på en belgisk delegation, da den i december besøgte al-Hol-lejren. Lejrens børn kastede sten efter belgierne og kaldte dem vantro. (Se Anders Krab-Johansens fremstilling i Weekendavisen (bag betalingsmur)).
Heidi De Pauw, leder af børnerettighedsorganisationen Child Focus måtte flygte fra børnenes sten. Hun fastslår, at episoden beviser nødvendigheden af at hente børnene hjem til Europa, før de radikaliseres endnu mere.
Også Koen Metsu, medlem af det belgiske parlament for centrum-højre-partiet N-VA, måtte flygte fra stenene. Han er ikke enig med De Pauw, men drager den modsatte konklusion: ”De børn er alt for farlige allerede. De stod i en v-formation, som hooligans, og selv de yngste på fire år optrådte aggressivt. De børn skal aldrig tilbage til Belgien. Vi må sende dem humanitær assistance og hjælpe kurderne med at få styr på lejrene.”
Det er den belgiske premierminister ikke enig i. Hvis de bliver i lejrene risikerer man, at de bliver ”morgendagens terrorister”, mener han.
Metsus forslag synes indtil videre at være det mest fornuftige og realistiske. Og med Danmarks ekspertise gennem årtiers humanitær assistance til alverdens lande, burde Metsus forslag ikke volde de store vanskeligheder.
Det har andre europæiske lande gjort
Krab-Johansen beskriver, hvordan flere europæiske lande har behandlet det dilemma, at børnene skal tilbage uden deres mødre og ellers må børnene blive med deres mødre i lejrene.
Sverige har givet op og tager nu også mødrene tilbage.
Men Storbritannien afviser ligesom Danmark at tage forældrene retur. Man tager kun børnene i helt særlige tilfælde, hvor de eksempelvis er forældreløse.
Briterne frygter, som også hovedparten af den danske befolkning, at folk vender hjem, siger undskyld og efter få år er på fri fod og kan begå ny terror. Samtidig oplyses det, at rehabiliteringsprogrammerne ikke virker. Fire af de afradikaliserede har begået nye terrorangreb.
Også Frankrig har valgt en skrap kurs. Et betragteligt antal børn og mødre er hentet hjem, men endnu flere afvises fortsat. De børn, som Frankrig har modtaget, er straks blevet fjernet fra deres mødre, har fået nye identiteter og er blevet anbragt.
I 2019 lykkedes det tyskerne at hente ti børn uden deres mødre. Mødrene lod sig overtale til at lade børnene vende retur alene.
Men allerede samme år anklagede slægtninge til en mor med tre børn, som først var blevet bedt om at blive i lejrene, staten for ikke at overholde sine forpligtelser – og vandt. Siden den dom er mødrene fulgt med børnene til Tyskland.
Det er vist især dette, statsministeren frygter.
Afradikalisering ved tvang
Kosovo tager revl og krat tilbage, og samtlige får tvungen psykologisk behandling og indrulleres i et omfattende obligatorisk rehabiliteringsprogram.
En tyrkertro på, at man kan tvinge folk til at blive afradikaliseret deler integrationsrådgiver Henrik Kokborg ikke:
”Det er min overbevisning at afradikaliseringen ikke kan foregå ved tvang. Det gælder både for børn og voksne…I det hele taget har jeg endnu til gode at se hårdkogte tilhængere af Islamisk Stat, som er blevet afradikaliseret.”
Kokborg anfører endvidere, at han ikke er enig med PET´s analyse i, at man kan udelukke, at IS-kvinderne og deres børn kan komme til at udgøre en trussel for samfundet.
I Kosovo er man af en anden mening. Antiterrorforskeren Julie Coleman anfører:
”Flere af familierne lever med restriktioner. Nogle skal dagligt tjekke ind hos en statsansat, andre har fået frataget pas, bankkonto eller internetadgang. Vi vurderer fremgangen fra sag til sag. Flere af dem vil formentlig være under opsyn på livstid. Det er vilkårene for dem og en del af straffen.”
Det bør noteres, at Kosovo ikke er anerkendt som et selvstændigt land og har ikke underskrevet Menneskerettighedskonventionen.
Men hvis Danmark indførte de samme restriktioner som Kosovo år ud og år ind, ville sagerne ende for Menneskerettighedsdomstolen. Og så vil det være slut med nogen som helst restriktioner.
Trussel mod befolkningen eller befolkningens sikkerhed
I den engelske rapport ”“Terrorisme Acts in 2019” fremgår under afsnittet ”Children” side 163 ff., at børn også kan repræsentere en terrorrisiko, selv om de ikke er blevet trænet specielt til at udføre terrorangreb.
PET vurderer, at de små børn ikke er til fare for danskerne. Men som det ses ovenfor, er ikke alle børnene ”små”.
Til gengæld anses terrortruslerne for at være alvorlige, idet ”både IS og AQ opfordrer deres tilhængere til at udføre angreb mod mål i Vesten” (s. 9, pkt. 1.1. og side 17, kap. 2)
Hvad angår kvinderne vurderer PET, at fem af kvinderne i de syriske lejre er en trussel mod danskerne. To af dem har fået våbentræning.
En tidligere FE-chef mener dog ikke, at kvinderne er hårdkogte terrorister. Trusselsvurderingen gå fra 1 til 5, og de fem kvinder vurderes at befinde sig på trusselstallet 3.
Hvad forskellen er for den, der rammes af terror, på terrorister og hårdkogte terrorister fremgår ikke.
Den største trussel
Som Henrik Dahl udtrykker det på JP, er den absolut største trussel mod Vesten i disse år Vesten selv.
Så spørgsmålene er: Hvor stor risiko ønsker godhedssegmentet at tage på befolkningens vegne? Hvad kræves, før dette segment ophører med at ødelægge vores land?