27-årig mand kørte mod færdselsretning i Bramminge, så folk måtte springe for livet – og det blev værre endnu

Colourbox

Det er usædvanligt, at bilister får frakendt førerretten for bestandigt, men en 27-årig mand har så mange og så alvorlige forseelser på samvittigheden, at det blev dommen.

 

En 27-årig mand fra Tønder kommune blev i går ved Retten i Esbjerg blevet frakendt sin førerret for bestandigt.

 

Samtidig er han idømt en fællesstraf på i alt to år og seks måneder for en meget lang række forseelser.

 

Vild kørsel med narko i blodet i ensrettet gade

 

På færdselssiden drejer det sig blandt andet om uden førerret i marts 2020 at have kørt særligt hensynsløst i en bil i Bramming. Han var påvirket af amfetamin.

 

Da en patrulje forsøgte at standse ham, kørte han i stedet videre med høj fart mod færdselsretningen i en ensrettet gade, så flere fodgængere måtte springe for livet og andre bilister undvige for ikke at blive ramt. Kørslen sluttede mod en husmur på Storegade i Bramming.

 

Kørte i modsat vejbane og endte i et alvorligt sammenstød

 

I februar i år kørte han narkopåvirket ved Bramming. Her kørte han over i den modsatte vejbane og ramte en modkørende bil.

 

Begge biler blev slynget rundt, og føreren af den modkørende bil fik mange alvorlige kvæstelser, som muligvis medfører varige mén.

 

Den 27-årige blev desuden dømt for en lang række forskellige forhold såsom tretten narkokørsler uden førerret samt andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven plus tyveri, hæleri, brugstyveri, indbrud med videre.

 

En rigtig perle, som politiet ikke må kalde dem mere.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…