To unge mænd, der ikke er danske statsborgere, er i Københavns Byret kendt skyldige i omkring 650 forbrydelser begået i Danmark. Herunder meget alvorlige forbrydelser som en voldtægt mod en bare 14-årig pige.
Våbenbesiddelse, voldelige overfald, kreditkortsvindel og biltyverier figurerer også på de to mænds generalieblad.
De er henholdsvis 19 og 20 år. De er udenlandske statsborgere. Anklagemyndigheden krævede derfor, at de fik mindst seks års fængsel og blev udvist af Danmark.
EU-beskyttelse
Dansk lovgivning er da også blevet strammet, så der er øget mulighed for at udvise kriminelle udlændinge.
Alligevel skete det ikke her.
De slap med kortere fængselsstraffe på henholdsvis to år og ti måneder samt tre år og elleve måneder. I stedet for udvisning endte de begge med bare at få en advarsel.
Hvorfor?
Begrundelsen er ikke mindst, at de to har status som EU-borgere. Det giver nogle andre beskyttelsesregler, som anklageren Sara Dalgaard siger. Samtidig vurderede retten, at de to har større tilknytning til Danmark end til det land, de er statsborgere i.
Altså: Danmark har strammet sin udlændingelovgivning, så vi har bedre styr på, hvem man lukker ind. Alligevel kan vi ikke beskytte os mod, at to unge voldsforbrydere af værste karat kommer ind i vores land og udsætter blandt andet en 14-årig pige for de forfærdeligste ting.
Reelt har Danmark solgt denne pige ved ikke at give hende den fornødne beskyttelse.
Der er noget galt
Det vil givetvis forarge mange danskere, og de vil spørge, hvorfor vi ikke har kunnet beskytte blandt andet denne pige eller i hvert fald sørge for at få de to dømte sendt ud af landet.
Juristerne peger så på, at der gælder nogle andre beskyttelsesregler for tilrejsende forbrydere, når de er EU-borgere.
Men der er noget galt med den danske lovgivning, hvis to unge mænd med en så afskyelig forbrydelse som denne voldtægt på samvittigheden kan få lov til at blive i landet.
Så mister vi herredømmet over, hvilke værdier og normer der skal håndhæves i Danmark. Det er der da vist ikke mange danskere, der har bedt om. Men skal man forstå anklager og forsvarere, er det en konsekvens af, at det er svært at udvise EU-borgere.
Det er et meget alvorligt indgreb i Danmarks mulighed for at beskytte sine borgere og sit samfundsgrundlag.
Stukket ihjel md kniv i halsen
Den milde dom til de to unge forbrydere synes at være begrundet i EU-retten. Men den krænker formentlig mange danskeres retsfølelse.
Og ikke nok med det: Den bidrager til, at Danmark er mere ubeskyttet over for konsekvenserne af den ikke-vestlige masseindvandring – herunder den kraftigt øgede kriminalitet, der følger i dens kølvand.
Den ikke-vestlige indvandring har nu stået på igennem så lang tid, at flere og flere oplever de negative konsekvenser, den bringer med sig. Herunder ikke bare en stigning i den almindelige kriminalitet, men også flere tilfælde af hadforbrydelser. Mange af disse er begået i islams navn.
Forleden dag blev en kvinde, der var embedsmand ved politiet i Paris, stukket ihjel med en kniv i halsen. Gerningsmanden råbte triumferende: ”Allahu akbar!” – ”Allah er størst!” Han var kommet til Frankrig fra Tunesien i 2009.
I det hele taget er Frankrig meget hårdt ramt af terror og anden vold begået i islams navn. Intet andet land i Europa har oplevet så mange terrorangreb.
Mord på en jødisk kvinde – gerningsmand gik fri
I øjeblikket skyller en bølge af vrede gennem dele af det franske samfund. Baggrunden er det bestialske mord, der i 2017 blev begået på skolelæreren Sarah Halimi.
Sarah Halimi var den eneste jødiske beboer i det lejlighedskompleks, hvor hun levede. Til gengæld var og er der mange muslimer.
Én af dem var hendes nabo, der dræbte hende i april 2017, mens han råbte ”Allahu akbar!”. Bagefter råbte han: ”Jeg dræbte Satan” – altså jøden Sarah Halimi.
I første omgang var den franske regering og en række medier uvillige til at kalde det frygtelige drab for en antisemitisk handling. Men efterhånden anerkendte man, at det var tilfældet.
Alligevel gik gerningsmanden fri.
En domstol frikendte ham med henvisning til, at han ved drabet var påvirket af cannabis (hash), hvilket havde hensat ham i en psykotisk tilstand!
Frankrigs højeste appelret stadfæstede denne dom.
Frankrig og Danmark
Som bekendt er der begået andre mord på franske borgere, som muslimske gerningsmænd af den ene eller den anden grund har set sig gale på. Blandt andet skolelæreren Samuel Paty, der viste Muhammed-tegningerne for sine elever. Så slog en tjetjensk islamist ham ihjel.
Disse og andre voldsomme begivenheder har fundet sted i det Frankrig, der ellers i mange år opretholdt en illusion om, at det ikke betød noget, hvilken etnisk og religiøst-politisk baggrund folk havde.
Alle skulle bare betragtes som franske borgere på linje med andre franske borgere.
Men nu er en stor del af franskmændene opskræmte over de massive muslimske parallelsamfund og den islamistiske vold, som har bredt sig i deres samfund.
Flere og flere franskmænd erkender, at noget er gået helt galt med den massive indvandring fra ikke-vestlige, især muslimske lande.
I Danmark har der længe været stor folkelig modstand mod naive forestillinger om den ikke-vestlige masseindvandrings velsignelser.
I stigende grad er der sket politiske stramninger i udlændingepolitikken. Denne udvikling fortsætter i dag under en socialdemokratisk statsminister, der engang hørte til ”slapperne”.
Men store skader er allerede sket på det danske samfund og i endnu højere grad på det franske samfund.
Franske generaler kalder til modstand
Det rumler faretruende med vrede og forargelse. Senest har det i Frankrig vakt opsigt, at 20 generaler og en række andre befalingsmænd har offentliggjort en appel om at forsvare det franske samfund og dets værdier. Læs deres åbne brev her
De taler om at få begreber som ære og pligt tilbage i fransk politik og kalder til forsvar for Frankrig som nation med dets frihedsværdier – og imod islamismen og den vildtvoksende kriminalitet i de indvandrerprægede forstæder.
Flere af de deltagende befalingsmænd er kendte som markant konservative profiler. Deres synspunkter omtales nogle steder som højreorienterede. Venstreorienterede fremmaner en angst for, at man kan risikere et forsøg på militær opstand, sådan som Frankrig oplevede det under præsident de Gaulle.
Billedet af dette oprør er dog foreløbig uklart.
Men det er endnu et vidnesbyrd om, at det syder og bobler i det franske samfund. Et resultat af, at man fuldstændig fejlvurderede konsekvenserne af masseindvandringen fra den muslimske verden.
Den folkelige vrede vokser. I Danmark antager den fredelige, civiliserede former. I et land som Frankrig begynder situationen at udvikle sig ildevarslende.