Flere er smittet med den farlige sydafrikanske variant af corona i indvandrertætte københavnske Nordvest kvarter

Nørrebro i København (Foto: Privat)

Der er en ny faretruende udvikling i coronasmitten. Nu er det det indvandrertætte københavnske Nordvest-kvarter, der er ramt.

Alle borgere tæt på udbruddet bør testes i weekenden.

 

Det siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i en pressemeddelelse fra kommunen fredag aften.

 

– Den sydafrikanske variant må for alt i verden ikke få lov til at sprede sig i København. TV2 Lorry

 

Fredag kort før klokken 18 kom den alarmerende melding om, at der er fundet flere tilfælde af smitte med den farlige sydafrikanske mutation af corona.

 

Den smitter meget mere end den oprindelige variant.

 

Og den er mindre modtagelig overfor vaccine.

 

Det betyder at den kan sprede sig hurtigt og være meget svær at bringe ned.

 

Det truer befolkningens sundhed og hele samfundsøkonomien, fordi det kan gøre en genoplukning meget vanskelig.

 

Udviklingen er så faretruende, at Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt en sms direkte til alle borgere i det pågældende område men opfordring til at lade sig teste. Der bliver nu oprettet flere nye teststeder i området.

 

Desuden opfordres borgerne i området til ikke at gå ud, så længe de ikke er testet negative.

 

Det drejer sig om 700 husstande.

 

Der er fundet mellem to og ni smittede med den farlige virus i området mellem Frederiksborgvej, Frederikssundsvej og Glasvej. Det er det område der grænser op til det ydre Nørrebro.

 

Hemmeligholdt i et døgn

Københavns Kommune kendte til smitteudbruddet med den farlige sydafrikanske variant allerede i går torsdag.

 

Men de valgte at hemmeligholde det.

 

Samtidig kontaktede kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed alle husstandene i området. Dem de ikke fik kontakt til, prøver de at nå i dag ved hjælp af sms.

 

I dag kort før klokken 18 blev smitteudbruddet meldt ud til offentligheden. Det var den bedste måde at gøre det på, siger overborgmester Lars Weiss til TV2 Lorry.

 

Det har ikke været mulig at finde en indholdsmæssig forklaring på dette meget vidtgående skridt.

 

Det er meget usædvanligt, at myndigheder i et døgn tilbageholder vigtige oplysninger for borgerne.

 

Udbrud i indvandrertætte Vollsmose

Udbruddet kommer lige efter en ukontrollabel vækst i smitten i det indvandrertætte Vollsmose i Odense, hvor der netop er lukket to skoler for at inddæmme smitten.

 

Smitten blandt ikke vestlige indvandrere har i hele det sidste år under coronapandemien være meget høj blandt ikke-vestlige indvandrere. Og den har været stigende.

 

På trods af, at det truer hele genåbningen af samfundet har politikere været næsten tavse om problemet. Det kan komme til at koste os dyrt.

 

Opdateret 19.40 …

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…